C o og le

Det hår år en digital kopia av en bok som har bevarats i generationer på bibliotekens hyllor innan Google omsorgsfullt skannade in den. Det år en del av ett projekt for att gora all vårldens bocker mojliga att upptåcka på nåtet.

Den har overlevt så långe att upphovsråtten har utgått och boken har blivit allmån egendom. En bok i allmån egendom år en bok som aldrig har varit belagd med upphovsrått eller vårs skyddstid har lopt ut. Huruvida en bok har blivit allmån egendom eller inte varierar från land till land. Sådana bocker år portar till det forflutna och representerar ett overflod av historia, kultur och kunskap som många gånger år svårt att upptåcka.

Markeringar, noteringar och andra marginalanteckningar i den ursprungliga boken finns med i filen. Det år en påminnelse om bokens långa fård från forlaget till ett bibliotek och slutligen till dig.

Rikt linjer for anvåndning

Google år stolt over att digitalisera bocker som har blivit allmån egendom i samarbete med bibliotek och gora dem tillgångliga for alla. Dessa bocker tillhor månskligheten, och vi forvaltar bara kulturarvet. Men det hår arbetet kostar mycket pengar, så for att vi ska kunna fortsåtta att tillhandahålla denna resurs, har vi vidtagit åtgårder for att forhindra kommersiella foretags missbruk. Vi har bland annat infort tekniska inskrånkningar for automatiserade frågor.

Vi ber dig åven att:

• Endast anvånda filerna utan ekonomisk vinning i åtanke

Vi har tagit fram Google boksokning for att det ska anvåndas av enskilda personer, och vi vill att du anvånder dessa filer for enskilt, ideellt bruk.

• Avstå från automatiska frågor

Skicka inte automatiska frågor av något slag till Googles system. Om du forskar i maskinoversåttning, textigenkånning eller andra områden dår det år intressant att få tillgång till stora mångder text, ta då kontakt med oss. Vi ser gårna att material som år allmån egendom an vånds for dessa syften och kan kanske hjålpa till om du har ytterligare behov.

• Bibehålla upphovsmårket

Googles "vattenståmpel" som finns i varje fil år nddvåndig for att informera allmånheten om det hår projekt et och att hjålpa dem att hitta ytterligare material på Google boksdkning. Ta inte bort den.

• Håll dig på rått sida om lagen

Oavsett vad du gor ska du komma ihåg att du bår ansvaret for att se till att det du gor år lagligt. Forutsått inte att en bok har blivit allmån egendom i andra lånder bara for att vi tror att den har blivit det for låsare i USA. Huruvida en bok skyddas av upphovsrått skiljer sig åt från land till land, och vi kan inte ge dig några råd om det år tillåtet att anvånda en viss bok på ett sårskilt sått. Forutsått inte att en bok går att anvånda på vilket sått som helst var som helst i vårlden bara for att den dyker upp i Google boksokning. Skadest åndet f5r upphovsråttsbrott kan vara mycket hogt.

Om Google boksokning

Googles mål år att ordna vårldens information och g5ra den anvåndbar och tillgånglig overallt. Google boksokning hj ålper låsare att upptåcka vårldens bocker och forfattare och forlåggare att nå nya målgrupper. Du kan soka igenom all text i den hår boken på webben

på foljande lånk Ihttp : / /books . google . com/

C o og le

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige Online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at kunne tilvejebringe denne kilde.

Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan

søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på fattp : / /books . google . com

TILSKUEREN

MAANEDSSKRIFT

FOR LITTERATUR SAMFUNDSSPØRGSMAAL OG ALMENFATTELIGE VIDENSKABELIGE SKILDRINGER

UDGIVET AF VALD. VEDEL

1904

KØBENHAVN

GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG H. H. THIEI.ES bogtrykkeri

Digitized by U.OOOIC

Digitized by L^ooQle

HERBERT SPENCER

FØDT 21. APRIL 1820, DØD 8. DECEMBER 1903

fleste af de engelske Filosofifer, som har et Navn Tænkningens Historie, har ikke tilhørt Universi- teter eller lærde Anstalter, men er udgaaede af det praktiske Liv, har selv skaffet sig deres Kundskaber <>g Uddannelse og har hentet deres Problemer ud :if Livet og Erfaringen. Det gælder hele Rækken af de berømte Navne, England paa det filosofiske Omraade kan opvise i det 17. og 18. Aarhundrede, og det gælder i det 19. Aar- h undrede Mænd som Stuart Mili og Herbert Spencer. Derpaa be- ror den ejendommelige Friskhed, hvormed engelsk Tænkning op- træder, i Modsætning til den franske Lethed og den tyske Tung- hed. der hver paa sin Maade kan hindre en umiddelbar Optagethed af Erfaringen og dens Problemer. Til Gengæld bliver Englænderne undertiden stikkende i en vel praktisk Afgørelse, der ikke altid er til Gavn for Udredningen af principielle Synsmaader.

Den engelske Skole i Filosofien har lige fra Middelalderen af haft en Tendens til at lægge Hovedvægten paa Erfaringen og paa Virkeligheden. Denne Empirisme og Realisme genfindes hos Spencer, selv om han har søgt at udvide Horisonten. Naar han selv har erklæret at tilhøre den nationale engelske Skole, idet og- saa han vil ikke blot bygge paa Erfaring, men udlede alle Men- neskeaandens Evner, Former og Tendenser fra ophobede Erfaringers Indvirken, saa er det dog en væsentlig Ændring, han har indført. En af de Ting, der vil bevare hans Navn i Videnskabens Historie,

M/66S9B

Digitized by CjOOQle

4

Herbert Spencer

er den Udvidelse, han gav Empirismen , da han . i første Udgave af sin Principles of Psychology (1855) hævdede, at det vel var umuligt at forklare det enkelte Menneskes Evner og Egenskaber af de ydre Forhold, under hvilke det lever, men at hele Racens, og tilsidst hele Menneskeslægtens Evner og Egenskaber til sidst var at forklare af de ydre Forhold, under hvilke deres Udvikling var sket. Han udvidede altsaa Empirismen til at gælde Slægten, ikke blot Individet. Hvert enkelt Individ medbringer i sin oprindelige Konstitution indre Betingelser, paa hvilke det beror, hvorledes de ydre Forhold kommer til at virke paa dets Udvikling. Men hvad der saaledes er oprindeligt for det enkelte Individs Vedkommende, det er erhvervet i Slægten, under dens Udviklingsgang i Veksel- virkning med Omgivelser. Paa denne Maade mente Spencer at den tyske Tænknings Synsmaade, ifølge hvilken al Udvikling hviler paa indre Betingelser, kunde komme til sin Ret, medens dog den engelske Grundtanke om alle Evners og Egenskabers Udspring af Erfaringen beholdt det sidste Ord.

Det er interessant, at denne Teori er udtalt af Spencer før Udviklingshypotesen gennem Darwins berømte Værker kom til at beherske Tankegangen. Før Udviklingshypotesen havde faaet Kurs i Videnskaben, havde Spencer Jier allerede udtalt en af dens vigtigste Anvendelser. Hans eget Studium af Geologi og Biologi havde iøvrigt allerede ført ham til Antagelsen af Arternes Op- staaen gennem naturlig Udvikling. I en lille Afhandling fra Aaret 1852 har han sammenstillet de Grunde, der kunde tale for denne Antagelse. Det nye, Darvvin bragte, var jo især Kampen for Til- værelsen (eller som Spencer senere kaldte den: de mest egnedes Overleven, the survival of the fittest) som Udviklingens vigtigste Betingelse.

Det var og blev Udviklingsbegrebet, som Spencers Tænkning kredsede om. I sit første betydelige Skrift Social Statics (1850) opfatter han (under Paavirkning af Coleridge og Schelling) Udvik- lingen som fremkaldt af en indre Trang. Men hans Studier førte ham mere og mere til at lægge Vægt paa de ydre Betingelser, og det blev hans Livs Hovedopgave at give en Analyse af Udviklings- begrebet og dets Betydning paa de forskellige Erfaringsomraader. Som de væsentlige Kendemærker, Begrebet Udvikling indeholder, fremhæver han Overgang fra en mere ensartet til en mere for- skelligartet Tilstand, — Overgang fra Spredthed til Koncentration, — og Overgang fra Ubestemthed til Bestemthed. Han har i en

Digitized by L^ooQle

Herbert Spencer

5

Rakke af Afhandlinger, der senere samledes i tre Bind Essays , paavist disse forskellige Sider ved Udviklingen i specielle Forhold og i særegne Eksempler. Disse Afhandlinger viser ham som en fyndig og aandfuld Forfatter, og det er sikkert denne Del af hans Produktion, der vil holde sig 'længst. Men han vilde ikke lade sig nøje med disse mere spredte Fremstillinger af sine Tanker. Han udkastede Planen til en hel Række Værker, der i systematisk Form skulde vise Udviklingsbegrebets Betydning paa alle Erfarings- omraader. I Løbet af 33 Aar (1860—1893) har han ført dette Arbejde til Ende. Dets forskellige Dele er af højst ulige Værdi. Det er ikke altid, at hans Tanker har vundet ved den gennemførte systematiske Form; ofte er det rene Skemaer, han paa Forhaand har udkastet og bagefter søger at udfylde. Og der er noget træt- tende ved den Ensformighed, med hvilken de ovenanførte Kende- mærker paa Udviklingsbegrebet atter og atter føres frem. Men der er dog noget storartet i den Maade, paa hvilken en Hovedtanke her er gennemført gennem Tilværelsens forskellige Regioner, og det er en sjælden Kundskabsfylde, der under dette Arbejde har staaet til Tænkerens Raadighed.

Herbert Spencers Liv blev helt anvendt til hans Tankearbejde og hans Forfattervirksomhed. Han har stedse levet som Privat- mand. Han er født i Derby, hvor hans Fader ledede en Privat- skole. Skolevirksomhed og derefter Ingeniørvirksomhed beskæftigede ham i hans første Ungdom, men snart blev det hans Hovedinter- esse at forfølge almindelige teoretiske Synspunkter. Af hans indre Liv spores ikke meget i hans Værker. Maaske vil det blive nær- mere kendt i den Selvbiografi, han siges at have forfattet. Men han har sikkert i Sammenligning med Mænd som Stuart Mili, og endnu mere som Carlyle, været en objektiv, teoretisk Natur, for hvem Indsamlen og Bearbejden af Fakta og Interessen for at op- dage de Hovedlinier, i hvilke disse Fakta bevæger sig, har været altovervejende. Dog udtaler undertiden hans menneskelige Følelse sig med stor Varme, og ikke sjældent faar hans Indignation over vOfficialismens 4 Overgreb Luft i kraftige Sætninger. Spencer er en udpræget Individualist. De enkelte Individer staar for ham som det egentligt reale, og kim af deres Vekselvirkning med de virkelige Livsforhold, ikke af Autoriteters og Regeringers Foranstaltninger, venter han sig Fremskridt for Slægten. Skarpest har han udtalt denne sin Anskuelse i et lille Skrift The man versus the state i 1881). Men skønt han fordrer Opmærksomhed og Spillerum for

Digitized by

Google

6

Herbert Spencer

de individuelle Kræfter, er dog, som allerede omtalt, Slægten og dens Livsvilkaar hans Hovedsynspunkt. Og det ikke blot, naar han vender sig mod Fortiden for at gruble over, hvorledes det nærværende Udviklingstrin er naaet, men ogsaa, naar han vender sig mod Fremtiden. Det etiske Maal er for ham den fuldstændige Udvikling af det menneskelige i Retning af større Rigdom, større Enhed og større Klarhed. Den højeste Ærgerrighed, siger han, som det gode Menneske kan nære, er den at deltage i Arbejdet paa at realisere det menneskelige, at frembringe det sande Men- neske („the making of man“). Ud imod dette fjerne Maal, der kun vil kunne naas gennem mange Kampe, ser den enkelte, naar han betænker sit Livs og sin Evnes Grænse. Men endnu videre ud gaar Spencers Tanke. Saa ivrigt han fastholder Udviklingens Lov overalt, saa er han dog overbevist om, at den kun gælder Erfaringens endelige Verden. Vor betingede og begrænsede Er- kendelse aabner os ikke Adgang til Tilværelsens Inderste, der er og forbliver et Mysterium. Vi har — mener Spencer — ingen Ret til at antage, at de Love — først og fremmest Udviklings- loven — vi kan paavise i Erfaringen, gælder for den uendelige Kraft, der ligger til Grund for alle Fænomener. Om denne uen- delige Kraft taler Spencer ofte med en Mystikers Begejstring. Det er i Anerkendelsen af den, at han finder en Mulighed for en For- soning af Religion og Videnskab. Tbi ligesom Videnskaben maa indrømme, at Tilværelsen tilsidst staar som et Mysterium, Tanken aldrig kan udtømme, saaledes indrømmer Religionen, jo mere den antager højere Former, at der er et Mysterium, som ingen Fore- stilling kan udtrykke.

Spencers Kritikere finder med Rette, at denne Forsoning mel- lem Religion og Videnskab er illusorisk og inkonsekvent. Hvorfra véd Spencer, at Udviklingsbegrebet ikke har Gyldighed ud over vor Erfaring? Hans Lære er her en uheldig Eftervirkning af Kants Lære om „Ding an sich“. Ogsaa Kant fastslog uden Be- rettigelse en fuldstændig Modsætning mellem det bekendte og det ubekendte. — Og hvad Religionen angaar, vil i hvert Tilfælde de dogmatisk udformede Religioner næppe finde sig tilfredse med, at det absolute Mysterium anvises dem som deres egentlige Tumleplads.

De vigtigste Indvendinger, som er gjort og kan gøres mod Spencer, er af erkendelses-teoretisk Art. I sin Iver for at samle, systematisere og deducere bliver han ofte ukritisk. Hans Hoved- interesse er at stille Udviklingsbegrebet i saa klar Belysning som

Digitized by L^ooQle

Herbert Spencer

7

muligt, og i Forhold hertil træder en hel Række Problemer i Skygge hos ham. Dette gælder især Problemet om Erkendelsens (iyldighed og sidste Forudsætninger og om Forholdet mellem det psykiske og det fysiske. Og da nu netop disse Problemer i de senere Aar er optagne paa ny til indtrængende Behandling, er det intet Under, at Spencer ofte bliver Genstand for streng, ikke sjæl- dent uretfærdig Kritik. I selve England har man i den sidste Sne6 Aar udfoldet stor Iver for at berigtige de Ensidigheder, den ældre engelske Skole led af. Man har gaaet i Skole hos den tyske Tænkning, og i sin Iver for at ophæve den øagtige Be- grænsning (insular character), hvorunder man mener at have lidt, er man ofte bleven uretfærdig mod sine egne udmærkede Lands- mænd.

Hovedtrækkene i Spencers Analyse af Udviklingsbegrebet vil dog sikkert vise sig at være af blivende Betydning. Naar Filo- sofferne saa længe har spekuleret over Aarsagsbegrebet, drøftet dets Indhold, dets Oprindelse og dets Betydning, saa vil det ogsaa vise sig nødvendigt, at en lignende Interesse bliver det beslægtede Begreb Udvikling til Del. Spencer har netop ogsaa paavist den nøje Forbindelse mellem de to Begreber, saa snart Aarsagsforholdet faar mere end formelt logisk Betydning. Hans Undersøgelse af Udviklingsbegrebet vil blive staaende som et vigtigt Bidrag til Kategorilæren, Læren om den menneskelige Erkendelses Grund- begreber.

For mit Vedkommende blev i sin Tid Bekendtskabet med Spencers Filosofi af stor Betydning ved at føre mig ind i den engelske Tænknings Metode og Retning. Jeg har aldrig været Spencerianer; tværtimod paapegede jeg straks afgørende Punkter, hvor jeg ikke kunde følge den engelske Udviklingsfilosof, og disse Punkter er siden bleven forøgede. Men der har i hans Grund- anskuelse været meget, som jeg kunde sympatisere med, og som jeg senere har søgt at begrunde paa min egen Maade. 1 per- sonlig Berøring med ham er jeg kun kommen, for saa vidt vi har vekslet nogle faa Breve. Jeg gjorde ham saaledes i sin Tid (i Aaret 1876) opmærksom paa en Uoverensstemmelse mellem hans forskellige Ytringer om Forholdet mellem det psykiske og det fysiske. Han optog min Kritik med stor Velvilje og forklarede Uoverensstemmelsen ved, at han paa dette Punkt havde skiftet Anskuelse, og at han ikke havde faaet rettet alle herhen horende Steder i de nye Udgaver af sine Værker. —

Digitized by UjOOQle

8

Herbert Spencer

Der opstaar en vemodig Følelse, naar de Mænd, hvem man i sin Udvikling skylder noget meget væsentligt, gaar bort. Jeg havde i sin Tid denne Følelse ved Brøchners Død, saa meget mere, som jeg var kommen i et inderligt personligt Forhold til ham. Da Rasmus Nielsen døde, mindedes jeg med Tak og Pietet, hvad jeg skyldte hans vækkende Indflydelse, især i min første Ungdom. Af ældre udenlandske Samtidige maa jeg i denne Sam- menhæng foruden Spencer nævne Hermann Lotze. Det var med disse to Skikkelser, jeg sluttede min Fremstilling af den nyere Filosofis Historie. Det, der har dannet Grundlaget for min og mine jævnaldrendes Udvikling, tilhører da nu Historien. Det kommer saa an paa, hvorledes vi har bygget videre paa det, vi har lært af vore Forgængere.

Harald Høffding

Digitized by L^ooQle

TROEN PAA NATUREN

kan synes utroligt, men det er ikke desto mindre sandt: midt i det nittende Aarhundredes højeste Kul- tur, i den moderne Videnskabs fulde Dagslys dukkede «ler frem en ny Form af gammel religiøs Overtro, $e mægtig betagende og lige forblindende som Troen paa nogen af de gamle mytiske Guder og Gudinder.

Den udgik fra nogle af det nittende Aarhundredes mest oplyste Mænd. Den udbredte sig og vandt Tilhængere i de mest frem- skredne Kulturlande. Den blomstrede i Lysskæret fra den frie Forsk- ning. Ikke en Skyggeplante fra en barbarisk Tid, men en saftig og solglad Urt, som syntes at opsuge Lyset fra selve den nyere Videnskab.

Den opkaldtes eller Naturvidenskaben og udgaves for dens kunstbegavede Datter: , Naturalismen “, le naturalisme . Dette Navn betegnede for Zola den naturvidenskabelige Digtning.

I Løbet af et Slægtled havde Naturalismen oversvømmet alle Kulturlande, især fra Begyndelsen af 1880-Aarene. Den blev for- kyndt og troet som en soleklar Sandhed. Der rejstes Altre for den gamle og altid unge Gudinde i modige eller trodsige unge Hjerter. Digtere og Kritikere kappedes om at udbrede Troen paa Naturen som den store og almægtige, den alt bestemmende.

.Naturen41, siger Taine (Nouveaux essais de critique et d'histoire ) — idet han omskriver Marcus Aurelius — .er et enestaaende Væ- sen, m« étre unique Den alene har Ret til at eksistere. Jeg

lever alene for at aabenbare dens Magt At gøre Modstand

eller beklage sig (over Naturens Vilje) er barnagtig Daarskab.“

Digitized by L^ooQle

10

Troen paa Naturen

Hvad Naturen gør, er godt. „Sørgmodighed og Afsky er Fejl- syn af vor Aand, som taber sig i Detailler og glemmer at overskue Helheden. Alt er skønt, alt er godt. Denne skabende Natur, — hvem skulde kunne tilføje den noget ondt, naar intet er til uden for den selv? Hvem skulde kunne hindre dens Kraftudfoldelse, naar der ikke gives nogen anden Kraftudfoldelse end dens?*

Naturen, siger Taine, er et enkelt levende Væsen. Den er den altomfattende Guddom, le dieu universel . Vort Liv og vor Aand er blot „et Brudstykke af den store, altomfattende Gud*. Marcus Aurelius har sagt det, — „den ædleste Sjæl, som nogen Sinde har levet*.

„Der er — siger Taine — alene ét fuldkomment Væsen, nem- lig Naturen. Alene én Tanke er fuldkommen sand, Tanken om Naturen. Paa én Maade alene kan vi leve et fuldkomment Liv. — naar Naturens Vilje er bleven vor Vilje.*

Marcus Aurelius har sagt det: „Verden (eller Naturen) vil netop det, som sker. Jeg siger da til Verden: jeg vil det ligesom du.“ Tingene er, som de er, deres Natur førte det med sig, at det maatle gaa, som det gik. At ville det modsatte er som at ville, at „Figentræet ikke skal faa Lov til at give sin Mælk.*

Marcus Aurelius har sagt: „Alt det, som sker, er lige saa na- turligt som Rosen er om Vaaren, eller Sommerens Frugter. Saa- ledes ogsaa Sygdom og Død... Tag imod Døden som noget, der er Naturens Vilje. Den er endog et Gode, siden Universet finder den belejlig.*

„Alt hvad der passer for dig, o Verden, passer for mig. Intet kommer for sent eller for tidlig for mig, naar det kommer i rette Tid for dig. Alt er moden Frugt for mig, som dine Aarstider, o Natur, bringer med sig. Alting kommer fra dig, alting er i dig og vender tilbage til dig.*

Marcus Aurelius har sagt det, og Taine gav ham Ret. „Det er i denne Verdensanskuelse, vor positive Videnskab udmunder,* ud- bryder Taine begejstret: „Vi har vistnok lært meget i de sidste 1600 Aar. Men i Retning af Moral (eller Livskunst) har vi ikke opdaget noget, som kan maale sig med denne Læres Højhed og Sandhed.* Ogsaa Renan mente, at Mark-Aurels Visdom var den fuld- komne Visdom. „Han naaede til Slut den fuldkomne Godhed*. Han var ikke blot den største Romer, men vor ariske Races yp- perste Mand. „Han er et Indbegreb af alt, hvad der var af godt i den gamle Verden*. Renans og Taines historiske Tankeveje

Digitized by L^ooQle

Troen paa Naturen

11

mødtes og skar hinanden i ét Punkt. Stoikeren paa Kejsertronen rar for dem begge Historiens Mønstermand. Af alle Mennesker den, som kom Idealet nærmest

Stoicismen var Oldtidens Form for den panteistiske Natura- lisme, Troen paa Naturen som et enkelt altvirkende Væsen, over hvilket det ikke nytter Mennesket at kny eller klage. Seneca ad- varer mod at .skænde paa Naturen*. Al Magt er Naturens. Vil vi have Magtfølelse, maa vi tabe os i Universet og føle dets Magt som vor Magt Vi maa sætte os paa Helhedens Plads og ville, hvad den vil. Alene derved kan vi føle os fri. Vi maa .leve efter Naturen*. Naturnødvendigheden omslutter os og driver os, hvor- hen den vil. Men den stoiske Vismand er fri, fordi han ønsker, hvad Naturen ønsker. Han trækker selv i det Baand, hvori de andre trækkes mod sin Vilje. Trahere, non trahi — „trække heller end at trækkes*, i disse faa Ord udtrykte Stoikerne sin store Op- dagelse. Friheden kunde forenes med Nødvendigheden. Den, som slæbes med efter et Tov, føler ingen Tvang, hvis han selv haler af al sin Magt og er enig med den, som trækker. Han føler in- gen Stramning, fordi han er aktiv i samme Retning, som den, hvori hele Tovet bevæger sig. Naturens Slaver maa tvinges med Magt til at være med, og Natumødvendigheden bliver til en gnis- sende Lænke. Men for den gamle og den ny Tids stoiske Natur- dyrkere blev Naturens Almagt en Kilde til Magtfølelse. De benyt- tede sig af Tankens Udvidelsesevne til at sætte sig paa Natu- rens Plads. De hengav sig til Verdensaltet; gav Naturen alt sit. og fik Del i alt dens til Gengæld.

Seneca spørger: „Hvad er den gode Mands Livskunst? Præbere te fato, at hengive sig til Skæbnen ... Vi er født i et Kongerige (ban mener Naturens Kongerige). At adlyde Gud, det er vor Fri- hed.* Og en anden Stoiker, Epiktet, siger til sin Gud: „Jeg er enig med dig, jeg er din!*

Det er dette, som forklarer Menneskenes Iver for at gøre sin Guddom almægtig, selv om Menneskene derved synes at blive til viljeløse Dukker og paa Forhaand optrukne Automater. Gennem Forestillingens og Fantasiens Udvidelseskraft kan vi i nogen Grad •ætte os paa den almægtiges Plads. Vi giver ham alt vort. Men derved bliver han til Gengæld vor. Det er dette, som forklarer alle Ofringer, ogsaa den fuldstændige Selvofring. Det er dette, som forklarer Fantasiens Opbygning af en kolossal Verdensmagt, en alt-

Digitized by L^ooQle

12

Troen paa Naturen

virkende Potentat. Hvem vil ikke give det lille, som han ejer, naar han kan faa Del i noget svimlende stort?

Det er dette, som efter mit Skøn forklarer, at Menneskene saa ofte har fundet sig i Despoti ; eller endog, at de med stor Iver har medvirket ved Opbygningen af et Despoti. Samlingen af al den spredte Magt i én Person føltes i alt Fald i mange Stunder ikke som Tab af Friheden, men som Andel i en fyrstelig Frihed. Saa længe man selv frivillig var med at hæve en enkelt Mand til den højeste Magt, føltes det som en Stigning for alle. Der var en Magt- sum, som voksede i Retning af det sublime, ved Sammenskud af en uhyre Mængde smaa Brøker. Og man fik Del i den ny Magt- sum, hver Gang man var med at bygge den op, hver Gang man hengav sig helt.

Det er derfor forstaaeligt, at store Aander kan have været saa ivrige for at gøre hele Naturen til en almægtig, sublim Enehersker. Den menneskelige Frihed syntes at gaa til Bunds i den absolute Naturnødvendighed. Men Følelsen af Frihed er en Følelse af Magt. Og man behøvede blot at sætte sig paa Naturens Plads for at faa Del i en kolossal Magtfølelse.

De politiske Despotier, med en menneskelig Monark i Spidsen, var ikke nok for Menneskenes Hunger efter Magt. Hele Verdens- altet blev til et uhyre Monarki. Og enhver, hvis Tanke havde nok Elasticitet, kunde sætte sig paa Monarkens Plads. Stoikerne følte i alt Fald undertiden en vældig Stolthed ved at være Borgere af „Kekrops's Stad" eller „Jupiters Rige". „Vi er født i et Konge- rige". Romerrigets Tryk mærkedes ikke længer, naar man følte sig som frivillig Borger af et endnu langt større Rige. Det videre Despoti blev en Befrielse fra det snævrere, som saa ofte i Histo- rien. Derfor er det paa sin Maade et sublimt Øjeblik i Verdens- historien, det Øjeblik, da Marcus Aurelius, hele Romerrigets abso- lute Enehersker, ofrede sig selv og al sin Egen vilje til en større Verdenshersker. Hele den romerske Verdens Vilje var som samlet i Kejserens Vilje. Og han ofrede den samlede Menneskevilje til en uendelig meget større Verdensvilje. „Alt, hvad der passer for dig, o Verden, passer for mig."

Denne Bortskænken af al Menneskemagt gennem Kejseren over alle Romere er paa en Maade Oldtidens afsluttende Offerhandling. Den er Udgangen paa Oldtidens Drøm om et Verdensmonarki. Fra det højeste Trin paa Menneskestigen har de romerske Kejsere ka- stet sig i Verdensviljens Favn. Det var som at synke mod en Af-

Digitized by L^ooQle

Troen paa Naturen

13

grund for at hæves svimlende højt: til Delagtighed i en overmenne- skelig Magt

Hvis blot ikke denne ny Magt var illusorisk. At opgive men- neskelig Magt for at faa Del i en overmenneskelig kan være som at slippe det opnaaelige for at gribe efter et Luftsyn. Fantasiens og Forestillingens Udvidelseskraft har spillet Menneskene mangt et Puds. Sikkert er det, at Marcus Aurelius ikke blev nogen lykkelig Mand ved sin Livskunst Forsøget paa at sætte sig paa Verdens- altets Plads var et Forsøg »over Evne*, et tragisk Forsøg. Det syntes at være en aristokratisk Tankesport, dette at sætte sig paa hele Naturens Plads og ville dens Vilje. Det var en aandelig Idræt for Konger, at lege Zevs eller Jupiter. Men det var i Længden en trist Leg at skulle anstrenge sig for at ville ikke blot det gode, men ogsaa det gemene. Med fuld Bevidsthed at ville alt det gru- somme, som forøves i Lidenskabens halvbevidste Rus, eller endog alt det frygtelige, som forøves af de ubevidste Naturkræfter, — dette skulde være at leve med i det guddommelige Liv. En Tor- tur maatte det være at sætte sig paa Verdensviljens Plads: være med paa at gøre ondt og godt i Flæng; dræbe og give Liv; uddele Sygdom og Sundhed; alle Former af Fryd og Pinsel paa én Gang!

Saasnart den højest tænkelige Form af en Verdensmonark var formet færdig i Menneskenes Fantasi, viste det sig, at det maatte være forfærdeligt at være en saadan Guddom. Bare det at sætle sig af og til i Fantasien paa hans Plads blev noget af den værste Selvpinsel, som Mennesketanken har opfundet. Det forgiftede Livs- glæden; det svækkede Modet til at leve og handle.

Renan fortæller om Marcus Aurelius, at »han bar med sig overalt sit blege Aasyn, sit blide og resignerede Udtryk, sin Hjerte- sygdom. Han gik med smaa Skridt, og han talte ikke uden med dæmpet Stemme.* Vistnok gennemførte ingen af de gamle Stoi- kere Tanken om Naturens Almagt med fuld logisk Konsekvens. Man troede, at det indre Liv var en Frihedens Fæstning. Natur- nødvendigheden raadede blot over Legemet og de ydre Goder og Onder, som ikke burde regnes for Goder og Onder. Den sande Vis- mand foragtede disse ydre Glæder og Smerter og trak sig mest muligt ind i sin Skal. Som Kejser var Marcus Aurelius vistnok nødt til at handle og kæmpe. Men i sine Fristunder søgte han Lykken ved at gaa i Kloster i sine egne Tanker og Stemninger. For den, som var det romerske Samfunds Spidse, Lederen af hun- drede Millioners fælles Arbejde og fælles Kampe, blev den største

Digitized by LjOOQle

14

Troen paa Naturen

Glæde i Livet dette: at faa være alene og føre en skriftlig Sam- tale med sig selv (denne Samtale blev senere udgivet under Navn af Mark-Aurels „Betragtninger"). Aldrig er vel Opløsningen af et stort Samfund bleven mere anskuelig. Det sygnede i Toppen. „Hans Visdom var fuldkommen," siger Renan. Og han fort- sætter, uden Ironi: „Det vil sige, at hans Livslede var uden Græn- ser. Han naaede til Slut til den fuldkomne Godhed . . . Den fuld- komne Godhed er den, som grunder sig paa den fuldkomne Livslede."

Baade for Taine og Renan, i alt Fald i en vis Periode af de- res Liv, stod den stoiske Livskunst som Kvintessensen af den gamle græske og romerske Kulturblomstring. Og de havde for saa vidt Ret, som Stoikerne repræsenterede det højeste, som den hedenske Oldtid naaede i Retning af Humanitet. Men de to berømte Histo- rikere indsaa’ ikke, at Naturdyrkelsen med al sin Storladenhed var det svage og det svækkende ved Stoicismen. „Alt hvad der sker, er Naturens Værk. Og hvad Naturen gør, er godt. Vi maa ville, hvad den vil." — Denne servile Ydmyghed over for Naturen som en Verdenspotentat skulde altsaa være Kvintessensen af de gamle Fristaters Kulturliv!

Det er rørende at se, hvorledes en Marcus Aurelius kæmper med sig selv for at forlige sin fine Naturs Afsky for alt det usle og lave i Verden med denne Tro paa, at alt er skønt og godt, naar det ses i en større Sammenhæng. Taine har kanske gjort den store Kejser nogen Uret. Det lykkedes ham nemlig aldrig at igno- rere det hæslige eller det onde. Han blev aldrig synderlig glad ved at tilhøre dette store Fædreland, Naturen, og ved at sætte sig paa dens Standpunkt. Marcus Aurelius var dog altfor meget af en gammel Romer til at blive en konsekvent Naturtilbeder. Hans dybe Sørgmodighed og hans Livslede er hans Naturs uvilkaarlige Protest mod det naturguddommelige Standpunkt, hvorefter alt det, som sker i Naturen, er skønt og godt. I Stedet for at gaa op i Ver- denslivet og nyde dets Rigdom, trækker han sig heller tilbage i sig selv og glæder sig ved at rense sit Sind for alt urent. Selv om godt og ondt fra et højere Synspunkt var lige naturlige, var de i alt Fald ikke lige naturlige for ham.

At han helst gik i Kloster i sit indre Menneske, var vistnok ikke sundt. Men det var dog mangfoldige Gange sundere og skøn- nere end at tabe sig og gaa op i Naturen, som en beundrende Slave i sin Herre.

Resultatet af vor Undersøgelse er altsaa den, at det aldeles

Digitized by L^ooQle

Troen paa Naturen

15

ikke lykkedes for de gamle Stoikere at gennemføre den pantei- stiske Naturdyrkelse eller Troen paa Naturen som et allvirkende Vesen. Deres egen Menneskenatur gjorde Oprør mod Troen paa et Væsen, som gør godt og ondt i Flæng.

Man kan imidlertid ikke affeje denne Tro med at kalde den en taabelig Overtro, som ikke vedkommer vor Tid. Denne Tro eller Overtro har nemlig spillet en enorm Rolle netop i den nyere Tid, lige fra Renaissancens Dage. Giordano Bruno, Montaigne og Spinoza, tre af Renaissancens store Tænkere, fornyede den gamle Tro paa Naturen som et altomfattende Væsen. Heller ikke for dem lyk- kedes det at være konsekvente. Men disse Navne synes i alt Fald at vise, at de moderne Naturalister har store Aner, at de er af en gammel og fornem Slægt. Da Taine og delvis ogsaa Renan optog den gamle Forestilling om Naturen som et enkelt, altvirkende Væ- sen, var det ikke blot af Beundring for Marcus Aurelius, den bed- ste af alle Romere og „den ædleste Sjæl, som har levet*. Det var ogsaa i Tilslutning til Renaissancens store Filosoffer, navnlig Spi- noza. Man kan næsten sige, at Troen paa Naturen var Renais- sancens Modefilosofi. Vi finder stærke Spor af den i Renaissancens Kunst og Litteratur, hos Marlowe og Shakespeare, blandt andre.

Men dertil kom endnu, at Troen paa Naturen som et alt om- fattende og alt foraarsagende Væsen syntes at stemme med den nyere Naturvidenskabs Forestilling om „Naturens Enhed* og Kræf- ternes Ækvivalens. Naturen syntes at maatte opfattes som et Sy- stem af sammenhængende Kræfter. Og alt det, som nu sker, syntes at maatte være absolut forudbestemt eller „determineret* af forud- gaaende Aarsager. Determinismen syntes at stemme med den stoi- ske Nødvendighedslære. Hele Verden syntes at være en stor sam- menhængende Mekanisme, optrukken én Gang for alle.

Saa vel anbefalet var Troen paa Naturen. Den havde talt nogle af de største Tiders store Tænkere blandt sine troende. Den havde hos nogle af dem boet sammen med den mest pletfri men- neskelige Dyd og den mest rørende Sjælsadel. Og den syntes at stemme med det mekaniske Verdensbillede, som blev grundlagt af Renaissancen, og som naaede til en Slags storslagen Afslutning i det nittende Aarhundrede.

Havde Troen paa Naturen ikke været saa vel anbefalet, vilde det have været uforklarligt, at saa lærde og overordentlig bega- vede Mend som Taine og Renan kunde fanges af en saadan Tro. Og det vilde være uforstaaeligt, at „Naturalismen* kunde spille en

Digitized by LjOOQle

16

Troen paa Naturen

saa dominerende Rolle i de store Kulturnationers Liv i den sidste Del af det store nittende Aarhundrede.

Naturalismen var nemlig hos alle dybere Aander intet mindre end en Religion eller Erstatning for Religion. Det var dette, som gav Retningen en betagende Magt. Lad os da se, om det lykkedes for det nittende Aarhundredes Naturdyrkere at gennemføre Troen paa Naturen som et altvirkende Væsen, mere konsekvent end det havde lykkedes for deres store Forgængere.

Naar Taine af og til satte op Tankeraketter som denne, at „Dyd og Last er lige naturlige Produkter som Vitriol og Sukker", saa høres allerede dette meget lovende. Det er ikke blot aand- fuldt, men — hvad er bedre der — det er aldeles logisk fra en naturtroendes Standpunkt. „I Naturens Rige," siger Taine et an- det Sted, „er der intet Smuds." Altsaa ingen Rangsforskel mellem godt og ondt eller rent og urent. Det synes virkelig, som om Taine var naaet længere end de gamle Stoikere i den Kunst at sætte sig paa det naturguddommelige Standpunkt og se paa alt som lige na- turligt, siden det skyldtes en og samme Magt.

Taines talentfulde Elev, Paul Bourget, som for øvrigt mere og mere tog Afstand fra Naturalismen, udtalte i Essais de Psycho - logie contemporaine , at det paa en Maade var misvisende, naar man sagde om Baudelaire, at hans Digtning var „usund". For Lægerne (paastod Bourget) er det „usunde" i Grunden lige natur- ligt og normalt som det „sunde". Alt hvad der sker, er normalt. Det samme gælder Sjælelivets „Sygdom" og „Usundhed". Alle vore sjælelige Dyder og Laster er fatale (eller naturbestemte) og derfor normale, underkastet Idé-Associationens Love.

A la bonne heure . Dette er i alt Fald konsekvent. Endelig engang synes det, som om vi skal faa se den gamle og ærværdige Naturdyrkelse logisk gennemført. Det nittende Aarhundredes Na- turalister synes at gøre Alvor af at sætte sig paa det naturgud- dommelige Synspunkt og se Tingene ovenifra. Vi ser, at de smaa menneskelige Sondringer og Modsætninger udjævnes som et Land- skab, naar det ses fra en Ballon i en stor nok Højde. Dualismen mellem højt og lavt, godt og ondt, sundt og sygt forsvinder.

Gustave Flaubert vilde fjerne den moralske Dualisme baade fra Digtningens og Litteraturkritikkens Verden, ligesom den — efter hans Mening — var udryddet af Naturhistorien. „Vi maa dyrke Litteraturkritikken, som man dyrker Naturhistorien, med Fravær eller Fjernelse af moralsk Forestilling, avec absence d’idée morale . Æste-

Digitized by L^ooQle

Troen paa Naturen

17

tikken venter paa sin Geoffroy Saint-Hilaire, — denne store Mand, som har bevist Uhyrernes lovlige Ret til at eksistere, la Ugitimité des monstres . Naar man i nogen Tid har studeret Menneskeaanden med samme Upartiskhed1) som den, hvormed man i Naturvi- denskaberne studerer Materien, da vil man have gjort et overor- dentlig Skridt fremad. Det er det eneste Middel, hvorved Men- neskeheden kan hæve sig en Smule op over sig selv. Menneske- heden vil være som Gud, den vil bedømme sig selv ovenfra."

Vi ser Fremgangen fra de gamle Stoikere. Marcus Aurelius kunde ikke med sin bedste Vilje og med al sin Naturfromhed blive kvit Følelsen af en dyb Forskel mellem godt og ondt. Han ved- blev lige til det sidste at rense sit Sind fra alle lave Følelser, — som om der var nogen Forskel paa højt og lavt, naar man ser paa Menneskelivet ovenfra.

Marcus Aurelius skriver en Dag, da han følte sig saa syg, at han ikke længere kunde holde en af sine kære Bøger i sin Haand: .Det er dig ikke længer forundt at læse; men det er dig stedse forundt at støde al Voldsomhed ud af dit Hjerte ; det er dig stedse tilladt at foragte Glæde og Smerte; det er dig altid tilladt ikke at blive vred paa de dumme og de utaknemlige; hvad mere er, det er dig tilladt at fortsætte at gøre vel imod dem.*4 Saaledes skrev den gamle syge Kejser i sin ensomme Brevveksling med sig selv.

Han kunde ikke, skønt han var Romerrigets Kejser, hæve sig saa højt som til at anse ædelt og uædelt som lige naturlige og normale Ting. Han vedblev haardnakket og ulogisk at foretrække det, som var lyerterent og nobelt. Han kunde ikke være saa upar- tisk, som Flaubert vil, at vi skal være i Betragtningen af de men- neskelige Ting. Men han vidste jo heller ikke, at Geoffroy de Saint- Hilaire skulde komme til at bevise Uhyrernes lovmæssige Ret til at eksistere.

Ogsaa Renan naaede af og til meget længere end de gamle Stoikere i den Kunst at se „upartisk" paa godt og ondt, eller at se det hele fra Naturguddommens Standpunkt. En af Personerne, i Renans berømte Dialogues philosophiques , — en af de Personer hvori den mangfoldig sammensatte Renan morede sig med at . spalte sig selv", — udtaler sig paa følgende fyndige og klare Maade: .Hvad mig angaar, gouterer jeg hele Universet. Jeg nyder den vellystiges Vellyst, den ryggesløses Rangel. Selskabsmandens Salonliv

*) Udhsfot her.

TiUkimo 1S04 ^

Digitized by L^ooQle

18

Troen paa Naturen

den dydiges Renhed, den lærdes Grublerier og Asketens Forsagelse. Jeg forestiller mig, at jeg er deres Bevidsthed. Det skulde gøre mig ondt, om noget af alt dette manglede her i Verden1)."

Det er jo klart, saadan maa selve Naturen som altvirkende Guddom føle det. Naar det kommer til Stykket, behøver den ikke netop at udjævne Modsætningerne. Den kan tværtimod more sig over Modsætningerne , nyde dem alle upartisk, eller rettere, den kan tage Parti for alle paa én Gang, siden den selv er Ophav til det hele. Den kan glæde sig over sin egen Mangfoldighed, som dens Profet, Renan, morede sig over sin egen lille Naturs Mod- sætninger og Modsigelser.

Naturen maa være hvad man i det nittende Aarhundrede har kaldt un dilettante, en beskuende Nyder, som tar Afsand fra Kam- pen for Ret eller Kampen for Livet og nyder i lige Grad de øde- læggende og de opbyggende Kræfter. Rigtignok skulde Naturen som den altvirkende netop være den handlende og ikke blot den beskuende. Men — der er jo Vanskeligheder i enhver Theologi, hvorfor ikke i den naturalistiske?

Den var for Resten en anden og mindre lærd Forfatter, som bidrog endnu mere end Taine og Renan til at udbrede det natur- guddommelige Syn paa Tilværelsen. Det var Em ile Zola, Taines i lang Tid næsten altfor lærvillige Elev.

Troen paa Naturen som et alt foraarsagende Væsen laa til Grund for hele den store Roman-Cyklus, Les Rougon-Macquart. Zola mente vistnok selv, at hans Syn paa Menneskene var bygget helt igennem paa Naturvidenskaben. Den „naturalistiske" Roman vilde for ham sige den naturvidenskabelige Roman. Men i Virke- ligheden var det ikke Naturvidenskab, men Naturfilosofi eller endog Naturmythologi, som laa til Grund. Det var Troen paa Natu- ren som et mythisk Væsen, en altvirkende Guddom. Denne Tro var ikke skarpt formuleret. Men en religiøs Tro virker ofte stær- kest og mest umiddelbart, førend den faar sin fuldt bevidste Dog- matik.

Det var dette, som Samtidens Kritikere ikke klart nok indsaa : at Zola ikke betragtede Menneskelivet „objektivt" og videnskabelig, som han selv troede. Han saa’ paa Virkeligheden, ikke blot „gen- nem et Temperament", som han selv udtrykte det, men gennem en religiøs Tro eller Overtro. Og denne Tro eller Overtro udbredte

*) Udhævet her.

Digitized by

Google

Ttowi paa Naturen

19

sig gennem hans Livsbilleder til en ikke liden Del af den dannede Ungdom i alle Kulturlande. Især kanske, fordi den ikke var dog- matisk og abstrakt formuleret, men udtrykt i konkrete og halvt ureflekterede Livsbilleder.

Naturdyrkelsen var hos Zola mere en Følelse end en bestemt Lære. Imidlertid træder den hist og her i hans Fortællinger saa ridt tydelig frem, at den lader sig dokumentere gennem korte Citater. I L’Oeuvre (.Kunstværket") er Digteren Sandoz utvivlsomt ofte en Tolk for Zolas egne Meninger. Sandoz taler etsteds med Begejstring om sine store litterære Planer. Han vilde frem- stille Verdenslivet, la tie universelle, hvori vi Mennesker blot skulde Tære en Tilfældighed . . ., det store Verdensalt (le grand tout) uden Forskel mellem højt og lavt, rent og urent."

Vi faar i disse Ord i alt Fald et Glimt af det naturguddomme- lige Standpunkt, hvor man ser Menneskelivet .ovenfra". Naturen som Helhed, ,det store Alt", skulde være Helten i det store Epos, hvorom Digteren Sandoz drømte. Jorden, vor egen Moder Jord, bli- ver for ham Repræsentant for hele Naturen, og han udbryder i en Hymne til den guddommelige Jord: .Du evige og udødelige, i hvem Verdenssjælen strømmer og cirkulerer... Ja, jeg vil tabe mig i dig; det er dig alene, som skal være Urkraften i mit Værk, dets Middel og dets Maal . . .*

Han hengav sin Sjæl til Verdenssjælen, han søgte at sætte sig paa Verdenslivets eller Allivets Plads. Og da blev der ikke længer nogen Forskel paa .højt og lavt, rent og urent*. Hans Ven, Ma- leren Claude, er besjælet af den samme Aand. Hvad han vil for- herlige i sin Kunst, er ikke den højeste Form af Liv, ikke noget Ideal, ikke noget bedre i Modsætning til noget værre; men hele Livet, Livet i en hvilken som helst Form. Han vil .elske det fordets egen Skyld", han vil .deri se den eneste sande Skønhed, evig i al sin Veksel, og ikke nære den taabelige Tanke at forædle det ved at kastrere eller beskære det*.

Som en Gud kan have mange Navne, hvoraf enkelte fremhæ- ver en enkelt Side af hans Væsen, taler Zola ofte om .Livet* omtrent i lignende Betydning som „Naturen". Ligesom han per- sonificerer Naturen, føler han ogsaa Livet, alle levende Væseners Livskraft, som et Slags personligt Væsen. I begge Tilfælde er det et kollektivt Begreb, som gøres til et Enkeltvæsen. I Fortællingen om .Doktor Pascal", som afslutter hele den Rougon-Macquart’ske Familiesaga, lader han den lærde Naturforsker tale i Flæng om

2*

Digitized by UjOOQle

20

Troen paa Naturen

„Naturen* og „Livet*. Lige over for begge disse to Former af det samme Væsen nærer han en religiøs Ærefrygt. Han begynder at nære Betænkelighed ved som Læge at gribe ind i Naturens Virksom- hed. Naturen forstaar vel selv langt bedre end vor lille menneske- lige Viden, hvad der bør ske. Han spørger sig selv bekymret, om ikke Lægens Forsøg paa at standse Sygdom og forsinke Døden er en formastelig Indgriben i Naturens Værk. Mon det ikke er at sætte vor lille Vilje op imod Naturens Vilje?

„At rette paa Naturen1) at gribe ind og forandre den eller forstyrre den i dens Hensigt, kan det være et rosværdigt Arbejde? At helbrede en syg, at forsinke et Menneskes Død, selv om det for dets Vedkommende er en Behagelighed at leve? At forlænge Livet, uden Tvivl til Slægtens Skade, er ikke dette at omgøre hvad Naturen vil gøre?1)... Hvad har vi der at bestille, hvad har vi med at blande os i Livets Arbejde, naar vi hverken kender dets Maal eller dets Midler? Kanske er alting godt1)... En Tvivl har grebet mig . . . jeg begynder at tro, at det største og det sun- deste er at lade Udviklingen gaa sin Gang.*

Altsaa, Lægekunsten bøjer Knæ for „Naturen* og dens „Vilje*. Naturvidenskaben bøjer sig for Natur-Mystikken. Det er logisk tænkt afZola, naar han i det afsluttende Bind af sin store og triste Ætte- saga lader Mennesketanken og Menneskeviljen abdicere og under- kaste sig under Naturens Vilje. Den i Naturen selv iboende Livs- vilje behøver ikke vor lille menneskelige Hjælp, hvis Naturen vir- kelig er et enkelt Væsen.

Doktor Pascal siger til sin Niece: „Forstaar du ikke, at det at ville helbrede alt sygt, genrejse alt svagt, det er en falsk Ær- gærrighed, som hidrører fra vor Egoisme, det er Oprør mod Livet (une révolte contre la vie), som vi erklærer for slet, fordi vi be- dømmer det ud fra vor egen Interesse.*

Doktor Pascal vil ikke længer sætte sin Vilje mod Naturens. Det er syndigt Oprør mod vor store Herskerinde. Han vil fra nu af „betro sig helt til Livet, tabe sig i det, uden at ville omgøre det efter min Opfattelse af godt og ondt. Hun alene er suveræn (hun, det vil sige Livet, la vie), hun alene véd, hvad hun vil, og hvorhen hun stævner. Jeg kan alene anstrenge mig for at kende hende og leve, som hun vil, at vi skal leve.*

*) Udhævet her.

Digitized by L^ooQle

Troen paa Naturen

21

, Livet kan ikke synde, Livet er almægtigt. Livet er evigt.® — Amen.

Zola lader sin lærde Doktor ydmyge sig mere og mere over for Naturen og opøve sig i at ville, hvad den vil. Syg af Sorg og Savn vil han ikke længer gøre Oprør mod Lidelsen, — han som før havde søgt at formilde Lidelsen gennem Lægevidenskabens smerte- stillende Midler. Alt hvad Naturen gjorde, var formodentlig godt. Naturen og dens Liv var ufejlbart, impeccable . „Den eneste Visdom er ikke at gribe ind, men at lade Naturen gaa sin Gang.®

Imidlertid var det ikke muligt for Zola eller nogen anden i Praksis helt at gennemføre den fiildstændige Gudhengivenhed lige «»ver for Naturen. Men hvilken troende har ogsaa kunnet leve helt -fler sin Tro? Sikkert er det, at Troen paa Naturen øvede en ■ •vermaade stor Indflydelse paa hele den naturalistiske Kunst. Man -ogte efter Evne at finde alt lige naturligt, det høje som det lave. Især fandt man rigtignok det, som vi i Almindelighed kalder det lave. naturligt Det lave var bleven altfor meget overset af Dig- terne. Det var ikke bleven tilstrækkelig belyst. Blufærdigheden havde vægret sig ved at drage det saakaldte lave eller smudsige frem i Digtningens fulde Lys. Men Blufærdigheden kunde over- vindes, naar man satte sig paa et højere Standpunkt og saa alting .ovenfra®, fra Naturens Standpunkt. „I Naturen er der intet Smuds®, havde jo Taine sagt Det blev i lang Tid en Hovedopgave for Digterne at fremstille dette Smuds som den naturligste Ting af Ver- den. Det blev paa en Maade en religiøs Pligt. Før havde man i Digtningens Verden villet skjule noget af Naturens, den ufejlbare, den hellige Naturs, Værk. Men nu skulde netop det, man før havde villet gemme bort, drages frem i Forgrunden. Det fik ikke hjælpe, om .Borgerne® blev forbløffede. Eller rettere: Saa meget desto bedre! Det vilde være morsomt at forbløffe Spidsborgerne, épnter les Og det vilde være modigt, da Borgerne naturligvis vilde blive rasende.

Blot én Ting glemte man. Man glemte at spørge sig selv, om ikke Blufærdigheden — naar den ikke overdrives — kan være et værdifuldt Instinkt, siden .Naturen®, den altvirkende, har ar- bejdet i adskillige Tusind Aar paa at udvikle denne Drift især hos den ledende Del af Menneskeheden. Utvivlsomt er det et forholdsvis ungt Instinkt i de levende Væseners Historie. Men alle Instinkter er jo engang bievne til. Og at et Instinkt er blevet til i en forholds- us sen Tid, tyder snarest paa, at det hører hjemme paa et for-

Digitized by

Google

22

Troen paa Naturen

holdsvis højt Trin i Udviklingen. Hvad der ikke er naturligt paa et tidligere Trin, kan blive naturligt paa et senere. Vi ser jo dette i vor egen Udvikling fra Barn til voksen, netop med Hensyn til Blufærdigheden.

At ville afskaffe Blufærdigheden ved Digtekunstens Hjælp, er ikke det at „gribe ind i Naturens Værk“, paa en temmelig plump og overilet Maade?

Det er besynderligt, at Naturalisterne, som jo dog for en Del iagttog selve Livet, ikke saa’, at Blufærdigheden har udviklet sig til et Instinkt, som tjener og beskytter selve Slægtens Forplantning. Den staar ikke i Askesens, men i Frugtbarhedens Tjeneste: ved at beskytte Kvinden mod altfor tidlig at blive Mor og ved i nogen Grad at beskytte de unge Gutter mod en altfor tidlig Elskov. Den naturalistiske Litteratur var nok i alt Fald i dette Stykke en una- turlig Litteratur. Det gælder for en Del ogsaa Zolas senere ideal- istiske Værker.

Naar store og smaa Forfattere vil stille det mest intime frem i den grelleste Belysning; naar de vil gøre det mest private mest offentligt, og drage det, som selve Livet instinktmæssig holder i Baggrunden, frem i Forgrunden, — da finder vi, at dette giver Tingene et falskt Perspektiv. Det er et Slags optisk Bedrag. Det er i alt Fald ikke den naturlige Belysning. At trække de ani- malske Livsfunktioner og til og med deres perverse Udartninger frem i Forgrunden af Bevidstheden er næsten lige saa unaturligt, som om vi vilde sætte Bevidsthedens fulde Lys paa Fordøjelses- processen eller stadig gaa og udmale for os selv, hvordan Sekre- tionen foregaar1).

Bevidstheden er næppe til for i lige Grad at belyse alle Sider af vort Liv. Rigtignok er det nødvendigt for Lægen at ransage alt og drage alt frem i Lyset. Men Lægerne er som Regel ganske anderledes hensynsfulde over for Blyghedens Instinkt end de quasi- videnskabelige Digtere. En Kraflft-Ebing fremstiller de perverse Li- denskaber saa tørt som muligt. Han bruger lærde og upopulære Fremmedord. Helst vilde han have skrevet hele Bogen paa Latin, siger han i Fortalen til sit Værk. Videnskaben fremstiller gerne saa analytisk, at Billedet næsten ikke vækker nogen Følelse. Den

l) Efterat dette var nedskrevet, ser jeg, at den finske Æstetiker, K. S. Lau- rila, har fremstillet den samme Tanke i sin interessante og skarpsindige Bog, Uauptf ragen der Kunstphilosophie. Helsingfors 1903.

Digitized by L^ooQle

Tro«n paa Naturen

23

tager Tingene i Stykker, hvorved de taber det meste af sin Livag- tighed. Den fremstiller ikke Fordøjelsesprocessen saaledes, at man oplever den stærkt og personligt, — som de, der gaar og tukler med deres Fordøjelse ved at sætte Fantasien paa den.

Naturalisterne drog netop Driftslivet frem i Fantasiens For- grund. Ideer og Idealer blev stillet i Skyggen, mens „Drifterne* blev be- straalede med elektrisk Belysning. I dette virkelige Liv er det snarere omvendt Naturen selv, hvis vi for Bekvemheds Skyld vil bruge denne Personifikation, bar anordnet Belysningen anderledes. Drifter og Instinkter er dels ubevidste og dels forholdsvis urefiekterede. Den realistiske Digtning var i dette Stykke ikke virkelighedstro og ikke naturlig.

Efter som Zola blev mere og mere ivrig Samfundsreformator, troede han øjensynlig, at den poetiske Forherligelse af Forplant- ningen kunde befordre det franske Folks aftagende Frugtbarhed. Men dette var antagelig et stort Fejlsyn. At tukle med Drifterne i Fantasien virker vel snarest svækkende paa Drifterne. At opleve en stærk seksuel Virksomhed i Fantasien, maa vel snarest virke som en i Længden svækkende Irritation. Er det ikke desuden Kastraternes og de Vanmægtiges Erstatning?

Intet viser bedre Ideernes (ogsaa de falske Ideers) Magt end den Fart, hvormed den naturalistiske Strømning skyllede ind over alle Kulturlande. Selv , Kristiania-Boht'men “ repræsenterede for en stor Del en stærkt teoretisk og paa sin Maade ideal Bevæ- gelse. Dens Mænd var for en stor Del gode Hoveder, Ræsonnører, Tale- og Skrivekunstnere. De synes ikke at have været mere end ganske almindelige Mennesker, hvad Naturdrifternes Virkekraft an- gaar. Bevægelsens modige norske Fører maa vel endog, efter sin (ørste tykke Bog at dømme, have staaet under det middelmaadige i den Henseende. Hans Styrke laa i det theoretiske og i den fro- dige Fantasivirksomhed. Smagen for Fantasi-Udmaling af Drif- ternes voldsomme Herjinger tyder paa, at der heller ikke her — saa lidt som hos Zola — var noget Udbrud af frygtelige vulkanske Kræfter fra selve Naturens Indre. Det var især et Udbrud af gode Hoveders stærkt oplevede Teorier og Stemninger. Belegnende for Retningen som litterær Retning var den næsten monomane Inter- esse for Tanke- og Fantasiudsvævelser. Det gjaldt, som det synes, fremfor alt, at oversætte egne eller andres Oplevelser af „ voldsom Elskov* til Forestilling, til levende og klare Tankebilleder. At opleve Naturdriftens Vælde i Forestillingen og Fantasien var for

Digitized by LjOOQle

Troen paa Naturen

disse Folk det mest interessante. Men denne Smag for ideelle og litterære Orgier var jo ikke noget nyt. Det var en Fortsættelse af en gammel Kultursygdom, udsmykket med delvis nye Teorier.

Ikke alle Naturalismens Tilhængere var vel lige religiøse eller virkelig naturfromme. Hos Zola laa der utvivlsomt noget af en virkelig Fromhed til Grund. Noget, som var i Slægt med den gamle, store Naturdyrkelse. Men det er sandsynligt, at hos mange andre blev denne Naturdyrkelse nok saa overfladisk. Det kunde være bekvemt at anse alle vore Handlinger for naturbestemte og alle vore Tilbøjeligheder for lige naturlige. Taines bevingede Ord om Dyder og Laster som naturlige Produkter i Lighed med Vitriol og Sukker kunde bruges til at dulme en saar Samvittighed eller gøre en robust Samvittighed endnu mere tykhudet.

Forestillingen om Natur-Nødvendighed kunde bruges til Støtte for dem, som vilde tage sig Friheder. Den tilsyneladende videnskabelige Lære om, at det, som sker, sker med Nødvendighed, og at der fra et højere videnskabeligt Synspunkt ikke er nogen egentlig Forskel mellem godt og ondt, var sandsynligvis ikke usma- gelig for dem, som vilde nyde Livet uden Skrupler. Af Tanken om Drifternes naturlige Suverænitet kunde der laves en tøjelig og føjelig Samvittighed.

Den nye naturalistiske Visdom vendte op og ned paa det gamle Sagn. Det er ikke længere nu med Kundskabens Træ, som den- gang da Slangen sagde til Kvinden: „I skal visselig ikke dø; thi Gud véd, at paa den Dag I æder deraf, skal eders Øjne oplades, og I skal blive ligesom Gud i at kende godt og ondt." Det synes, som om Forholdet pludselig har forandret sig. Paa den Dag vi æder af Naturalismens nye Kundskabstræ, skal vi blive ligesom Naturen og ikke kende Forskel paa godt og ondt.

De, som aad af den gamle Kundskab, mistede deres Uskyldighed. Men de lykkelige unge Mennesker, som aad af den nye Kundskabs Æbler, vaagnede op, og befandt sig i en ny Uskyldighedstilstand. In- tet Under, om mange spiste med Begærlighed.

* *

*

Troen paa Naturen som et altvirkende Væsen er en gammel metafysisk og religiøs Fejltagelse. Det lader sig efter mit Skøn med Nøjagtighed sige, hvorledes den er opstaaet. Den beror sim- pelt hen paa en Blanding af det videnskabelige og det digteriske

Digitized by L^ooQle

Troen paa Naturen

25

Syn. Videnskaben generaliserer for at kunne overskue og sammen- fatte de uendelig mange Enkeltvæseners Mylder. Den danner Klasse- begreber som Hest og Hund, eller Kollektiver som Dyreriget, Plante- riget og Mineralriget. Et endnu mere generelt Begreb er Begrebet Naturen, som omfatter baade det levende og det livløse. Viden skaben kan ikke arbejde uden saadanne Sammenfatninger.

Men saa kommer det digteriske Syn og individualiserer disse kollektive Sammenfatninger. Naturen bliver paa denne Maade et mystisk Væsen, et Enkeltvæsen, le grand tout . Naturen bliver en Guddom.

Jeg tror, det kan vises, at hele den granske Metafysiks og endog hele den nyere Metafysiks Misvisning beror netop paa en saadan Sammenblanding af det generaliserende og det individuali- serende Syn. Det er ikke saa forunderligt, at de gamle græske Vismænd eller Renaissancens store Tænkere kunde gøre sig skyl- dige i en saadan Tankefejl, naar selve Metafysikkens ivrigste Be- kæmper i det nittende Aarhnndrede har gaaet hen og begaaet nøjagtig den samme Fejl. Auguste Comte, som troede at være naaet ud over baade det mythologiske og det metafysiske Stadium i Menne- skehedens Liv, opstillede som Erstatning for de ældre Religioner Dyrkelsen af »Menneskeheden*, som han kaldte le grand étre , .det store Væsen*. Han gjorde altsaa et kollektivt Begreb om til et konkret Enkeltvæsen. Det er en lignende Tankefejl, som naar Digtertænkeren Platon i sin Begejstring over Begrebsdannelsen tænkte sig Begreberne som konkrete Væsener. Ogsaa Middelalde- rens saakaldte »Realisme* er af samme Art.

Store Digtere har gjort sig skyldige i den samme Fejl, som naar Ibsen lader sin Ven, Mystikeren Maximos, kalde »Verdens- viljen** til Regnskab for Kejser Julians Sjæl. Verdensviljen er et lignende Kollektivum som »Folkeviljen*. Alle disse Begreber er Bastarder. De er det videnskabelige og det kunstneriske Syns ulovlig fødte Børn.

De har ikke desto mindre — eller kanske netop fordi de var Børn paa én Gang af Videnskab og Kunst — spillet en overordentlig stor Rolle i Kulturens Historie. Hele den siden Renaissancens Dage udviklede Naturret og den nyere Statsøkonomi staar i stor Gæld til Troen paa Naturen. Renaissancen havde, ligesom den senere Oldtid, Brug for denne Tro til Befrielse fra den gamle Folke- religions og delvis ogsaa den gamle Samfundsordnings Despoti. Omtrent som Puritanerne benyttede Troen paa et Gudsrige og gud-

Digitized by L^ooQle

Troen paa Naturen

dommelig Hersker til Befrielse fra Stilarterne i England, har Troen paa Naturen som Guddom været benyttet til religiøs og politisk og økonomisk Frigørelse. Laissez faire la nature , — lad Naturen selv faa raade, — det var jo Fysiokraternes Lære. Endog i Herbert Spencers Tro paa „det absolute* (the Absolute“, — han taler og- saa om Infinite Energy) tror jeg man kan finde en lignende An- vendelse af et Bastardbegreb.

Menneskeden synes at have haft Brug for denne Overtro. I Taines og Renans og Emile Zolas Frankrig dukkede Troen paa Naturen utvivlsomt op som Modkraft og Modreligion mod den middel- alderlige Katholicisme. Det var i Virkeligheden en Fortsættelse af Renaissancens Kampe. Men Troen paa Naturen var unægtelig nu bleven en Dame paa Retur, som smykkede sig med en falsk Ung- dommelighed ved at kalde sig for Naturvidenskab. Det nittende Aarhundredes franske Naturalisme, som indtil ganske nylig har overskyllet alle Kulturlande og endnu har en ikke liden Magt over Sindene, er den sidste og lidt ufriske Udløber af en stor og ærvær- dig gammel Overtro.

Chr. Gollin

Digitized by L^ooQle

HVORLEDES JEG ARBEJDER

en Række Artikler, der hermed paabegyndes, vil efter Redaktionens Opfordring flere af vore betydeligste For- fattere — af Aldersholdene fra midt i Firserne indtil nu — fortælle et og andet om deres Forfatterskabs ydre og indre Vilkaar, om hvorledes den digteriske Evne er vokset frem i dem, har brudt igennem over for Offentlig- heden , hvorledes deres Produktion bliver til og hvor- ledes de selv ser paa den og dens Udvikling. Under skiftende Over- skrifter og med højst forskelligartet Indhold vil Artiklerne bringe Bidrag til vort litterære Livs indre Historie og belyse det meget omdebatterede Forhold mellem Liv og Kunst fra de forskelligste Sider, men stedse holde sig fjernt baade fra tom Selv-Tilskuestillen og fra litterær Kulissesladder.

Ktd.

En eller anden berømt Mand har sagt, at den, der ikke skaber Historie, vil forsøge paa at skrive Historie.

Han har dermed peget paa det store Skel mellem Handlingens og Fantasiens Mænd.

Handlingens Mænd falder i mange Klasser, fra Verdensrigers ledende Statsmænd til et lille Provinslands Sognekonger, fra den Financier, som kan holde Millioner af Menneskers Skæbne i sin Haand, til Høkeren og Sjakreren, fra den store Dommer og Em- bedsmand til Politibetjenten paa Gaden.

Og over for dem staar Fantasiens Folk, Videnskabsmænd, bil- dende Kunstnere, Komponister, Musikere, Skuespillere, store og sinaa i en broget Mangfoldighed.

Det er nu altid gaaet mig som Forfatter saaledes, at naar som helst jeg har »skrevet*, er det sket under Fornemmelsen af, at

Digitized by L^ooQle

28

Hvorledes jeg arbejder

Tilværelsen med sit Kundskabens Træ paa godt og ondt sank i Jorden, og mit Livs Hændelser og Iagttagelser, Glæder og Sorger var bievne til et rent og skært Fantasiindhold og Arbejdsstof, hvoraf jeg formede mine Skikkelser og Stemninger i en Verden, fuldkommen fremmed for godt og ondt. Dér hersker kun en Stræben, som bærer hele Arbejdet og gaar ud paa, inden for den valgte Form, at naa det udtømmende og færdige.

Jeg har aldrig forstaaet Fordringen til Moralitet i Kunst, saa lidt som til Nytte i Videnskab eller en æstetisk Paaklædning af Moralen.

Kunsten taler til en Menneskene iboende Anskuelighedstrang, Videnskaben beror paa Driften til Erkendelse; Moralen vil give Regler for Menneskenes sædelige Liv, Nytten hjælpe dem i deres praktiske Gerning — de to store Grupper har bestandig syntes mig lige væsensforskellige og lige uundværlige.

Men jeg begriber saa udmærket godt, at ligesom vi Mennesker kan have Trang til afvekslende Næring, saaledes maa det i den historiske Udvikling gaa op og ned. Snart vil Moralen føle sig tilsidesat for Kunsten, snart Videnskaben for Nyttehensynet; saa forkætrer man hinanden en Tid lang, indtil der igen er bragt en vis Ligevægt tilVeje. Held den, som kom til Verden paa en Tid, hvor der netop var Behov for hans Aandsretning og ikke Lede ved den; men den, der ikke var saa lykkelig, har ingen Ret til at beklage sig — saaledes er Livets Gang.

Og noget ganske lignende gælder inden for den enkelte Retning. De forskellige Temperamenter betinger forskellige Metoder, og da intet er vanskeligere — for ikke at sige umuligere — end at føle virkelig Sympati med et fremmed Temperament, ser man saa over- ordentlig naturnødvendigt Kunstnere lyse hinanden og deres Me- toder i Ban. Jeg er mig bevidst at have syndet hæderligt paa dette Punkt, som andre har syndet og synder over for mig. Og jeg er sikker paa, at en Fremstilling af netop min Metode — saaledes som „Tilskueren “s Redaktion har ønsket den — vil blive mødt med forstaaende Interesse af dem, der fra Naturens Haand fik et lignende „Sind" (for at bruge Jakob Knudsens gode danske Ord for Temperament) som jeg, og maa forekomme de andre noget af det kedsommeligste og prætensiøseste og ligegyldigste paa Jorden.

Zola har, som bekendt, sagt, at Kunst var „et Stykke Natur, set igennem et Temperament".

Digitized by L^ooQle

Hvorledes jeg arbejder

29

Denne Definition synes mig, som mange lignende, at sige baade tor meget og for lidt.

Af gode Grunde maa Naturen, inden den kan blive til Kunst, gaa igennem et menneskeligt Temperament; men dette Tempera- ment kan ikke blot efter sin forskellige Karakter farve Naturen med meget forskellig Styrke, et Hovedtræk i dets Væsen kan være Be- stræbelsen for at faa Naturen frem i sin størst mulige Renhed, saa uafhængigt som det nu engang kan tænkes, af Straalebrydningen i det menneskelige Sind, Indtrykkene af den passerer.

Til kunstneriske Temperamenter som de sidste hører mit

Et nærliggende glimrende Eksempel paa det modsatte afgiver en saa fremragende Forfatter som Herman Bang, hvis mangfoldige Iagttagelser af Livet altid fremtræder stærkt Rembrandtsk belyste af en udpræget Subjektivitet

I hver eneste Bog, jeg har skrevet, er der fra mig selv og det levende Liv omkring mig en Kim, en Kerne, som er mig fuld- kommen bevidst. Min Fantasi har da kunstnerisk arbejdet videre dermed efter de dette »Stykke Natur* iboende Love, saa godt som jeg har kunnet finde eller »føle* dem ud — thi meget mere, end man ofte tror, beror i saa Henseende paa noget intuitivt

For at betegne min Metode har jeg engang andetsteds brugt et Billede, som jeg nødes til her at gentage, fordi jeg ikke kan finde noget mere rammende.

Jeg skrev, at jeg i min litterære Virksomhed følte mig som Videnskabsmanden, der af spredt forefundne Knogler opkonstruerer Fortidsdyret. Hvis en saadan Opkonstrueren skal have nogen Art, maa det forefundne, det iagttagne, været studeret paa det minu- tiøseste af en, der er nøje inde i Naturens almindelige Love, og som besidder den Fantasi, der tør vove de hypotetiske Spring, hvis Sandsynlighed først den gennemførte Helhed kan godtgøre.

Maa jeg — til delvis nærmere Belysning — tage en enkelt af mine Bøger og forsøge at paavise det Laboratorium og de Stoffer, hvoraf den er fremgaaet. Jeg vælger I det gamle Voldkvarter, ikke fordi den egner sig bedre dertil end f. Eks. Dr. Ix, En Kvindes Skriftemaal eller en af »Rejsebøgerne*, men fordi den hører til de mest udbredte og vel kendte af mine Arbejder.

Titlen viser hvad jeg har villet give: ikke de i Bogen fore- kommende Menneskers Skæbne, men Milieuet »det gamle Vold- kvarter*, et Smaaborger- eller Spidsborgermilieu, som i første Række hører hjemme i København, men hvis videre — selvfølgelig modi-

Digitized by LjOOQle

30

Hvorledes jeg arbejder

ficerede — Gyldighed jeg har haft Lejlighed til at overbevise mig om ogsaa inden for andre, moderne, germanske Bysamfund. Et Middelstandsmilieu, der har sin særlige Holdning og Stemning, men som tillige synes mig at aabne visse Perspektiver ud over Menneskers Tilværelse og Følelsesliv i videre Forstand. Kort og godt, en med kunstnerisk Anskuelighed fremstillet social Studie, der tillige rummer noget af en Livsfilosofi — i Virkeligheden Sidestykke til de i Enkeltfigurer udførte Hans Peter Egskov, Kresjan Vester- bro, Hopsadrengen, hvori der er tegnet typiske Produkter af den moderne store By, Struggleren fra de lavere Lag, Alkoholiker- vagabonden og Sutenørbøllen.

De i den sociale Studie „I det gamle Voldkvarter" optrædende Personer spiller kun en Rolle, for saa vidt, og saa længe de be- tyder noget for Belysningen af Helheden ; Fortællingen om dem er sluttet i det Øjeblik, de har syntes mig i deres fremtidige Liv og Virken ikke at kunne udfolde nye Milieuet bestemmende Ejen- dommeligheder.

Disse Mennesker forekommer i Bogen sideordnet med saa mange af de saakaldte døde Ting, Huse og Gader, Kaféer, Værelser, Spisevarer, Brugsgenstande ; deres Idéindhold har sin Betydning; men Maaden, paa hvilken de søger at udtrykke det, Sproget, hvori de kæmper for at forme det, gælder overordentlig meget mere; hele * Handlingen" er kun opfundet og lagt til Rette for, saa vidt muligt, at faa alle Former, Farver og Toner i Milieuet frem. Hvor Bogen ikke er forfattet i en Dialog, der med strengt gennemført Individualisering gennem Ordvalg og Diktion maler de forskellige Personer, er den skrevet i et Sprog, der intet Øjeblik er „Forfatteren “s men altid søger at afspejle netop den Persons Tanke og Tale, gennem hvis Intelligens den paagældende Skildring eller Stemning i Bogen gaar; den hele Beretning er endelig holdt sammen ved en gennemført sproglig Kadence, som ogsaa i sin ejendommelige Rytme skal male med paa Milieuet. Denne Takt maa læses eller høres ud af Bogen eller et af dens større Afsnit i sin Helhed; som Eks- empel paa hvad jeg mener med den fortællende Stils Indivi- dualisering vil jeg anføre et Par Linier, hvori der skildres, hvor- ledes Bogholder Brodersen gaar ned ad Gaden til sit Spisekvarter efter at have set paa Lejlighed hos Fru Redsted. De lyder saa- ledes: „Saa kom han igen ned paa Gaden. Taagen havde faaet samlet sig rigtig tæt. Alle Lygterne stod saa tykke inde i den, hovne, som Jørgensen i Banken engang havde sagt." I de kur-

Digitized by

Google

Hvorledes jeg arbejder

31

åverede Ord .rigtig* og ,saa* ligger ægte Brodersenske Gengivelser af hans Fornemmelser — vel at mærke, naar han, som her, kommer gaaende i sin dagligdags Tummerum og under behageligt hyggelige Betragtninger. En Mand som han vil netop i normal Stemning betegne en betydelig Grad af Styrke med det beherskede .rigtig* (en rigtig uartig Dreng, et rigtig kønt Slot, et rigtig ubehageligt Tilfælde), og naar han da atter har Brug for en lignende Styrke- betegnelse, staar kun det barnlige ,saa* til hans Raadighed; An- vendelsen af .hoven* i den givne Forbindelse ligger ganske uden for hans Niveau; men den mere bevidste og kritiske Jørgensen kan bruge Ordet, som da ved given Lejlighed kan komme frem i Brodersens Bevidsthed med en tydelig — og let beundrende — Er- indring om, hvorfra det stammer. Hvis derimod Brodersen havde været f. Eks i stærkt Sindsoprør, da han i Taagen gik hen ad Fiolstræde, kunde der fra hans Hjertes Dyb være kommen andre sjældent opdukkende Gloser frem, som vilde have været paavirkede af højtidelig, maaske bibelsk eller anden bevæget litterær Stil, saa- ledes som han fra Skolen eller gennem Stumper af Litteratur var stødt paa dem.

Ved hvad jeg lod passere igennem to Smaaborgerfamiliers Hjerne og Hjerte ønskede jeg at fremstille knappe Livsvilkaar, en ejendommelig — og hyggelig — Fjernhed fra at spille nogen Rolle i det store, bestemmende Samfundsliv, stærk Afhængighed af Barn- dommens Opdragelse, naiv Optagen af alle mulige Brokker og Stumper Kultur, uregelmæssige Tilbøjeligheders Kamp med et enkelt formet og stille ordnet Smaaborgerliv, en Resignation, der lader sig trøste ved at opforgylde Livet med en Beniciaglans, scan et højere Kulturlag vilde gennemskue o. s. fr. Og .Ruden* ud til den store Verden, det, som giver denne Skildring af noget ganske specifikt den Tone af almen Gyldighed, som først rigtigt hæver alt det særlige frem, ligger i den lille Fru Brodersens Evne til at kunne trykke Øjnene i for alt det bitre, tunge og smudsige i Livet og flygte over i et Fantasiens Rige. Her findes den Livsfilosofi, hvori Milieuskildringen munder ud — ganske som i min fra .Det gamle Voldkvarter* saa forskelligt formede, sidste Bog De En- somme, hvor blot Milieuet er stærkere fortættet og .Filosofien* mindre ligger mellem Linierne, mere bliver direkte udtrykt. —

Alt hvad jeg vilde fremstille i .Det gamle Voldkvarter* var mig klart bevidst, da jeg begyndte at skrive paa Bogen.

Angaaende selve den Maade, paa hvilken den blev til, skal jeg

Digitized by L^ooQle

32

Hvorledes jeg arbejder

først oplyse, at Bogens Kapitel ét er skrevet, ja sat i Trykkeriet 8 Aar inden alt det øvrige. Jeg lagde dengang hele Arbejdet hen, efter at have nedskrevet enkelte Repliker og en delvis Disposition for Gangen i Fortællingen, fordi jeg tydelig følte, at jeg endnu ikke var saa gennemtræng! og mættet af Stoffet, at jeg kunde være sikker paa min Evne til at forme det i Skikkelser og Stemning, paa lignende Maade, som naar man „kan* et Sprog og dristigt kaster sig ud deri. Og uden at have den Fornemmelse giver jeg mig aldrig til at arbejde; saa venter jeg.

Da de otte Aar var gaaet, mærkede jeg en skønne Dag, at nu kunde jeg skrive Resten af Bogen. Dens Fremkomst dengang skyldtes ikke nogen Bestilling fra min Forlægger, og det var ingen- lunde uden Betænkelighed, at han gik til at offentliggøre Fortæl- lingen i den Biblioteksserie, hvori den blev indlemmet.

I Løbet af et Par Maaneder kom og gik jeg da til og fra dette Arbejde, levede med Personerne, som om det var virkelige Men- nesker, jeg omgikkes og hørte tale, i hvis Stuer jeg kom ind, og som — jeg vidste meget mere om end det, jeg her skrev ned for mit Formaal. Jeg har til denne som til andre af mine Bøger ned- skrevet lange Redegørelser for mine Personers Liv ud over det, som forekommer i vedkommende Bog; jeg har, til Øvelse, udført Figurerne i helt andre Situationer, end dem, hvori jeg, for min Idé, behøvede dem; derigennem lærer man sine Folk stadig nærmere at kende og bliver sikrere og sikrere paa inden for sin bestemte Plan at kunne lade dem handle fuldkommen rigtigt. Thi Publi- kum maa ikke tro, at fordi ens Plan ved Begyndelsen af Arbejdet foreligger ganske bevidst og klar, man da ikke under Udarbejdelsen hyppigt overraskes ved hvad man selv gør. Saa overordentlig meget af Ens Iagttagelser og Indtryk foregaar ubevidst, og det tør vel siges, at netop af denne Kendsgerning lader sig med Sikkerhed slutte til det i hvert Fald faktiske — allerede ovenfor berørte — at selv den mest bevidst producerende Forfatter under sit Arbejde frembringer meget, hvis Rigtighed han først bagefter forstands- mæssigt er i Stand til at kunne godtgøre. Der er i al Produktion noget af den „Inspiration*, man i gamle Dage talte saa meget om.

Selve det Stof, hvoraf denne Bog blev formet — hvorfra har jeg haft det? Har jeg kendt en Bogholder Brodersen, der under lignende Forhold som Bogens boede hos lignende Mennesker som hans Værtsfolk?

Jeg har ikke haft levende Model til nogen af Bogens Figurer,

Digitized by L^ooQle

Hvorledes jeg arbejder

33

og dog er de alle skabt af selve det levende Liv og af et ganske personlig følt, levende Liv.

De er opstaaede først og fremmest af min egen Barndom og tidlige Ungdom inden for det gamle Voldkvarter. Jeg har slidt netop lige de Brosten, som Bogholder Brodersen gaar hen ad til sit nye Logis i Fiolstræde, jeg har lugtet den Røg fra Kaffebrænderiet i Lille Kanike Stræde og snuset den tykke Novemberluft ind i min Næse, og jeg har haft hans Fornemmelse af hvad det vilde sige at maatte bo .ude paa en af Broerne*, saaledes som den stakkels Kasserer Jørgensen. I det hele taget har jeg — og det er det afgørende — optaget mine Indtryk fra dengang i meget af den Brodersenske Aand, fordi jeg blev opdraget hos gamle Bedsteforældre paa Vester- gade, i hvis Hus og Omgang netop en, helt i Frederik den Sjettes Tid bundende, Smaaborgeraand hørte hjemme. Min kære gamle Bedstefaders retskafne Borgerlighed, hans besindige Autoritetstro, hans smukke Sparsommelighed, hans stilfærdige Hjælpsomhed, alt det var fra Barndommen hengemte Motiver og Paavirkninger, hvoraf jeg kunde skabe mine Figurer. Saa stod selvfølgelig en Mængde ligefremme Enkeltheder fra Lokaliteter og Mennesker til min Raadighed: hele Karakteren af de smaa Lejligheder, opstaaede under den tærende Krig efter 1807, Maaden, Husrækkerne bugtede sig paa ned imod de gamle Fæstningsvolde, hvorledes Solen faldt i Gaderne, Udsigten fra Trapperne, Søndagsstilheden i vort lille Hus; og Fru Redsteds tyste Maade at gaa hen ad et Gulv paa, jeg véd, hvilken Kvinde indenfor det gamle Voldkvarter, jeg skylder den, saa godt som jeg kender Forbilledet til den forkuede lille Fru Jørgensens troskyldige Beundring.

Men ikke et eneste Træk af Handlingen er oplevet, og i hele Bogen er siger og skriver kun én Replik direkte hentet fra Virke- ligheden.

Mange har troet, at den famøse Handelsrejsende Redsted ikke kunde være andet end et nøjagtig udført Portræt af et virkeligt levende Menneske.

Han er gjort over almindelige Indtryk af Handelsrejsende og en vis Klasse Københavnere og Mandfolks Væsen og Væren, saa- ledes som jeg igennem Livets Mangfoldighed har lært dem at kende — og saa over den ovenfor nævnte eneste fra Livet direkte benyttede Replik. Den forekommer som Afslutning paa en længere Udvikling, hvor al Redsteds Fagmæssighed har fejret sine mest godt Købs Triumfer. Han siger om den Cigar, han anbefaler, og som en af

Tikkwrai 1904 3

Digitized by LjOOQle

34

Hvorledes jeg arbejder

hans Venner er ved at „arbejde ind* i Jylland: „Det er ligefrem Synd for den Cigar, at den skal sælges til den Pris!*

Den Replik (blot anvendt paa en Paraply) hørte jeg, som atten- aarig Student, i en Jembanekupé en Handelsrejsende sige til en Kollega. Og han sagde den med et lidt fugtig sværmerisk Udtryk og en Forretningsforlorenhed, der var saa indgroet, at den var lige ved at blive ægte, og som, begge Dele, saa mange Aar efter, kom til at gennemstraale og hjælpe mig til at udforme hele min Handels- rejsendes Figur. Jeg tror ogsaa aldeles bestemt, at Redsteds lange hængende Overskæg og den ejendommelige lidt komediantagtige Bevægelse, hvormed han stryger det, stammer fra selve den Handels- rejsende fra dengang, uagtet jeg ellers ganske har glemt hans Ansigt.

En af Virkningerne i min Hr. Redsteds Diktion bestaar i, at han dels i højtidelig Stil, dels i dennes Revers, det forsorent ge- mytlige, er kendelig paavirket af Handelskorrespondancesproget. Han hæver f. Eks. sit Glas og siger: „Maa jeg tillade mig at ud- trykke min Glæde over gjorte ærede Bekendtskab og paa Hustrus og egne Vegne takke for behagelig Imødekommenhed, som vil blive besvaret efter bedste Evne*. Eller: Godnat, Højst- ærede, og Tak for i Aften og velvillige Tilsagn! Det er saa behageligt at staa over for en Mand, man møder med fuld Tillid*. Og naar han tager Brodersen i Haanden trykker han „Deres meget ærede af Dags Dato* o. s. fr. Jeg maa indrømme, at jeg aldrig i Livet har hørt nogen Handelsrejsende bruge netop lignende Udtryk; men jeg mener at have været fuldt berettiget til at anvende dem i Henhold til Analogislutninger fra Iagttagelser, jeg har gjort over for andre „Fagmænd*, hvis Sprog var kendelig paavirket af den Skriftstil, hvori de var vante til at bevæge sig. For at kunne blive sikker i den merkantilt litterære Jargon under- kastede jeg, medens jeg udarbejdede Redsted, en Række Handels- korrespondancebøger et grundigt Eftersyn. —

Intet er farligere for Forfattere end mekanisk at huske for meget, intet naivere end at tro, at en Hovedevne hos naturalistiske Skribenter er denne Form af Hukommelse. Den er en god og brugbar Gave, men kan blive skæbnesvangert misbrugt. Særlig i vor nyere Lystspillitteratur vrimler det med Replikker, som er me- kanisk erindrede fra Livet uden at være i organisk Forbindelse med hvad vedkommende Figurer ellers siger. En Forfatter bør aldeles ikke huske mekanisk, men, kunde jeg fristes til at sige,

Digitized by L^ooQle

Hvorledes jeg arbejder

35

symptomatisk. Han skal slet ikke huske lige netop hvad der hænder eller bliver sagt; men han skal erindre Karakteren af det, Forholdet deri og alt det, som ligger bag ved det paagældende Fænomen, det der „låsst tiefer blicken*, for at tale med Tyskerne. Saa vil han altid kunne konstruere Situationen eller Repliken op igen, naar han faar Brug derfor, og tilmed hyppigt gøre det bedre og med større indre Sandhed, end den, Tilfældet fremtraadte med i det virkelige Liv.

Sien bør man saaledes mindst af alt søge at uddanne sin Hjerne til et uhyre Pulterkammer for Indtryk fra Livet, saa bør man ubetinget virkelig .studere* hvad man ønsker at skildre.

Saa meget af dette Studium foregaar ubevidst gennem, at man lever et mangfoldigt og intenst Liv; men meget kan ogsaa udrettes med fuld Bevidsthed, hvad jeg for mit Vedkommende i stor Ud- strækning har gjort. Jeg har søgt Menneskers Selskab, Mænd og Kvinders, fine Folk og simples, taget Del i deres Handlinger, hørt Time efter Time, paa dem med klar Bevidsthed om, at nu gik deres Tankegang og Udtryksmaade og hele Væsen ind i min Hjerne, saa at jeg endte med at »kunne* dem. Og én Person gives der, som fra min allertidligste Tid har været mig det frugtbareste Studie- felt og den taalmodigste Forsøgskanin, den, af hvem Træk og Stemninger findes i saa mange af mine Figurer, langt mere end nogen véd, og det er mig selv. Min egen Person findes utvivlsomt i alle mine Bøger, om end sjældent direkte benyttet og hyppigt kun som Resonnansbund. Ja det er mig selvfølgelig ganske klart, at min Objektivitet til syvende og sidst kommer til at bide sig i Halen som Subjektivitet. —

Foruden det direkte Studium af Personer kan Studiet af Breve og andre skriftlige Optegnelser fra mange forskellige Mennesker lære en Forfatter saa ganske overordentlig meget. Det gælder blot her om at kunne beregne den psykologiske Afdrift, der opstaar, naar Mennesker faar Pen i Haand. Denne Afdrift er af meget forskellig Styrke, gennemgaaende mindre hos Kvinder end hos Mænd, hyppigt — hvad mange paa Forhaand ikke vilde tro — »tørre hos de mindre skriftlærde end inden for de saakaldte højere Klasser. Den danner et interessant og vanskeligt Studium for sig. Hvor megen Indsigt det fordrer og udvikler har jeg atter for nylig haft Lejlighed til at overbevise mig om, idet en ellers sprogligt yderst fintfølende Kritiker mente at kunne betegne min Gengivelse af en gammel amerikansk Emigrants Optegnelser (i „De Ensomme*)

Digitized by L^ooQle

36

Hvorledes jeg arbejder

som for litterært konstruerede og søgt virkende i Modsætning til samme gamle Emigrants Repliker i Bogen. Sammenhængen er, at den ganske udannede Emigrant, der tilmed først rigtigt har lært sig at skrive ved Hjælp af det fremmede , engelske Sprog, netop maa stille sine naive Sætninger saa skruet op, som han gør det, stadig under Paavirkning af engelsk Skriftsprog. Hans Stil er da ogsaa bleven til igennem et overordentlig indgaaende Studium af en meget omfangsrig Samling danske Emigrantoptegnelser, og jeg tør dristigt sige, at der kan læses paa et filologisk Seminarium over hans Optegnelser i Bogen.

Som jeg har studeret de enkelte Mennesker og mindre Sam- fund, har det ogsaa altid interesseret mig at prøve paa at komme de store Menneskemilieuer, som hedder Lande og Nationer, nærmere ind paa Livet. Jeg har rejst meget og med langvarige Ophold mellem fremmede Befolkninger, som jeg har søgt at gengive i karakteristiske Profiler efter samme Metode som i hvad jeg ellers har skrevet: ingen detaillerede Rejsebeskrivelser, alt Materialet smeltet sammen og smedet ud i saa gennemarbejdede, knappe og typiske Enkeltbilleder som muligt.

1 det hele taget har min Metode bestandig været den samme, hvilken Fortælleform jeg end kan have benyttet, om jeg f. Eks. til en skarp Belysning af min Idé har brugt en fantastisk Figur i et moderne Milieu som i Fortællingen Dr. Ix eller jeg, som i Den brogede Bog har drapperet naive Følelser i et middelalderligt Klædebon, fordi jeg mente, at dette bragte dem bedst frem.

Den kunstneriske Kategori, inden for hvilken en Forfatter ar- bejder, og som Publikum ofte tillægger en ganske misforstaaet Be- tydning bør for saa vidt være Forfatteren ligegyldig, som han maa vælge den, der synes ham at udtømme hans Stof bedst. Han maa kunne blive Naturalist, Symbolist eller noget andet paa -ist, eftersom det formentlig passer bedst for hans Opgaves heldigste Løsning.

Med samme Metode, men under forskellige Former, har jeg bestandig søgt at lægge saa forskelligartet Jord under mig som vel muligt, og det vil jeg blive ved med, saa længe jeg kan det. Naar jeg ikke kan det mere, hører jeg op. Jeg mener, at Gentagelsen for en Kunstner meget hurtigt bliver til aandelig Død. Og jeg sværger til det Goethe’ske Ord : Die grOsste Achtung, die ein Autor fur sein Publikum haben kann, ist, dass er niemals bringt was man erwartet".

Hele mit Forfatterliv igennem vil jeg vedblive at være en

Digitized by

Google

Hvorledes jeg arbejder

37

Eksperimentator, ikke i den populært misforstaaede Betydning af Ordet, men sandt opfattet

Mit Arbejde vil, som alle ægte Eksperimentatorers, altid inter- essere mig selv overordentligt (hvad der i Parentes bemærket ikke forekommer mig uvæsentligt); det vil direkte virke paa det store Publikum i større eller mindre Grad (i hvilken Henseende jeg hidtil ikke har haft Grund til Elage); det vil, sidst men ikke mindst, komme andre Forfattere og derigennem vor Litteratur til gode, baade igennem hvad det opnaar og igennem dets Begrænsning.

Earl Larsen

Digitized by LjOOQle

BIDRAG TIL MONRADS BIOGRAFI

BARNDOM OG UNGDOM1)

igesom den Tschemingske skal den Monradske Slægt efter en i Familien opbevaret gammel Tradition op- rindelig være kommen fra Ungarn. Dens Stamfader skal have udmærket sig saa meget i Tyrkekrigene, at han til sidst blev General og af Kejseren adle- des med et Navn og et Vaaben, der mindede om hans tidligere Stilling og Bedrifter. — Men uroligt Blod synes fra Be- gyndelsen af at have hørt til Slægtens Karaktertræk. Ved 1500- Aarstallet finder vi den i det Hildesheimske, hvor den anerkendtes som adelig Familie. Jakob Monrad var Præst i Goslar og sluttede sig med Iver til Luther, hvis Søster eller, som andre paastaar, Hustrus Søster han ægtede, og med hvem han skal have under- skrevet den Augsburgske Konfession (?). Hans yngste Søn, David, fortsatte Familiens Vandring mod Nord, modtog gejstligt Embede først i Eckernførde, senere i Kappeln, og derfra udbredte Slægten sig hurtigt over Slesvig og Als. I den første Halvdel af det syttende Aarhundrede kom den til Kongeriget med Erik M., om hvem det berettes, at han som Sognepræst i Middelfart engang traf sammen med Hertugen af Augustenborg, og da denne talte fornærmeligt om den kongelige Familie , gav han Hertugen et Ørefigen, hvorfor han som Fange førtes til København, men fri- kendtes, blev Sognepræst i Helliggejstes Kirke og endte som Biskop

l) Hertil er benyttet utrykte Familiepapirer, der er stillet til Forfatterens Raadighed.

Digitized by L^ooQle

Bidrag ti] Monrads Biografi

39

1 Ribe. Én Generation eller to senere sad der rundt omkring i alle Landets Egne Præster, hørende til Familien, og som Eksempel paa hvorledes den udbredte sig, skal anføres, at Johannes M., der var Præst i Kjettinge paa Als, havde 11 Børn, af hvilke de 6 Døtre alle blev gifte med Præster, medens de 5 Sønner blev Præster. Ogsaa til Norge naaede Familien frem og allerede i det syttende A århundrede træffer vi Frederik M. som Præst i Gud- brandsdalen; — adskillige af disse gejstlige havde videnskabelige Interesser, flere af dem studerede i Udlandet, en blev Doctor theologiæ og Biskop, en anden Hofpræst for Hertugen af WQrtem- berg. Kun ganske undtagelsesvis fulgte en enkelt af Slægten en ikke gejstlig Vej, hvad der saaledes var Tilfældet med Johannes M. der i 1682 optoges i dansk Adelstand og døde som Etats- raad og Godsejer i Fyn, og hvis Selvbiografi som bekendt flere Gange i de senere Aar er bleven udgivet.

Saaledes holdt den gejstlige Familietradition sig indtil den sidste Halvdel af det attende Aarhundrede, da det juridiske Ele- ment begyndte at gøre sig gældende i Slægten. To af dens Med- lemmer, David og Peter Johannes, fik Sæde i de øverste Rege- ringskollegier, den første som Generalpostdirektør, den anden som Deputeret i det danske Kancelli. En tredje, Hans Didrik M., født 1737. blev Overauditør i Søetaten og senere Etatsraad og General- krigskommissær i Norge. Han var gift med Else Margrethe Edin- ger og ægtede efter hendes Død Bolette Sommer, Datter af Hof- agent og Apoteker Sommer iTrondhjem. Af dette sidste Ægteskab havde ban en Søn Otto Sommer M. Selv døde han 1793, hvor- efter Sønnen sattes i Rønne Skole, hvorfra han dimitteredes til Universitetet. I 1808 tog han juridisk Eksamen og ansattes i Rentekammeret, hvor han eflerhaanden avancerede til Fuldmægtig. Men da Norge ved Kielerfreden skiltes fra Danmark, bestemte han sig til at følge sit Fødelands Skæbne og modtog Embede som Foged i Nordlandene, Han var gift med Charlotte Frederikke Riis, med hvem han havde 4 Børn, Hans Didrik, der døde som Barn,

2 Døtre, Sophie og Ottilie, og endelig Ditlev Gothard. Denne nedstammer i ottende Led fra den nærmere Stamfader Jakob M., og de 6 fjernere af hans Forfædre var gejstlige, medens de 2 nærmeste var Jurister. Efter Arvelighedsteorien skulde han saaledes have modtaget fra sine Forfædre baade gejstlige og juridiske Anlæg og virkelig, førte hele hans Liv, igennem det verdslige og det gejstlige Element i ham en indbyrdes Kamp, idet snart det ene, snart det andet

Digitized by LjOOQle

40

Bidrag til Monrads Biografi

fik Overtaget, og afvekslende virkede han i Kirkens og Statens Tjeneste for til sidst at ende sit bevægede Liv i Kirken.

Monrad, der var født i København den 24. November 1811, var saaledes kun et Par Aar gammel da Faderen i 1814 drog til Norge for at overtage sit Embede og for at forberede Familiens Overflytning til dens nye Hjem. Det følgende Aar afrejste Moderen og de tre Børn dertil, men da de efter en møjsommelig Sørejse endelig rankom til Trondhjem, modtog de Efterretningen om, at Faderen var bleven sindssyg og havde maattet nedlægge sit Em- bede. Der stod nu Familien haabløs i det fremmede Land, og Moderen synes ikke at have besiddet Energi og Dygtighed nok til at tage Styret under saa vanskelige Omstændigheder, da Faderen svigtede. Lykkeligvis havde Faderen Slægtninge i Norge, der kunde tage sig af de forladte. Hans Faders Søster var nemlig dér gift med en Broder til den danske General J. H. Hegermann- Lindencrone, og endnu levede hans Mormoder, Fru Sommer, der gammel og blind boede paa sin Gaard i Nærheden af Trondhjem. Hos hende tog Familien da Ophold og tilbragte der Aarene fra 1816—1819.

Hvor ung han end dengang var, gjorde disse Begivenheder dog et uudsletteligt Indtryk paa ham. Senere i Livet dukkede vemodige Minder om hvad han saaledes i sin Barndom havde set, hyppigt op i hans Erindring, og altid stod de som en mørk Baggrund i hans Sind, der kastede sin Skygge ind over hans na- turlige Livsglæde. Selv undgik han at tale om disse Oplevelser, men da han i 1865 sejlede til Ny-Zeeland, skriver han i nogle korte Optegnelser, der hændelsesvis er bleven opbevarede:

„Hvor var dog Atlanterhavets lange, rullende Bølger mig velbekendte. Det var et Gensyn af, hvad jeg havde set langt tilbage i Tiden. For over 50 Aar siden saa’ jeg dem langt norden for Trondhjem paa en Rejse til Nordlandene, hvor min Fader efter Kielerfreden var bleven an- sat som Foged, efter tidligere at have været Fuldmægtig i Rentekamme- ret. Inden vi havde naaet vor Bestemmelse, havde han imidlertid maattet opgive sit Embede paa Grund af Sygdom og kom om Bord til os. Det var den første Gang jeg mindes at have set ham, og jeg undredes over at se den fremmede Mand græde og kysse min Moder, der faldt ham om Halsen. — Dette Billede staar saa levende for mig, som om jeg i dette Øjeblik havde det for mine Øjne. Fem Aar efter opløste Familien sig paa Grund af min Faders tiltagende Svagelighed, og siden mit '8. Aar

Digitized by L^ooQle

Bidrag til Monrads Biografi

41

har jeg ikke haft noget Fædrehjem, — Nu er de begge døde og deres Grave ligger fjernt fra hinanden, men for min Tanke stiller de sig som forenede, som jeg saa’ dem den første Gang, kun at der ikke er mere Graad! Men Bølgerne ruller saa lange med skumdækte Toppe. “

Det er karakteristisk, at Monrad her ikke nævner, af hvad Art Faderens Sygdom var; den var imidlertid ikke en forbigaaende Aandssvækkelse, men en uhelbredelig Sindssyge med vekslende Anfald af Raseri. Som ofte skal være Tilfældet i den Art af Sindssygdom, vendte den syge sin Vrede fortrinsvis mod sine nær- meste, som han tidligere havde kærest. Det var da navnlig Hu- struen. som blev Genstand for hans Vredesudbrud, og engang for- søgte han endog at ombringe hende. Da hendes Nærværelse saaledes kun irriterede ham og forværrede hans Tilstand, maatte hun forlade Mand og Børn og tage Ophold hos sine Slægtninge, først i Flensborg og senere i Elmshorn, hvor hun døde i 1828. Hun gensaa’ ikke sin Mand, og med Børnene maatte hun ind- skrænke sig til at føre en Korrespondance, der vidner om, hvor tungt det faldt hende at være skilt fra dem, thi kim én Gang i 1825 kunde M. aflægge et kort Besøg hos Moderen. Senere be- søgte han hendes Grav i 1838, og han skriver derom: .Det staar ret levende for mig, hvorledes min arme Familie har været ad- splittet og omtumlet til alle Kanter. Jeg erindrer ikke nogen Sinde at have set et Ansigt, i hvilket Livets Smerte og Lidelser havde mere a fpræget sig end hendes. Jeg ser endnu disse kum- merfulde Træk og dette ømme moderlige Smil om hendes Læber.* Endnu i nogle Aar holdt de 2 Døtre ud hos Faderen indtil ogsaa de maatte forlade ham og vende tilbage til Danmark. Senere giftede den ene, Sophie, sig med en Lods, Werlig, den anden, Ottilie, som var svagelig, forblev ugift og døde i Kjøbenhavn. Faderen blev sat i Kost hos en Major Tuff paa Tusterø i Trond- hjems Fjord, men købte sig i 1832 en lille Gaard, Asmundsgaard i Nærheden af Byen. I 1835 kom han til Kjøbenhavn, hvor han laa en Tid paa Frederiks Hospital og førtes senere til Sindssyge- anstalten i Hornheim. Hans Tilstand blev efterhaanden roligere, men dyb Melankoli og Mistro til alle, især mod hans nærmeste, for- fulgte ham til hans Død, der endelig indtraf i 1863 eller i Slut- ningen af 1862.

Da Familiens Samliv i Trondhjem opløstes, sendtes Sønnen til en Købmand Komerup i Præstø, som var gift med hans Moster. I denne Familie tilbragte han 6 Aar. De havde modtaget ham

Digitized by LjOOQle

42

Bidrag til Monrads Biografi

af Godhed og behandlede ham i det hele taget godt, omend hans store Begavelse og Flid vel kunde give Forældrene Anledning til Skinsyge, naar de sammenlignede ham med deres Søn, der ikke udmærkede sig i saa Henseende. Men hverken det især i aande- lig Henseende ret tarvelige Husliv eller Borgerskolen, i hvilken han gik, stod i Forhold til hans Evner og endnu mere utilfreds- stillende var de Livsudsigter, der aabnede sig for ham i den lille Provinsby. Lykkeligvis blev imidlertid Digteren Nicolai Søtoft, der dengang var Præst i Byen, ved Konfirmationsundervisningen op- mærksom paa hans usædvanlige Opvakthed og Lyst til Studerin- ger. Han satte en Subskription i Gang i Byen og bragte paa den Maade et Par Hundrede Daler til Veje, hvorved det blev muligt at sende Drengen til Vordingborg Latinskole. Her kom han i Huset hos daværende Adjunkt L. Westengaard, der fik saa stor Godhed for ham, at da W. halvandet Aar efter udnævntes til Præst i Pedersborg ved Sorø tog han M. med sig og blev ham senere en faderlig Ven for hele Livet. Han fortsatte der med at forberede ham til Studentereksamen, og under Lærerens kyndige Vejledning udfoldede Disciplens Evner sig i deres fulde Omfang. Det viste sig da, at hans Anlæg ikke var mindre i matematisk Retning end i filologisk-historisk. Senere fik han ikke Lejlighed til at beskæftige sig med de matematiske Videnskaber, men hans Kundskaber i denne Retning kom ham paa mange Maader til praktisk Gavn under hans Ophold paa Ny-Zeeland, og naar han i sin ældre Alder om Natten ikke kunde falde i Søvn, anvendte han det originale Middel til at trætte sin Hjerne, at han i Hovedet løste vanskelige matematiske Opgaver.

I Oktober 1830 tog han Artium og næste Aar Filosoficum med den størst mulige Udmærkelse. Saaledes var han da bleven „Herre i Aandernes Rigea, men med de jordiske Goder stod det kun smaat til. Fra sin Familie kunde der ikke være Tale for ham om at faa nogen Hjælp, og vel understøttede den brave Westengaard, der var bleven forflyttet til Odense, ham saa vidt hans Midler til- lod ham det. men for Resten var han henvist til Stipendier og Selverhverv. Han var imidlertid vant til Nøjsomhed, og hans ud- mærkede Eksaminer forskaffede ham snart Regensen, ligesom han senere fik Plads paa Borchs Kollegium. Dette havde desuden den Fordel, at han kom i nærmere Berøring med jævnaldrende, hvad han hidtil havde savnet, og som Privatist og Provinsialist maatte han føle sig ene mellem de andre Studenter, der var omgivne af

Digitized by L^ooQle

Bidrag til Monrads Biografi

43

gamle Skolekammerater og vante til at føle sig til Rette i større Forhold. I saa Henseende frembød imidlertid Universitets-For- holdene dengang Fordele, som nu savnes. Rusaaret dannede lige- som en fredlyst Zone mellem Skolens Tvang og Embedsstu- diets Pligtarbejde, det var en Ferie, i hvilken man kunde hengive sig til sine personlige Yndlingsstudier eller slutte sig til de aandelige Interesser, der beherskede Datiden, — thi for den dygtige Student var det let at tilfredsstille de Fordringer, som Anden-Eksamen gjorde til hans Tid — del var endelig den Tid, da de Unge, fyldt af Livslyst og Tillid til Verden og Mennesker, havde lettest ved at slutte Venskaber, der kunde holde sig i Aarenes Løb og trodse Forskel i Stilling og Livsvilkaar eller Adskillelse i Tid og Rum. Allerede dengang havde M. Lethed til at indlade sig med Folk og han gjorde Bekendtskab med adskillige af sine Student-Kammerater, navnlig med den senere teologiske Professor I. A. Bornemann, C. F. S. Frølund, der blev Skolein- spektør og en Tid lang vtfr Folketingsmand, og den bekendte Hi- storiker Allen, der var hans Kontubernal paa Regensen, og som blev hans trofaste og hengivneste Ven, saa længe han levede.

Men vigtigere for hans Udvikling var det at han blev Medlem af en Kreds af unge Mennesker, der havde samlet sig om C. C. Hall, C. E. Fenger, Vilhelm Birkedal og Viktor Bloch, de gamle Skolekammerater fra Borgerdydsskolen paa Kristians- havn. Til dette „Selskab uden Navn“ hørte endvidere F. M. Knuth, Marts-Ministerets Udenrigsminister, Martin Hammerich, Frederik Barfod — alle begavede unge Mænd, der senere hver paa sit Gebet kom til at spille en betydelig Rolle i Livet og som alle, mærkværdigt nok, bleve Medlemmer af Rigsdagen. — Her mødtes saaledes for første Gang Monrad med Hall og det er vanskeligt at finde to Mænd der, begge højtbegavede og udprægede Personligheder, i Livsforhold og Egenskaber vare mere forskellige. Smuk og kraftig, livsglad og frejdig, i Harmoni med sig selv og med Verden, var Hall udgaaet fra et lykkeligt og velstaaende Hjem, omgivet af gode Barndomsvenner, vel set og vel modtaget overalt, og Fremtiden aabnede sig smilende og lovende for ham. Monrad derimod havde aldrig haft et Fædrebjem, neppe kendt sine Forældre, altid staaet ene i Livet og kæmpet med Fattigdom, og det var ikke let at forudse, hvad hans Skæbne vilde blive. Ligesom de var forskellige i Livsvilkaar, saaledes var de det ogsaa i Egen- skaber, Karakter og Livsanskuelse, og det var lidet sandsynligt, at

Digitized by L^ooQle

44

Bidrag til Monrads Biografi

de to nogensinde skulde komme til at føle oprigtig Sympati for hinanden.

I det hele passede Monrad ikke ret ind i den unge Kreds. Han var ældre i Sind end de andre, havde oplevet mere og var op- fyldt af alvorligere Tanker end dem der beskæftigede Kamme- raterne. Naar disse ikke destomindre følte sig tiltrukne af hans Selskab, var det fordi de anerkendte hans ejendommelige Begavelse, og fordi der var noget æggende og vækkende i en Samtale med ham som med ingen anden. Af den hele Kreds var Birkedal vistnok den, med hvem han mest udvekslede Tanker og hvem han tildels betroede, hvad der beskæftigede hans altid urolige Sind, men som B. selv i sine „Oplevelser* med ærlig Beskeden- hed bemærker, var Grunden til dette Fortrin nærmest den, at M. trængte til at have En, til hvem han kunde udtale sig, og da B. var den af Kredsen, der mest lignede ham selv i Mangel paa indre Ligevægt og derfor bedst kunde forstaa ham og dele hans Følelser, faldt Valget paa ham. „Ved Sammenkomsterne,* skriver B., „var M/s Forhold meget forskelligt, snart var han overstadig lystig og talende, skønt ofte saaledes, at man følte gennem hans Spøg og Lystighed en dunkel Baggrund af Smerte, snart var han tavs og tilbagetrukken i sig selv, naar han sad i sin Krog som drømmende, mens han saa stundom pludselig sprang op, svang sit Punscheglas og stødte det mod en andens, idet han med løftet Stemme raabte: „Kamp og Sejr, du!** — Det var den samme pludselige Overgang fra en Stemning til en anden, fra en Tanke- gang til en anden, der ogsaa senere saa ofte forvirrede dem, der ikke begreb, at bagved enhver af disse tilsyneladende umotiverede Forvandlinger laa der en heel Tankerække, og som ikke kendte den Resoluthed, med hvilken han slog sine Grubleriers Facit fast.

I „Selskabets* regelmæssige Sammenkomster beskæftigede man sig næppe synderlig med videnskabelige Sager, — det havde man faaet nok af i Dagens Løb. Politik laa nærmere, thi Juli-Revolu- tionen havde ogsaa her hjemme vakt større Opmærksomhed der- for end før, og det var naturligt at de nye liberale Tanker fandt Genklang i denne unge Kreds. Man var da ogsaa i al Alminde- lighed begejstret for Frihed og Lighed, Folkestyre og Menneske- rettigheder, Birkedal forsvarede varmt Frihedens Sag mod Barfod, som dengang var beredt til at gaa i Ilden for Absolutismen, men derved blev det ogsaa, thi til en indgaaende Diskussion savnedes den fornødne Kundskab. I disse Samtaler deltog M. ikke og

Digitized by L^ooQle

Bidrag til Monrads Biografi

45

Birkedal skriver, at ,for saa vidt man kunde se, havde han paa den Tid slet ingen politisk Anskuelse, men levede i sine snart drømmende, snart videnskabelige Tanker.* — Men Hovedinter- essen her i Landet var og blev dog dengang æstetisk; en ny Digtsamling, Tragedie eller Roman var en Begivenhed, der be- skæftigede Folk langt mere end hvad der skete i Verden. Denne Tendens, om eud ikke saa vidt dreven, gjorde sig ogsaa gældende i Kredsen og ved Sammenkomsterne forelæste de af Medlemmerne, der følte Digterkaldet, deres poetiske Frembringelser. I denneSide af Samlivet deltog M. med stor Interesse og forelæste ofte Digte, som han havde forfattet og som Tilhørerne beundrede for deres .Kraft og Varme, sjeldne BiUedpragt og dybe psykologiske Blik*. Men Birkedal beklager dog, at M. i sine Digte altid anslog almin- delige Strenge, .derimod betonede han i den Tid aldrig det Nationale, medens Barfod f. Eks. og vi andre som en dominerende Tone lod Fædrelandskærlighed, nordisk Aand og dansk Hjerte, dansk Ære, Frihed og Fremtid klinge,* hvoraf han da slutter, at M. ikke var god Dansk, men nærmest Kosmopolit!

Monrad havde ikke ladet det blive ved smaa Digte, men han havde vovet sig til at forfatte to store Dramaer. Under sit Stu- dium i det gamle Testamente var han bleven greben af Historien om Jepbta, der maatte ofre sin Datter, men især af Kong Sauls tra- giske Skæbne. Han saa den ulykkelige Konge for sig, saaledes som han i sin Barndom havde set sin egen stakkels Fader, han fulgte ham i hans Vekslen fra Had til Ømhed, fra Trods til Anger, fra Fortvivlelse til Raseri, for til sidst at ende i Selvmordet. Han rystedes ved Jehovas Ubarmhjertighed, der udstrækker sin For- bandelse til de uskyldige Børn, og hvem véd om ikke M. selv paa Bunden af sin Sjæl nærede en ubevidst Frygt for, at Faderens Sygdom kunde gaa i Arv til ham selv, og om ikke den Familie- Ulykke, som havde ødelagt hans Barndom, saaledes vedblev at kaste sin Skygge over hans Liv. Under Udarbejdelsen af denne Tragedie, overvældede hans Fantasi ham saaledes, at han faldt i en Nervefeber, hvoraf han laa paa Frederiks Hospital fra d. 27. Juni til d. 20. Juli 1832, da han blev udskrevet som helbredet. I og for sig vilde denne lille Begivenhed ikke fortjene at omtales, det skulde da være for at vise, hvor levende hans Fantasi var. Men senere, da hans politiske Færd havde skaffet ham bitre Fjender, der intet Middel forsmaaede for at svække Tilliden til ham, h viskedes det rundt om i Krogene, at han .i Grunden var

Digitized by LjOOQle

46

Bidrag til Monrads Biografi

sindssyg, hans Fader var, som bekendt, uhelbredelig afsindig, og selv havde han i sin Ungdom maattet tilbringe nogen Tid paa en Sindssygeanstalt.* — Som det ses, var dette simpel Bagtalelse, og hvor liden Betydning man i sin Tid tilagde denne Episode i hans Liv, viser sig tilfalde ved Breve fra I. A. Bornemann og Frølund. Efter at have tilbragt nogle Maaneder i Odense hos sin gamle Ven og Velgører Westengaard, for at komme til Kræfter efter sin Sygdom, vendte han fuldt restitueret tilbage til Køben- havn.

Efterhaanden var Monrad kommen ind i ansete Familiekredse. Han var en velset og hyppig Gæst i H. C. Ørsteds og Brøndsteds Huse og han var venligt modtaget i det Hegermannske Hus som hørende til Familien, idet, som ovenfor bemærket, hans Faders Søster var gift med General I. H. Hegermann-Lindencrones Broder i Norge. Endelig havde han den Glæde at komme i intim For- bindelse med N. L. H6yen, da denne 1832 ægtede Westengaards Søster, og i Omgangen med den udmærkede Kunsthistoriker fik han Lejlighed til at udvikle en Side, som hidtil havde manglet i hans almindelige Dannelse.

Om det Indtryk, Monrad paa den Tid gjorde, har vi et interessant Vidnesbyrd i, hvad General Cai Hegermann lejlighedsvis beretter i en mange Aar efter udgiven Brochure. „Den unge M.,“ skriver han, „var allerede tidlig bekendt for sin Begavelse og vedholdende Flid, hans Fysiognomi bar allerede dengang Præget af den lyn- snare Hurtighed, hvormed han kunde gaa fra en Gemytstemning over til en anden, saaledes som vi ogsaa senere har haft Lejlighed til at iagttage det. Fra den dybeste Alvor, nu forenet med Værdig- hed, til munter Spøg og dristig Satire i populær Stil, og saa plud- selig op i Højden igen — dette er noget meget karakteristisk for M. — Han var dengang lige saa mager og slank, som han nu er fyldig og kraftig, og havde ogsaa dengang Smag for meget andet end de gamle Folianter, saa meget han end beskæftigede sig med dem. Det traf sig engang, at en Del unge Mennesker af vort fælles Bekendtskab stod og talede sammen om Monrad paa en Havetrappe, der førte ind til mine Forældres Dagligstue paa Land- stedet Rolighed ved Kjøbenhavn, og da min Fader hørte, hvem vi talede om, kom han ud til os og sagde: dersom Vorherre giverden unge Monrad legemlig Kraft til at staa imod med, saa vil de af eder der lever saa længe, se, at hans Evner, Flid og Ambition vil lade ham blive en fremragende Mand i Fædrelandet." — I Be-

Digitized by L^ooQle

Bidrag til Monrads Biografi

47

prndelsen var han ikke vant til de selskabelige Former, og kunde dafor undertiden bære sig lidt kejtet ad, men hans Forlegenhed naaede ikke ud over det rent ydre og hindrede ham ikke i at møde selv betydelige Mænd med Indvendinger, endo# med Sar- kasmer , og, lige saa lidt som senere, var han let at imponere ved ydre Fornemhed eller aandelig Overlegenhed. „Det er mærkeligt,* skriver Birkedal, hvorledes han, der fra først af i sin snævre brune Frakke, som var syet om til ham af en af Westengaards gamle ditto'er, var saa ubehjælpsom og trak sig tilbage i en Krog, naar han var sammen med fremmede, pludselig kastede sin Generthed bort, traadte frem som aandrig Selskabsmand og indlod sig i livlig Samtale især med Damer.* I det hele var han meget modtagelig for kvindelig Skønhed og Ynde, naar den var forenet med Sjæls- adel og Aand.

Saaledes var Monrads ydre Forhold efterhaanden blevet ret tilfredsstillende, men den indre Uro var derimod bleven større og hans Livsanskuelse mørkere. Han kunde for sit eget Vedkommende sige, hvad han lod Kong Saul sige

Lad Glæden dø og Sorgen fødes,

Spørg ej om Fryd i Livet,

Dér kæmpes der, og dér maa blødes,

En Stormvind knuser Sivet.

Han var kommen til Kjøbenhavn fuld af ideale Forventninger, men følte sig skuffet Han var, beretter Birkedal, „stærkt paa- virket i kristelig Retning,* da han blev Student, men ogsaa i den Henseende blev hans Haab skuffet, thi Universitetslærernes snus- fornuftige og tørre Rationalisme kunde ikke tilfredsstille hans re- ligiøse Trang. Men ikke nok hermed. I H. G. Ørsteds Hus hvor han var en hyppig Gæst, bragte Udtalelser af Husherren og mange andre betydelige Videnskabsmænd, ham til at tvivle paa Kristen- dommens Sandhed, og denne Krisis, som saa mange af de be- tydeligste Teologer har gennemgaaet i deres Studietid, maatte for Monrad med hans skarpe Intelligens og hans dybe Følelse antage en meget akut Karakter. Denne indre Kamp endte med at han besluttede at opgive det teologiske Studium, men han følte sig haabløs ulykkelig ved den Tomhed som denne Be- slutning efterlod i hans Sjæl. Han søgte nu Trøst i Filosofien og studerede med sin sædvanlige Energi Hegel, men uden at finde, hvad han søgte. Ogsaa i sine æstetiske Aspirationer var han

Digitized by L^ooQle

48

Bidrag til Monrads Biografi

blevet skuffet. Allerede da han havde fuldført „Jephtas Datter* havde han modtaget det Svar af N. Søtoft, hvis Dom han havde udbedt sig, at han ganske manglede den Modenhed og Menneske- kundskab, der udfordres til den Art af Produktion. Senere havde vel hans Kammerater fundet »Kong Saul* fortræffelig, men i rig- tig Fornemmelse af, at deres Lovprisninger næppe var fuldt at stole paa, havde han bedet Birkedal om at faa Oehlenschlåger til at udtale sig om Digtet. Denne erklærede imidlertid med al Aner- kendelse af Forfatterens store Begavelse og digteriske Anlæg, at han dog ikke var Digter. For denne Dom bøjede M. sig og fra den Tid lod han sig ikke mere lokke ind paa noget poetisk Forfatter- skab. Da han mange Aar etter atter forsøgte paa at gennemlæse disse Ungdomsarbejder, kunde han, som han sagde til Birkedal, „ikke udholde at læse dem til Ende*. — Men hans æstetiske Interesse fornægtede sig derfor ikke. Faa kendte Gøthe og Shake- speare saa godt som han, i den franske klassiske Litteratur var han vel bevandret og med stor Opmærksomhed fulgte han den litterære Udvikling her hjemme. Paa Opfordring af Professor F. C. Petersen skrev han Kritikker i Maanedsskrift for Litteratur, ligesom ogsaa senere Københavnsposten og den flyvende Post indeholdt litterære Anmeldelser fra hans Haand, som tildrog sig almindelig og velfortjent Opmærksomhed.

Efterhaanden havde imidlertid Tiden øvet sin beroligende Virksomhed, og den første Forvirring, som dette Brud med hans aandelige Fortid havde frembragt i Monrads Sind, havde lagt sig. Han indsaa. at om end hans Anskuelser i flere Retninger afveg fra den offentlige Kirketro, naaede hans Tvivl dog ikke saa dybt, at den ramte, hvad han ansaa for Kærnen i Kristendommen. Han be- stemte sig da til alligevel at tage teologisk Eksamen, det for- pligtede ham dog ikke til noget. Han genoptog da sine tidligere Studier, bestod i 1836 den teologiske Embedseksamen med Ud- mærkelse og imponerede Professoren med i Hebraisk at op- give hele det gamle Testamente. — Han har selv gjort Rede for denne mærkelige Episode i sit Liv. „Fra min tidligste Barndom,* skriver han, „har min Sjæl været draget hen til Religionen og der var en Tid, da jeg med megen Alvor tænkte paa at blive Missio- nær. Men da kom Tvivlen.* — „Jeg har vaklet mellem to Til- bøjeligheder: dels har jeg følt inderlig Trang og Lyst til at virke for Religiøsitetens Udbredelse paa en positiv Maade i en præstelig Virksomhed ved at slutte mig nøje til det af Kirken overleverede,

Digitized by

Google

Bidrag li) Monrads Biografi

49

dels har der været en saadan Disharmoni mellem min Overbevis* ning og Kirkens Lære, at jeg har troet ikke at kunne indtræde i Kirkens Tjeneste uden at opofre en Oprigtighed, paa hvilken jeg sætter overordentlig stor Pris. Derfor har min Lyst til at virke for Religionen taget en anden Retning, nemlig den, at frigøre den religiøse Ide for dens sanselige, mytiske Iklædning og saaledes bidrage en Skærv til at hæve det, som i vor Tid skræmmer en Mængde Mennesker bort fra Religionen. Men for at virke derfor, var det nødvendigt at have en Plads i Samfundet, hvor man ikke ex officio skal have en bestemt religiøs Overbevisning.* — Længe vaklede han og Kampen var haard, men sluttelig sejrede den sidste Tilbøjelighed. „Jeg kan ikke antage Kirkens Lærdomme og jeg vil ikke hykle en Overbevisning, jeg ikke har. Det er et ikke ringe Offer, jeg bringer min Selvstændighed og min Frihed, thi jeg føler, at jeg med Hensyn til min Virksomhed kun vilde være fuldkommen lykkelig, naar den faldt i den religiøse Sfære — jeg vil nu slet ikke tale om at ogsaa de timelige Vilkaar paa den gejstlige Bane vilde være langt mere smilende.* - En saadan verdslig Virksomhed, der ikke lagde Baand paa hans Overbevis- ning og dog tillod ham at arbejde i Religiøsitetens Tjeneste, mente han at have fundet i et Professorat i de orientalske Sprog, der gennem Fortolkningen af det gamle Testamente kunde føre ind paa religiøse Spørgsmaal.

Saaledes var han da foreløbigt lykkelig kommen til Ro og havde lagt en bestemt Plan for sin Livsvirksomhed. Med sin vanlige Energi tog han fat paa Studiet af de orientalske Sprog, i Begyndelsen af 1838 forsvarede han sin Afhandling, for Magister- graden, „de fonnis quiescentibus lingvarum semiticarum*, og endnu samme Aar fik han Rejsestipendium til at fortsætte disse Studier i Udlandet

Kort før han tiltraadte denne Rejse, var han bleven forlovet med en rig københavnsk Murmesters Datter, Emilie Nathalie Lyt- hans. Mange misundte ham, og endnu flere forbavsede sig over, at den smukke, intelligente, stærkt feterede Arving blandt sine mange Tilbedere havde valgt den uanselige Student. Men ingen kunde føle sig lykkeligere end han.

I Slutningen af Sept. 1838 forlod han altsaa København. Hans Plan var at blive 2 Aar borte og efter i Europa at have uddannet sig ved at følge de berømteste Orientalisters Forelæsninger, at rejse til Ægypten for at studere de arabiske Haandskrifter i Bib-

TiJalaereo 1904 ^

Digitized by UjOOQle

50

Bidrag til Monrads Biografi

lioteket i Cairo, og derfra at gaa til Orienten. Efter i Kiel at have konfereret med Professor Olshausen, til hvem han var an- befalet af Finansminister Møsting, bestemte han sig straks til at be- give sig til Paris, hvor han ankom i Slutningen af Oktober. Om hans Ophold der indtil Sept. 1839 foreligger der en Række Breve til hans Forlovede, der sætter os i Stand til næsten Dag for Dag at følge hans ydre og indre Liv. I Paris mødte han Emil Fenger, der blev ham saa trofast en Ven i det private som i det offentlige Liv. Om ham skriver M.: „det var en stor Behagelighed for mig ved min Ankomst til Paris straks at kunne tage ind hos en gam- mel god Ven. Fenger har jeg nemlig kendt siden mit 10de Aar og om vi end sjældnere har set hinanden som Studenter, saa er vi dog altid meget fornøjede ved at træffe paa hinanden. Han har et særdeles godt Hoved, ypperlige Kundskaber og en Renhed og Alvor i Sindet, som det er sjældent at finde hos vore kirurgiske og medicinske studerende. Der er noget overordentlig sundt og roligt hos ham, han er aldrig melankolsk og finder med Grækerne, at Melankoli er Afsindighed. Men det er en naturlig Følge deraf, at der ikke i hans Gemyt findes den Dybde, hvor Verdens store Disharmonier kæmper mod hinanden. Han kan derfor heller ikke forstaa, hvorledes man kan finde Fornøjelse i at læse Byron. Hans Liv er uden Dissonanser, men derfor besidder han heller ikke den Harmoni, der følger af deres Opløsning." — Ligesaa træffende er de Bemærkninger, som han gør om Carl Kayser, L. Westergaard, A. F. Bergsøe og E. D. Ehlers, med hvem han gjorde Bekendtskab i Paris. Men i øvrigt levede han kun lidet med Landsmænd, hans Tid var optaget af Forelæsninger over de se- mitiske Sprog af Boumouf, Quatremére og Raynaud, af Arbejde i Biblioteket, og af Hjemmestudier af Sanskrit i Forening med Westergaard og Arabisk sammen med unge Franskmænd, med hvem han paa Forelæsningerne havde gjort Bekendtskab. Ved Siden heraf forsømte han ikke sine æstetiske Interesser, fulgte Udviklingen i fransk Litteratur og lærte sig Italiensk og Spansk.

Var hans ydre Liv saaledes ensformigt nok, var hans indre Liv derimod desto mere bevæget. Det var det gamle Spørgsmaal om hans Livsplan, der dukkede op igen. Sagen var, at det nu stillede sig i en væsentlig anden Skikkelse end dengang da han tog sin tidligere Beslutning, thi det var ikke længere om hans Fremtidslykke alene at det gjaldt! Kunde han forsvare for hende saaledes at sætte alt paa ét Kort? Risikerede han ikke at man,

Digitized by L^ooQle

Bidrag til Monrads Biografi

51

naar Tiden kom, vilde foretrække „en Bispesøn* (L. Muller) for ham? — Og endnu værre var det, at han ikke kunde skjule for sig selv, at han egentlig ikke dreves af noget indre Kald til Viden- skaben. „Én Ting,* skriver han til sin Forlovede, „bliver mig mere og mere indlysende, og det er, at naar man skal være lykkelig, maa man ikke bruge en Stilling i Livet som Middel. For dig kan jeg nok tilstaa det, at en Ansættelse i Orientalia for mig kun vilde være et Middel til et frit teologisk og filosofisk Studium. Jeg ser nu, at dette Middel vil borttage min Tid og jeg tror derfor, at jeg meget let kunde komme paa en Afvej, der kunde være smertelig for hele Livet.* — Var da maaske ikke dog Livet i en fredelig Præstegaard at foretrække, hvor han di- rekte kunde arbejde for sit egentlige Kald, Religiøsitetens Udbre- delse, og kun saaledes kunde han „blive aldeles Et med sin elskede, thi ogsaa Præstens Hustru har sin Del i Embedet, thi hun skal hjælpe til at trøste, forbedre og gøre lykkelig*. — Som man ser, drejer alt i hans Tanke sig kun alene om hans Forlovede og naar man betænker, hvor ensom og forladt hans Barndom og Ungdom havde været, uden Forældre, Søskende, Venner, og hvilken stærk Trang han maatte føle til at træde i et inderligt Forhold til en Kvinde, der kunde forstaa ham og til hvem han kunde meddele de Tanker, som vældede frem af hans livlige Aand, saa kan man begribe, hvor betagende hans Forlovelse virkede paa ham, og aldrig blev han i sine Breve træt af at prise sin Lykke.

Hans Brevveksling med sin Forlovede aabenbarer iøvrigt en hidtil næppe almindelig kendt Ejendommelighed, der overrasker hos en Mand, der udmærkede sig ved saa stor Klarhed og ana- lytisk Skarpsindighed, men som vistnok har indvirket paa hans religiøse Anskuelser og ogsaa har spillet en Rolle i hans verdslige Liv. Han viser sig nemlig i disse Breve som ikke lidt tilbøjelig til Mysticisme og han havde nemlig altid meget at gøre med Anelser og Drømme. Han kunde sige om sig selv. hvad han i sin Tragedie lader Kong Saul sige:

Ej kender jeg den dorske Slummer,

Der fængsler Tanken, saa den ikke træder Med Klarhed frem for Sjælens indre Lys,

Erindring holder fast med skarpe Træk Hver Tanke, som min Aand i Drømme føder.

Hans Drømme var saa levende at han huskede dem, naar han vaagnede, han reflekterede over dem og var ikke utilbøjelig til at

4*

Digitized by LjOOQle

52

Bidrag til Monrads Biografi

tro, at de kunde bringe Bud til ham fra en højere Aandeverden. I det hele tiltalte den Tanke ham, at beslægtede Aander var forenede med usynlige Baand og at de uden Hensyn til Adskillelse ved Tid og Rum kunde sætte sig i gensidig Forbindelse. Saaledes skriver han til sin Forlovede: „Paa Vejen derhen blev jeg opfyldt med et usigeligt Velvære, en stille, dyb Glæde, der har et Element af Længsel og altsaa af Sorg i sig, strømmede ind i Sjælen. Jeg ved ikke om Du kender denne Stemning — hvis Du ikke kender den af egen Erfaring, vil Du vanskelig kunne gøre Dig en tydelig Forestilling om den. Den staar i Modsætning til en besynderlig Uro, til en ængstelig Bespændthed, der undertiden knuger Sjælen, men den har dog det tilfælles med den, at den griber Sjælen uden nogen udvortes Anledning, uden at være fremkaldt ved Tanken paa noget, det er som en fremmed, ukendt Magt, der drager ind i Aanden. Omendskønt jeg just ikke er meget overtroisk, saa har jeg dog fra min tidligste Ungdom forbundet nogle besynderlige Tanker med Hensyn til disse Stemninger, og uagtet næsten alle Overbevisninger og Meninger er styrtede sammen i Løbet af de sidste Aar, saa er dog disse Tanker blevet staaende urokkede og er traadt frem i al deres Kraft, naar som helst der har været Anledning dertil. Men naar jeg nu skal til at nedskrive disse Tanker, finder jeg dem i Grunden ganske trivielle ! — Mennesket fremtræder som Person, han er skarpt afgrænset til alle Sider og intet kommer til ham uden at være gaaet igennem hans Jeg, hans Selvbevidsthed. Men over alle Aanderne er Uraanden, Verdensenheden, hvori alt lever, rører sig, er. I denne kan Menneskets Aand opløse sig, idet den opgiver den skarpe Personlighed. Et saadant Middel er maaske den magnetiske Søvn, thi i den bliver Aanden i en vis Hen- seende altskuende, alvidende. Det er Olshausens Mening, at Kri- stus forrettede sine Mirakler, fordi hans Aand var gaaet op i Verdensaanden. Paa Naturens lavere Trin er der Fænomener, der synes at godtgøre noget lignende. Det er bekendt, at Trækfuglene vide at finde deres Vej gennem Luften fra ijerne ubekendte Lande, og man tror at have givet en tilstrækkelig Forklaring naar man har gjort den forslidte Bemærkning, at det kommer af Instinktet, men hvorledes kan man forklare sig dets Oprindelse? Det er en dunkel Drift, der med uimodstaaelig Magt faar Individet til at gøre det, der staar i Harmoni med dets Væsen, og hvoraf kommer vel denne besynderlige Kraft, uden deraf, at Individet, Dyret, ikke staar løst og frankt i denne Verden, men dets inderste Væsen er sam-

Digitized by

Google

Bidrag til Monrads Biografi

53

menknyttet med en Enhed, en Sjæl, der omfatter alt, og det er denne, der virker og driver og fører det enkelte Individ saaledes, at det staar i Harmoni med alt andet i Verden. Men ligesom Dyret er knyttet til en Verdens-Sjæl, saaledes er Mennesket knyttet til en Verdens-Aand, hvormed dets inderste Livskilde er sammen- vævet. Gennem denne Aand er de Sjæle forbundne, der elsker hinanden, om de end er fjernede fra hinanden i Rummet. Og naar derfor Hjerterne gribes umiddelbart af denne stille Glæde, da er det et Budskab, der sendes det gennem Verdens-Aanden fra det Væsen, hvormed det er forbundet til ét.* — Han tror derfor sta- dig at kunne føle paa sig selv, om hans Forlovede er glad eller bedrøret, tænker paa ham o. s. v. —

Hvor fortræffelig denne magnetiske Forbindelse end var, til- fredsstillede den ham dog ikke i Længden. Han foreslog derfor sin Forlovede, at han til Foraaret vilde komme hjem for at gifte sig, og at de derefter i Forening skulde rejse til Orienten. Men det vilde Svigerfaderen ikke indlade sig paa og foreholdt ham, hvad Folk vilde sige om en saadan Afbrydelse af Rejsen. Saa be- sluttede M. at holde ud i Paris endnu indtil Efleraaret, men da i Stedet for, som Bestemmelsen var, direkte at rejse til Ægypten, fore- løbig at vende tilbage til Kjøbenhavn. I den Anledning skriver han til sin Forlovede: ,Jeg har aldeles intet imod, om jeg støder hele Verden for Hovedet ved at komme tilbage til Dig, ja, det vilde endog være mig ret kærkomment, thi derved vilde jeg faa Lejlig- til at vise Dig, at jeg for at være fuldkommen lykkelig ikke trænger til andet end din Kærlighed og at jeg særdeles vel kan undvære alle andres Agtelse, Velvilje, Venskab. Dette vilde Du maaske ikke saa lige tro, men jeg forsikrer Dig, at der er fore- gaaet en stor Forandring med mig i denne Henseende, siden vi sidst saas.* — Lidet anede han hvor skæbnesvanger denne Be- slutning vilde blive for hans fremtidige Liv, og at han stod paa Skellet mellem to Veje, hvoraf den ene førte over Cairo til Studere- værelsets Stilhed og Ro, den anden over Kjøbenhavn til Kamp med dens Sejre og endelige Nederlag. Uden at være sig det be- vidst havde han valgt den sidste.

P. V.

Digitized by L^ooQle

FRANZ NERUDA

aa har da ogsaa han naaet de Treds. Og langt de fleste af disse Aar har han tilhørt os, skønt født i fremmed Land. Loven af 31. Maj 1867 om Ind- fødsrets Meddelelse til forskellige Udlændinge næv- ner mellem mange andre kort og tørt Violoncellisten Franz Ner uda, født i Kejserdømmet Østerrig, som nu havende erhvervet Indfødsret her; men dette var kun det offi- cielle Indsegl paa en Inklinationsforbindelse, som Kunstneren alt forinden havde indgaaet med det danske Musikliv.

Han fødtes 3. December 1843 i Brunn, Måhrens Hovedstad, som et ægte Skud af den czeckiske Race, fantasifuld og musikalsk alt fra Fødselen. Hans Fader, Musikeren Joseph Neruda, gav ham en god Opdragelse, lærte ham Violin og senere Violoncel; derigen- nem og gennem Samarbejdet med Søstrene udvikledes han til den førsterangs Musiker, han er bleven. Egentlig har han aldrig haft anden Lærer end Faderen, om han end i sin Ungdom en kort Tid har nydt godt af det kunstneriske Samarbejde med den store Cel- list Andrien Servais, som han koncerterede med i 1859, og med Alexander Dreyschock. I en ganske ung Alder, næppe voksen, begyndte han at deltage i Familiens Kunstrejser, der mest gik mod Østen til Rusland, Rejser, hvor Indtrykkene af den ejen- dommelige, storartede Natur, de uhyre Stepper og Urskove, og det fremmedartede Folkeliv bundfældede sig i ham som en Skat af Erindringer, af hvilke han har nedlagt ikke faa i sin Manddomstids Kompositioner, Værker, der alle bærer Præget af hans Nationalitet som Slaver, og fortæller os om hans Oplevelser østerpaa.

Digitized by L^ooQle

Franz Ner uda

55

Paa disse Rejser voksede han op til at blive en Kvartetspiller af allerførste Rang. At spille Strygekvartet var ikke blot Fami- liens Gerning og Levebrød, det var dens Et og Alt, dens uund- værlige Sysselsættelse Dag og Nat, Morgen og Aften. Naar den paa sine Farter nødtes til at køre en hel Dag paa Jernbane og ikke kunde faa Instrumenterne frem, nøjedes den med at sidde i Kupeen med Kvartetstemmerne for sig og synge dem fra Bladet. Noget kneb det naturligvis, naar man kom til Finalen og skulde over Passagerne, men saa kvikke og intelligente Folk kunde hj&lpe sig med et Par Antydninger. Hele Mendelssohns Esdurkvartet, Op. 12. har de engang foredraget paa denne Maade.

1 1862 besøgte Familien første Gang Skandinavien, og baade her og i Stockholm modtoges de tre, Franz og Søstrene Wilma og Marie med aabne Arme. Et saadant Kvartetspil var man ikke vant til at høre heroppe. Nu er den Slægt borte, der dengang frydede sig over de tre Søskende Neruda, men de, der er tilbage af hint Slægtled, tæller Mindet derom blandt deres kæreste Musik- erindringer. Fortryllelsen synes mest at have ligget i det intime i Sammenspillet, paa en lignende Maade som den beslægtede Klang- farve kan forlene Søstres Sammensang med en egen Charme. De tre var som voksede sammen, og Kammermusikkens sarteste Poesi steg som en Duft op af deres ligestemte Strenge.

Egentlige Strygekvartetter kunde de selvfølgelig ikke spille sammen, og den skrevne Litteratur for den Besætning, de raadede over — to Violiner og en Violoncel — er jo ikke stor. Hvad de foredrog var mest Folkeviser, der i dette Arrangement kunde tage sig henrivende ud, og Transskriptioner, f. Eks. af Schumannske Kla verstykker. Hans .Traumerei” var fremfor alt andet deres Glansnummer.

Blandt dem, der frydede sig over dette Tonespil, var ogsaa N. W. Gade, der bed Mærke i den unge Violoncelspiller, og da Familieforhold — Wilmas Forlovelse med Ludvig Norman — voldte Ensemblets Adsplittelse, slog Franz Neruda sig ned her. Han har mange Aar efter vidnet, at det, der her mest fængslede ham, var Udsigten til at arbejde sammen med Gade, hvis Ungdomsarbejder han elskede højt, særlig Ossiansouverturen med det højtroman- tiske Sving. Han tog en Plads i det kgl. Kapel og hvervedes sam- tidig til Pladsen som første Violoncellist i Musikforeningen, hvor han i Efteraaret 1864 debuterede med Goltermanns Koncert.

Digitized by L^ooQle

56

Franz Neruda

Fra den Tid af tronede han stadig med sin Først eviolen cel paa Hæderspladsen i Orkestret lige midt for Dirigentpulten.

Hvor fortræffeligt han end maatte have udført det nævnte Vir- tuosnummer, saa kom han dog ikke til at gentage dette Eksperi- ment. Som bekendt tonede Gade i sin Musikforeningsledelse altid Kunstens rene Flag; hans Dirigentpult var et Alter for den klas- siske Kunst og hans Koncertsal dens Tempel, der nødigt maatte gøres til en Arena for Virtuospræstationer. Og heri mødtes hans Tankegang med Nerudas. Denne højtstræbende og bundærlige Kunstner har aldrig været Salonhelt i sit Fag: som hans Foredrag er sundt og frit for al Smægten, saaledes var hans Smag tidlig vendt mod det klassiske Land og derved lutret. Hellere Fjerdemand i et Beethovensk Værk end Førstemand i et Goltermannsk ! Man fin- der da ogsaa saare lidt af den specifike Cellolitteratur blandt Ne- rudas Ydelser i Koncertsalen.

Han blev herhjemme Kvartetspilleren fremfor alle andre. Som saadan optraadte han paa Musikforeningens „smaa Koncerter", herlige Minder for dem, der kan huske disse nydelsesrige Timer. Hans Medspillere her var Tofte som Primarius, Schiørring som Sekund og Vilhelm Holm som Bratsch, medens i Almindelighed Win din g sad ved Pianoet, hvor dette var med. Dette var ham dog ikke nok, hvorfor han fik arrangeret en Række Soireer for Kammermusik med de samme medspillende, et Foretagende, der nogle Aar efter Oboisten Schiemanns Tiltræden gik over til de saakaldte „Kapellets Soireer for Kammermusik", et Foretagende, der florerede i Halvfjerdserne og gjorde meget godt i Retning af at styrke og lutre Musiksansen hos vort i denne Retning noget langsomme Publikum.

Heller ikke dette tilfredsstillede hans urolige Virksomhedstrang. Disse Koncerter med Maaneders Mellemrum formaaede ikke at bryde gennem den Skorpe af Ligegyldighed, der hos det bredere Lag af vort Musikpublikum spærrede Vejen for den rette Forstaaelse af Kammermusik. I Musikforeningen var man pligtskyldigt begej- stret for den — der kom den frem under Gades Protektion, og saa vidste man, at det var noget udmærket — men uden for disse tre Abonnementskoncerter brød man sig ikke stort om Kvartetspil. Dette at kunne glæde sig over et Musikstykkes rene Linier, dets Opbygning, det ene Themas Forhold til det andet, det var den- gang de færreste givet, og vi oplevede da ogsaa, at da Floren- tinerne nogle Aar efter — sidst i Tredserne — gav os en

Digitized by L^ooQle

Franz Neruda

57

Serie af Kvartetaftener, hvor bl. a. flere af Beethovens bedste Kvar- tetter blev spillede, formaaede de langtfra at fylde Huset. Ne- roda stiftede da i 1868 Kammermusikforeningen, i hvis første Decennier han bar Størsteparten af det praktiske Musikar- bejde, hvilket vil sige noget i en Forening, der giver over tyve koncerter i Sæsonen. I denne Forening, der oprindelig begyndte som en fordringløs privat Kreds paa indtil 100 Medlemmer, har i de fem og tredive Aar, der er forløbne siden dens Stiftelse, været foredraget store Partier af Kammermusiklitteraturen, mest den klas- siske, uden at man dog har forsømt dens nyere eller nyeste Frem- bringelser eller tilsidesat de nationale. Her har været god Plads til alt

Omtrent fra Begyndelsen af Firserne fik Neruda sig en fast Kvartet at spille med, Forudsætningen for, at Sammenspillet kan naa den virkelige kunstneriske Fuldendelse. Med Anton Svend- sen som Primarius, Nicolai Hansen og senere Holger Møl- ler som Sekund og Christian Petersen som Bratsch har han ydet sit bedste som Kvartetspiller. Med dem bar han givet flere Se- rier af offentlige Kvartetforedrag og dertil en Række Matineer for et udsøgt Publikum, hvor Kvartetlitteraturens fornemste Værker er komne til Udførelse. I de sidste Aar har han endelig givet en Række Trioforedrag med Anton Svendsen og JohanneStockmarr.

De Værdier. Franz Neruda har tilført dansk Musikliv, ligger paa Udøvelsens Omraade. Som Komponist har han vel ydet interes- sante Ting: hans Opfindelser er fantasifulde, hans Harmonik rig og ejendommelig, og Behandlingen den dygtige Musiker værdig, men hans store — næsten for store — Beskedenhed har ladet mange Kompositioner, deriblandt sikkert Ting af Værd, blive i hans Polt. Mest kendte er vel hans Klaverting for fire Hænder, (slovakiske Marcher og lign. Sager), medens hans Kammermusik og hans Celloarbejder for største Delen ikke er udgivne og hans store Orkestersuite »Fra Båhmerwald* har henligget i snart tyve Aar uden at blive hørt. Det var meget ønskeligt, om dette Værk snart kunde blive genopført under Komponistens egen Le- delse. Navnlig de to første af Suitens fire Afsnit indeholder skønne Ting: det første, .Efter Kirkefesten*, er maaske det friskeste og originaleste, vi har paa Nerudas Haand, og „Zigeunertog* med sine pikante Rytmer kommer op derimod. I den langsomme Sats „ Hus- sitereange* er han derimod kommen lovlig nær ind paa Schubert, og Finalen staar sikkert tilbage for Værkets øvrige Indhold. Alt i alt

Digitized by L^ooQle

58

Franz Neruda

er det et paa en Gang saa interessant og saa dygtigt Arbejde, at det ikke bør gaa i Glemme, mindst af alt i den Masseproduktion af Middelgods, der i de sidste Par Aar under Maksimen »Flaget dækker Ladningen* har bredet sig i vore Koncertsale.

Det er som sagt paa Udøvelsens Omraade, at hans Betydning væsentlig ligger; men her har den da ogsaa været epokegørende og paa ingen Maade at regne for ringere end Gades eller Johan Svendsens. Der ligger i vor Nationalkarakter en Tilbøjelighed til at gøre en Ting til Dels, til at slaa os til Ro med en ofte kun halv- vejs vunden Sejr uden at udnytte de Muligheder, denne giver os i Hænde. Særlig i Musikken er denne Slaaen sig til Ro med det halvfærdige af det onde, og paa dette Punkt er det, at Nerudas Nærværelse har stivet os af. Han har skærpet Fordringerne til Indstudering og Arbejde med Musik og derigennem højnet hele Ni- veauet for, hvad der bør bydes i en Koncertsal. Hvad han paa dette Omraade har ydet og fremdeles yder, kan egentlig ikke vejes op med Guld, og han staar da ogsaa nu med sit fyldte tredsinds- tyvende Aar som den danske Musikerstands Bedstemand. Der er ikke den danske Musiker til, der ikke regner det for den største Ære, der under vore Forhold kan times ham, at komme til at spille med Neruda.

Hans Genialitet som Musiker er af en særegen fortryllende Art : den ligger i et Overmaal af Sundhed og Livsfylde, udviklet og styr- ket gennem et omfattende, ja kolossalt Arbejde og en lykkelig Livs- førelse. Han har Gudskelov ikke været Vidunderbarn og faaet sine Jernnerver spolerede derved ; den Lykke at gennemgaa en langsom Udvikling er bleven ham til Del. „Den unge Franz Neruda udførte et Violoncelnummer i enhver Henseende tiltalende og tilfredsstil- lende", skriver en Anmelder i „Fædrelandet" for Marts 1862. Det lyder ganske snurrigt for os, der véd, hvad Neruda senere er kom- men til at betyde ; men aabenbart er det, at han paa ingen Maade har begyndt med at imponere; først lidt efter lidt er han naaet frem til sin Førstemandsposition. Med disse Forudsætninger af legemlig og aandelig Sundhed, med denne Harmoni over hele Per- sonligheden, dette lykkelige Ligeforhold mellem Villen og Kunnen, mellem Ærgerrighed og Evne er han bleven den Fortolker af Klassikerne, han er, bleven det i Ordets eminente Betydning. Fra de gamle Italienere over Haydn og Mozart til Beetho- ven, og fra denne over Schubert og Schumann til Brahms og Volkmann, det er det Territorium af Kammermusikken, som

Digitized by L^ooQle

Franz Neruda

59

han behersker med virkeligt Mesterskab. Beethoven og Schubert er vel dem, han elsker højest Her er mulig nogen Nationalfø- lelse med i Spillet: disse to er jo Østerrigerne blandt de tyske Klassikere; et Naboforhold til slavisk Musik og Folkeliv er kende- ligt bos begge. Men det vilde være Uret at sige, at han spiller Mozartgmindre godt; hvilken sund og ædel Opfattelse af denne Me- ster,r(hangsidder inde med, saa' vi bedst forgangen Aar, da han paa en* Musikforeningskoncert bragte Esdursymfonien. Det var et Foredrag, 'saa ganske i Mesterens Aand, at man under Spillet uvil- kaarlig tænkte paa Dirigentens Slægtskab med det Folk, der hyl- dede Mozart i Prag, da de vragede ham i Wien. TO hans Op- fattelse af Mesterværkerne svarer hans egen Udførelse af dem : den er mere aandfuld end aandrig. Han lægger ingen Vægt paa pikante Detailler, og navnlig er usund Følsomhed ham imod: klart, objektivt og overlegent, med elegant Strøg og ædel rytmisk Profile- ring af Melodien, saaledes er hans Kvartetforedrag.

En ganske særlig Fortjeneste har han indlagt sig af Brahms. Det er bekendt nok, at Gade i mange Aar stillede sig ret stejlt over for denne Nyklassiker, som det dog havde været en passende Opgave netop for Musikforeningen at tage sig af. Heller ikke Jo- han Svendsens filharmoniske Koncerter beskæftigede sig med Brahms, — i en Aanrække var der ikke et eneste Værk af denne Kompo- nist paa Svendsens Repertoire, — medens Koncertforeningen dog bragte det store Reqviem og Balduin Dahis Sommerkoncerter i Ti- voli hans Fdursymfoni. Paa den Maade maatte Publikum nærmest forblive desorienteret med Hensyn til, hvad denne Mester betyder i vor Tids Musik. Naar dog nu en almindelig Erkendelse heraf er trængt igennem, skyldes det ikke mindst Neruda, der gennem Brahms’ Kammermusik har ladet os komme nær ind paa Livet af ham, og som har indpodet sine Elever Kærlighed til hans Kunst.

I godt ti Aar har Neruda ledet Musikforeningens Koncerter, og i disse Aar er han, i alt Fald over for Offentligheden, traadt noget i Baggrunden som Kammermusikspiller. Man kan beklage dette for Kammermusikkens Skyld ; men det er gaaet ham som det før er gaaet mangen anden Musiker: naar Dirigentens Marskalstav bliver En budt, saa tager man den og hænger Buen paa Væg. For hans egen Skyld kan man naturligvis kun glæde sig over det Tillids- votum, der saaledes er givet ham i Form af Gades Dirigentpult. Han tog Pladsen under yderst vanskelige Forhold. Det første Aar efter Gades Død havde bragt Foreningen i Dekadence, og de

Digitized by LjOOQle

60

Franz- Neruda

ledende Mænd var slet ikke vant til at arbejde mod en Stemning i Publikum og i Presse og med en Finanslov, der udviste Under- skud. Dygtigt og resolut tog han fat. Fejlgreb kunde vel ikke undgaas; han gav os saaledes i nogle Aar flere Symfonier af Liszt end Foreningen nogensinde før havde hørt — det var for tidligt: Folk vilde nødig høre dem, og Kritikken blev ofte ret højmælt. Uanfægtet holdt han dog ud paa sin Post, og Tilliden til For- eningen oparbejdedes igen, langsomt men sikkert. Hvorledes han leder klassiske Arbejder, er ovenfor berørt; her skal blot mindes om, at han i sin Stilling som Koncertleder er bleven sin Kærlig- hed til Brahms tro: han har spillet flere af hans Symfonier og hans store Reqviem. Og han har dertil vist sig som en god Vare- tager af den danske Musiks Interesser. Af danske Musikværker er der bragt flere i hans Dirigenttid end i Gades senere Aar: de to gamle Mestre, H art mann og Gade har gennemgaaende været fremme hvert Aar. Heise har været repræsenteret ved sin Palna- tokemusik, „Bergliot* og »Tornerose*; Arbejder af Winding og Emil Hartmann, Victor Bendix og Carl Nielsen har væ- ret spillede. Endelig har han Æren for at have oprettet, hvad Musikforeningen tidligere har forsømt overfor P. E. Lange-Muller.

Neruda er bleven en god dansk Mand. Han, som i sit tret- tende Aar fældede Taarer ved Tanken om at skulle rejse op til vore triste Himmelegne — han længtes dengang mod Middelhavet og Italien — han har fæstet Bo hos os, lært at holde af vort Fæ- dreland, vort Folk og vor Hovedstad med dens Jævnhed og bor- gerlige Hygge, ja jeg tror endog dens Graavejr. Der har vel væ- ret den Tid, da vi stod i Fare for at miste ham. Han var træt og ked af at sidde i Kapellet og akkompagnere til Heibergs Vaude- viller, og ude fra de store Lande kom der Bud paa Bud efter ham. Saaledes har været ham tilbudt en saa ærefuld Plads som at blive Fjerdemand i Hellmesbergers Kvartet i Wien, og en kort Tid havde han en glimrende Plads i England, hvor han har et Publi- kum for sin Kunst. Han er dog bleven hos os, og vil nu næppe skilles fra os mere. Han hygger sig godt hos os, mest dog maa- ske hos sit Yndlingsbam „ Kammermusikforeningen “ , der med sine nu fem og tredive Aars Traditioner hæver sig frem foran Borups Forening, ikke at tale om en saadan Aarsunge som den paa Fre- deriksberg, og som virkelig er noget af en dansk „Tonkunstler- verein*. Deroppe er der Fest i Luften, naar Nerudas høje, ele- gante Skikkelse viser sig i Døren: Kvartetspilleme retter sig i Sæ-

Digitized by

Google

Franz Neruda

61

det og spiller med fordoblet Liv, og naar Spillet er til Ende og den sædvanlige Aftensmad, en Dram og en Bid Brød. kommer paa Bordet, saa udfolder Neruda ved Cigaren hele sin Elskværdighed og straalende Lune. Han har været en god Iagttager og er en udmærket Fortæller, med megen Sans for det pudsige, og utallige er de Smaatræk fra hans Ungdoms Rejseliv, han i saadan en sil- dig Nattetime han kaste ud over Selskabet, indtil han gaar hjem, for tidlig næste Morgen at gaa løs paa ny med Prøver og andet Musikarbejde.

Det høje Standpunkt, Københavns Musikpublikum er naaet frem til i Retning af at forstaa og vurdere Kammermusikken, den polyfone Musiks fineste Blomst, er Nerudas Fortjeneste, og hans Ar- bejde derfor vil altid sikkre ham en ærefuld Plads i vor Aands- kulturs Historie.

Hother Ploug

Digitized by L^ooQle

DE NYE STRAALER

Bpdagelsen af de Straaler, som skal omtales i denne Afhandling, har fremkaldt en saadan Masse Under- søgelser og deraf følgende Tidsskrift-Afhandlinger, at der næppe gaar nogen Uge hen, i hvilken dens Antal ikke forøges; Produktionen er ikke mindre omfangsrig, end da Røntgen -Straalerne, som er beslægtede med disse nye Straaler, saa* Dagens Lys. Ikke alt, der offentliggøres, har samme Værdi, og mange Resultater er mod- stridende; man giver sig ikke den fornødne Tid; Frygten for, at en anden kommer En i Forkøbet, fremkalder denne altfor nervøse Virksomhed. At rede de mange Resultater ud fra hverandre, er ikke saa lige en Sag, saa længe man befinder sig midt i den rastløse Virksomhed.

Det er en Menneskealder, siden Hittorf opdagede Katode- straalerne. Et Glasrør eller en Glasbeholder, hyppig pæreformet, var udpumpet for Luft i en saa stærk Grad, at den tilbageværende Luft kun udgjorde omkring en Milliontedel af, hvad der oprindelig var deri; paa to Steder gik der gennem Glasmassen Platintraade, som var indsmeltede deri, af hvilke den ene sad i den pærefor- mede Beholders ene Ende og endte inde i Beholderen med en tværstillet, rund Aluminiumplade, medens den andens Plads, som det viste sig, var ligegyldig for de Fænomener, her skal omtales. Førtes der da positiv Elektricitet af høj Spænding (fra en Induktor) til denne sidste, medens den negative Elektricitet førtes til den første Platintraad, den med Aluminiumpladen, og som derfor faar Navn af Katode, saa viste det sig, at Rummet inde i Glasset ikke —

Digitized by ^.ooQle

De nye Straaler

63

som ved svagere Lufltfortyndinger — lyste over en større eller mindre Del: saadant var Tilfælde i de Geisslerske Rør, med hvilke Plucker i Bonn først begyndte Undersøgelserne, hvad der kun muliggjordes derved, at i Bonn boede den dygtige Glasblæser Geissler, som konstruerede den første Kviksølv-Lufltpumpe, der i en ganske anden Grad kunde udpumpe Luften af en Beholder, end det hidtil kunde ske; Lysfænomenerne i de Geisslerske Rør er noget af det smukkeste, der tænkes kan, men tillige noget af det mest uopklarede. Det fandtes nu af Hittorf i hans Rør, at den Glasvæg, der var lige over for Aluminiumpladen, altsaa i Be- holderens modsatte Ende, lyste, fluorescerede. Forklaringen var den. at der ud fra Aluminiumpladen, Katoden, udgaar Straaler, de saakaldte Katodestraaler, tværs paa denne, og naar de træffer Glasset, bringer dette til at lyse, ligesom de saakaldte fluorescerende Stoffer faar Evnen til at lyse derved, at de bestraales, en Evne, som. hvis den fortsættes ud over Bestraalingstiden, kaldes Fosfores- cenz (forforescerende Stoffer lyse i Mørke!); denne Udstraalings- evne taber sig dog efterhaanden, men genvindes ved fornyet Be- stra&ling.

Det er navnlig Englænderen Crookes, der ved sine Under- søgelser. som først begyndte en halv Snes Aar efter Straalernes Opdagelse, har bragt vigtige Ting for Dagen vedrørende det Hit- torfske Fænomen. For det første bryder Katodestraaleme sig, som nævnt, slet ikke om, hvor den Platintraad sidder, til hvilken den positive Elektricitet føres, den saakaldte Anode. Dernæst: at Katode- straa lerne straaler vinkelret ud fra Katodefladen, viste han ved at erstatte Aluminiumpladen med en lille Aluminium sk aal, idet Straalerne da koncentreredes hen til Centrum for den Kugle, af hvilken Skaalen udgør en lille Del. Det bedste Bevis for, at man virkelig har med Straaler at gøre, leveredes derved, at naar der inde i Røret paa de formentlige Straalers Vej var opstillet f. Eks. et Metalkors, saa dannedes der en Skygge af dette henne paa den fluorescerende Glasvæg, og dette kan kun forklares ved, at der er Straaler til Stede inde i Røret, som standses af Metalkorset, medens Straaler, som gaar uden om Korset, rammer Glasvæggen og bringer de Steder, som rammes, til at lyse.

Crookes fandt endvidere, at disse Straaler fremkaldte Opvarm- ninger, og at de udøvede mekaniske Tryk paa de Legemer, som de mødte paa deres Vej: blev Vingerne af et lille, let drejeligt Metal- hjul, som var anbragt inde i Glasbeholderen, truffen af Katode-

Digitized by L^ooQle

64

De nye Straaler

straalerne, saa kom Hjulet i Omdrejning, som om der var en regel- mæssig Vind, der blæste imod det.

Endelig fandtes den Mærkelighed, at Katodestraalerne kunde afbøjes fra deres ellers retlinede Gang ved ydre magnetiske og elektriske Indvirkninger. Holder man en Magnet hen til Røret eller Beholderen, saa flytter det fluorescerende Sted paa Glas- væggen sig, og fører man Magneten rundt til forskellige Steder, saa flytter det lysende Sted sig med. Dette kan kun forklares der- ved, at Katodestraalerne er bleven af bøjede ved Magnetens Ind- virkning, og Afbøjningens Retning beror paa, hvor Magneten er. Ørsted havde jo opdaget, at en elektrisk Strøm kunde bringe en Magnetnaal til at vige ud til Siden, og da al Virkning i Naturen er gensidig, kunde omvendt en Magnet bringe en elektrisk Strøm, naar Traadledningen, der fører denne, er let bevægelig, til at be- væge sig. Lovene for disse Virkninger var bekendte, og det fandtes nu, at Katodeslraalemes Afbøjning var saaledes, som den maatte , være, hvis der gik en Strøm af negativ Elektricitet ud fra Katode- pladen fremefter igennem Glasbeholderen. — En Afbøjning af Straalerne kunde ogsaa fremkomme derved, at der i Glasbehol- derens Nærhed holdtes Metalplader, som var elektriske.

De her beskrevne Fænomener førte da Crookes til den Antagelse, at man i Katodestraalerne havde med Materien at gøre i en fjerde Tilstandsform som „straalende Materie* (hidtil kendtes kun den faste, flydende og luftformige) ; langt senere har Englænderen J.J. Thomson hævdet, at det er en Bevægelse af materielle Smaadele, Elektroner eller Korpuskier, ladede med negativ Elektricitet, som her finder Sted, medens Lysstraalers Forplantning jo ikke er knyttet til saadanne Stofbevægelser. Navnlig vilde jo de Tryk, som Katodestraalerne udøver, og som ovenfor er nævnte, forklares meget let herved. Men den Crookes’ske Tanke om en særlig Tilstand af Materien vandt i lang Tid ikke Indgang, indtil den som sagt i de seneste Aar har vundet en høj Grad af Støtte. Fluorescensen skulde frem- komme ved det stadige Bombardement paa Glasvæggen af disse Smaadele. hvorved de trufne Dele kom i saadanne hurtige Sitrin- ger, at de udsender Fluorescenslyset. Holdes der paa Glasbehol- derens ene Side en positiv elektrisk Metalplade og paa den anden Side en Metalplade med en Ladning af negativ Elektricitet, saa maa der jo, hvis Crookes’s Teori er rigtig, finde en Afbøjning Sted til Siden, som den, der var paavist ved Eksperimenterne, idet ens- artede Elektriciteter jo frastøder hinanden og uensartede tiltrækker

Digitized by L^ooQle

De nye Straaler

65

hinanden; de negative elektriske Smaadéle maatte paa deres Vej frem igennem Røret bøjes over ad den positive Plade til, dels paa Grund af Tiltrækningen fra denne og dels paa Grund af Frastødningen fra den negative Plade. Afbøjningens Størrelse beror aabenbart paa disse Smaadeles Hastighed, thi jo større denne er, desto mindre Indflydelse faar den elektriske Virkning udefra; endvidere beror Afbøjningen paa den enkelte Smaadels elektriske Ladning i Forhold til dens Masse; denne Masse er jo noget, der ligesom maa slæbes paa, naar Elektriciteten i Sm aa- delen drages til Siden, og jo større denne Elektricitetsmængde er i Forhold til Stofmassen i Smaadelen, desto større bliver Katode- straalernes Afbøjning til Siden. Forklaringen af Magneters Indfly- delse paa Katodestraalemes Retning er jo ligefrem efter det oven- for sagte.

I og for sig lader altsaa alle Katodestraalemes Egenskaber sig forklare ved den Crookes’ske Teori, men man kan naa videre endnu, naar man forfølger Sagen kvantitativt, altsaa naar man giver sig til at maale Afbøjningernes Størrelse ved Indvirkning af magnetiske og elektriske Kræfter af bekendt Størrelse. Ved saa- danpe Undersøgelser har man da faaet at vide, at de antagne Smaadele i Katodestraalerne bevæger sig med en uhyre Hastighed, som dog er noget forskellig og desto større, jo mere udpumpet Glasbeholderen er for Luft, og at denne Hastighed kan naa op til ‘.»af Lysets Hastighed, hvilken jo er ikke mindre end 40,000 Mil pr. Sekund. Endvidere fører Teorien til, at hvert Gram af disse Smaadele maa indeholde en elektrisk Ladning af 187 Millioner Coulomb, hvilket er den Enhed, i hvilken man angiver Elektricitets- mængder. — Vi hidsætter blot disse Resultater her og vender senere tilbage til dem.

De Crookes'ske Fænomener, hvor smukke og interessante de end var, betragtedes dog længe nærmest som Kuriositeter, indtil de fik en ny og forøget Interesse ved Røntgens Opdagelser i 1896. Røntgen fandt, at der fra de Steder af Glasvæggen, som ramtes af Katodestraalerne og derved bragtes til at fluorescere, gik nye Straaler ud i Luften, der gav sig til Kende derved, at de bragte fluorescerende Stoffer i Nærheden til at lyse (særlig en Skærm, be- strøget med Baryumplatincyanur), og derved at de paavirkede foto- grafiske Plader. Disse Straaler paavirker ikke Øjet (de ere »usyn- lige"), de trænger igennem uigennemsigtige Stoffer, om de end altid svækkes noget derved; Gennemtrængeligheden er desto større, jo

TiWkama 1804 &

Digitized by LjOOQle

66

De nye Straaler

lettere Stoffet er; de trænger omtrent lige saalet igennem Træ, som Lyset trænger igennem Glas, medens Metallet Bly næsten helt er uigennemtrængeligt for Straaleme. Straalerne trænger lettere igen- nem de bløde Dele i Legemet end igennem Knoglerne, hvilket For- hold jo har faaet stor .Betydning i Medicinen og Kirurgien.

Intet Under, at Opdagelsen af Straaler med saa mærkelige Egenskaber vakte den største Opmærksomhed overalt, og de ind- bragte jo Røntgen Nobelpræmien for 2 Aar siden. For nylig er Nobelpræmien atter uddelt til Straale-Opdagere, de Straaler, som vi nu straks skal til at dvæle ved. Før vi imidlertid forlader Røntgenstraalerne, maa det endnu nævnes, at de, naar de falder paa et Legeme, der er ladet med Elektricitet, udlader dette, d. v. s. bringer Elektriciteten paa det til at gaa bort i Løbet af en 'Brøkdel af et Minut. Dette Tab hidrører fra, at Luften, der gennemtrænges af Straalerne, mister sin Isolationsevne og tværtimod bliver ledende, hvorved Elektriciteten paa Legemet føres bort af Luften og taber sig i Jorden. At dette er Aarsagen, kan ogsaa paavises derved, at naar man f. Eks. ved Hjælp af en Blæsebælg puster Luft, der har været udsat for Røntgenstraaler inde i en Blykasse, hen imod et elektrisk ladet Legeme, saa taber dette Ladningen.

Røntgenstraalerne angriber Vævene i de Dele af Kroppen, som i længere Tid udsættes for Bestraalningen, idet der dannes ligesom Brandsaar; en ung Mekaniker her i København har faaet den ene Haand næsten helt ødelagt paa den Maade. Det synes, som om nogle taaler Bestraalingen langt bedre end andre.

Det var bedst som Undersøgelserne over Røntgenstraalerne var komne i Gang, at de nye Straaler opdagedes. Nieveng- lowski opdagede først, at enkelte fluorescerende Stoffer, som efter Bestraaling anbragtes i Mørke, udsendte Straaler, der sværtede foto- grafiske Plader, som vare indsvøbt i sort, lystæt Papir; disse Straaler maatte altsaa have Evnen til at trænge igennem det uigen- nemsigtige Papir, saa at der her er noget med Røntgenstraalernes Egenskaber beslægtet. Henri Becquerel gjorde den samme Op- dagelse for nogle Uranforbindelsers Vedkommende, men med den store Forskel, at disse Uranstoffer ikke fordrer nogen forudgaaende Belysning for at erhverve Straaleevnen, og de kan ligge maa- nedsvis i mørke Rum uden at miste Evnen til at udsende Straaler. Hans Opdagelse vakte i Begyndelsen ikke synderlig Opmærksomhed og mødtes med en Del Skepsis. De fortsatte Undersøgelser, der ogsaa stadfæstedes af andre Forskere, viste dog, at baade selve

Digitized by

Google

De nye Straaler

67

Metallet Uran og Forbindelser deraf, som vindes af forskellige Mine- raler, af hvilke navnlig Begblende er det vigtigste, udsender Straaler med Røntgenstraalernes Egenskaber : de gennemtrænger uigennem- sigtige Stoffer, delvis ogsaa Metal; de frembringer Fluorescens, de virker paa fotografiske Plader, de gør Luften, som de gennem- trænger, ledende for Elektricitet. Virkningen paa den fotografiske Plade fandtes derved, at en saadan Plade inde i Mørkekammeret svøbtes ind i sort Papir i to, tre Lag, og oven paa den saaledes indsvøbte Plade strøedes det pulverformige Uranstof; efter længere Tids Henliggen „ fremkaldtes ■ Pladen paa sædvanlig Maade i Mørke- kammeret. Hvis der imellem Pulveret og Pladen fandtes Metal- stykker eller andre Ting, kom der , Skyggebilleder “ deraf frem, fordi de i mer eller mindre Grad absorberer Straalerne. Straks troede man, at Fænomenet skyldtes dette, at Luften havde for- tættet sig paa Pulveret, og at dette gav Anledning til kemiske Pro- cesser, men det viste sig at være et Straalefænomen, man havde med at gøre.

Nu fandtes det ved fortsatte Undersøgelser, at ikke alt Uran er radioaktivt, der gives ogsaa inaktivt Uran, hvilket det ikke var muligt ved nogen som helst Behandling at gøre aktivt. Og det fandtes, at der gaves Mineralier saavel med som uden Uran, der var mere aktive end rent Uran. Aktiviteten synes saaledes ikke at være knyttet til Uranet, men snarere til et andet Stof, som er iblandet Uranet og de tilsyneladende aktive Mineralier i meget ringe Mængde. Bestræbelserne gik da ud paa at behandle saa- danne Mineralier med Syrer osv. saa vidt, at man kunde isolere det virkelig radioaktive Stof, skille det ud fra alt det andet i den Henseende overflødige. Saadanne Arbejder foretog især Schweitzer- Ægteparret Curie,1) som nylig sammen med Becquerel har modtaget Nobelpræmien i Stockholm for disse Arbejder. P. Curie og hans Hustru Sklodowska Curie naaede paa denne Maade til af Begblende at udskille i minimale Mængder to nye, hidtil ukendte Grundstoffer, der havde en enorm Radioaktivitet i Sam- menligning med det af Becquerel benyttede Uran ; Stofferne kaldtes Radium og Polonium, det sidste til Ære for Fru Curie, der er

ll P. Curie har siden 18% været Professor i Fysik ved École municipale de pkj/tiqut tt de ehimi* industrielle* i Paris, og hans Hustru er Dr. phil. ved Universitetet i Paris og Lærer ved École normole de Scrree. For nylig har de for deres Arbejder faaet Davy-Medaillen, en af de største Belønninger, som Royal Society i London uddeler.

Digitized by LjOOQle

68

De nye Straaler

født i Polen. Senere Undersøgelser har dog vist, at Polonium ikke er et nyt Stof, men radioaktivt Wismuth, hvorimod det ved spek- t ralanalytiske Undersøgelser er godtgjort, at man i Radium har et nyt Grundstof.

Det koncentrerede, næsten rene Radium lyser vedvarende i Mørke som en St. Hans Orm. Det giver almindeligt Kogsalt en smuk kornblomstblaa Farve, hvad der tyder paa, at det ene Stof Klor, hvoraf Kogsalt bestaar, bliver frigjort. I et Rum, hvori der er en større Del Radium, kan man ikke lade Legemer med Elek- tricitet. Paa Huden virker Radium -Straaleme ødelæggende lige- som Røntgenstraaler, naar Huden i længere Tid udsættes for saa- danne. Gaar man med noget Radium — det opbevares i Reglen indsmeltet i et lille Glasrør — i Lommen, saa faar man. ligesom et Brandsaar paa det underliggende Sted (Becquerel fik det alle- rede efter ti Timers Forløb), og Saaret heles meget vanskeligt. Curie har for nylig udtalt, at 1 Kilogram rent Radium, en Mængde, som det dog ved de sidste 3 Aars samlede Produktion ikke er lykkedes at naa op til, vilde være livsfarligt. Det ikke helt rene Radium, som for Tiden fremstilles i Frankrig under Curies Tilsyn, koster 100 Dollars Grammet; rent Radium kommer paa en halv Snes Tusinde Kroner Grammet. — G i es el i Braunschweig har bl. a. fremstillet et meget kraftigt Baryumradiumklorid.

Debierne har af Begblende foruden Radium og Polonium vundet et nyt Stof, der er radioaktivt ; det bestaar for største Delen af Thorium, men indeholder maaske endnu et nyt Grundstof, som han kalder Aktinium. Radioaktiviteten af Thoriumilte forøges med Lagets Tykkelse, og dette Stof synes saaledes at være gen- nemtrængeligt for de Straaler, som det selv udsender. At man i Aktinium skulde have et helt nyt Stof, er dog tvivlsomt, i hvert Fald har det ikke været muligt at paavise det ved den ellers saa paalidelige spektralanaly tiske Undersøgelse.

Ogsaa radioaktivt Bly er det lykkedes at fremskaffe saavel som andre radioaktive Stoffer, men hele dette Arbejde ligger endnu i et saadant Kaos, at der for Tiden ikke kan siges noget paalideligt derom.

Hr. og Fru Curie har endvidere vist, at Stoffer, der udsættes for Becquerelstraaler af de her beskrevne Arter, derved kommer til selv at udsende saadanne; dette gjorde Zink, Aluminium, Messing Bly, Wismuth osv. Man maa for at paavise dette benytte de stær- kest radioaktive Stoffer, man har; den fremkaldte, inducerede

Digitized by

Google

De nye Straaler

69

Radioaktivitet er dog en Tusind Gange svagere straks, og den taber sig hurtig i Løbet af nogle Timer. Den paa denne Maade erhvervede Straalingsevne undersøgtes navnlig ved den Ledningsevne, den meddelte Luften. Om en Aflejring af Damp eller Støv paa den eksponerede Plade fra det aktive Stofs Side var der ikke Tale. Man forstaar let, hvorledes den Omstændighed, at Radioaktivitet kan opstaa ved denne Induktion, i mange Tilfælde gør det tvivlsomt, om man har med oprindelig eller induceret Radioaktivitet at gøre.

Et af de interessantesle Forhold ved de her omhandlede Straaler er den Indvirkning, som Magnetismen har paa dem, og hvorved vi føres tilbage til Eatodestraalernes Natur. Becquerel fandt, at hans Uranstraaler kunde deles i to Grupper: den ene, Ø-Straaleroe, af bøjes af stærke magnetiske Kræfter, medens den anden Del, a-Straa- leroe, ikke paavirkes af Magnetisme; Ø-Straalerne trænger igennem Stofferne og virker paa fotografiske Plader, medens de ikke eller næsten ikke gør Luften ledende, saa at de ikke bringer den elek- triske Ladning i et Elektroskop til at forsvinde; a-Slraaleme der- imod absorberes lettere af Stofferne, deriblandt ogsaa af Luften, som ved denne Absorption bliver ledende, medens de ikke har nogen kendelig Indvirkning paa en fotografisk Plade.

Curie's Undersøgelser paa det samme Felt viste, at ogsaa Radium udsender to Straalearter med de samme Egenskaber; de fandt endvidere, at der til de magnetisk af bøjede Ø-Straaler er knyttet en Transport af negativ Elektricitet, saa at vi her har en overordentlig slaaende Lighed med Katodestraaleme ; a-Straaleme minder snarere om Røntgenstraaleme. Professor Warburg i Berlin bar paavist Magnetismens Indflydelse paa Straaler fra det Gieselske Brombaryumpræparat, hvilken Indflydelse ogsaa fandtes at være saa- ledes, som om der var en Bevægelse af negativ Elektricitet i Straaleme.

Elster, der især er bekendt for de Studier, han sammen med Gei tel bar foretaget over Luftens elektriske Forhold, har stadfæstet de af.St. Meyer og v. Schweidler, for Radium, det Curie’ske Po- lonium som ogsaa for det Gieselske Præparat paaviste Fænomener, nemlig at Straaler derfra paavirkes af Magnetismen, ikke naar de gaar parallelt med de magnetiske Kraftlinier, men naar de krydser Kraftlinieme, idet de da bliver viklede om dem som Skruelinier. For øvrigt er i Polonium-Straaleme de ovenfor nævnte o-Straaler i be- tydelig Overvægt. Dorn lader Radiumstraalerne gaa tværs paa Kraftlinieme igennem et elektrisk Felt, bestaaende af Rummet imel- lem to Plader, der er ladede med modsatte Elektriciteter, og der

Digitized by L^ooQle

70

De nye Straaler

fandtes en Afbøjning til Siden, saaledes som den vilde passe for Smaadele, der var ladede med negativ Elektricitet.

Hører disse Straaler end til de „usynlige", saa kan de dog, i alt Fald tildels, forvandles til synlige; Direktør Adam Poulsen har saaledes ved et Besøg hos Giesel faaet lagt et Radiumpræ- parat, indsvøbt i lystæt Papir, tæt ind til Tindingen, og fik der- ved en Fornemmelse, som om hele Øjet var fyldt med Lys. Hi ro- sted t beretter noget lignende; muligvis opstaar Lyset ved Fos- forescenz af det saakaldte „Glaslegeme" i Øjet, og Virkningen taber sig ret hurtig.

Ved at undersøge radioaktive Thoriumforbindelser kom Ru- therford til det Resultat, at der foruden Straaleme, som forøger Luftens Ledningsevne, udsendes en Substans, der selv er radioaktiv, og som kan trænge igennem Papir og endog visse tynde Metalblade. Medens denne Substans selv sandsynligvis er uelektrisk, bliver den Luft, som optager Substansen, ledende for Elektricitet, og alle Stoffer, som Substansen virker paa, bedækkes med et radioaktivt Lag; navnlig naar saadanne Stoffer er negativ elektriske, sker der paa dem en Opsamling af radioaktive Partikler. Den afgivne Substans er som sagt sandsynligvis uelektrisk, naar den forlader det radioaktive Stof, men i Luften bliver den efterhaanden positiv elektrisk. Nogen Vægtforøgelse hos de Legemer, der optager den udskilte Substans, har vel ikke kunnet iagttages, lige saa lidt som en Vægtformindskelse hos det radioaktive Stof, som har afgivet Substansen (Heydweiler tror dog, at saadant er lykkedes ham), men naar man tager i Betragtning, at efter Curie's Beregninger den Mængde, der mistes fra 1 □ cm. af deres Radiumsalt, kun vil beløbe sig til 1 Milligram i Løbet af en Milliard Aar, er der intet forbavsende heri. Gløder man det radioaktive Stof, taber denne Stofafgivelse sig forbigaaende, hvorimod den egentlige Straaleevne ikke paavirkes deraf.

Crookes har vist, at Partiklerne i den her udskilte Substans hemmes i deres Udbredelse af den omgivende Luft paa samme Maade, som materielle Dele faktisk gør det. I to smaa Fordyb- ninger i en Glasplade lagde han lidt af et radioaktivt Stof, og ned over det ene satte han et lille Blyrør, ca. 1 Tomme vidt og 1 Tomme højt, hvorved dette Stykke af Glaspladen altsaa blev Bund i Røret. Hen over Bly røret lagdes en lysfølsom Plade med Hinden nedad, saa at en lille Del af denne Plade dannede Laag over Bly- røret, medens den største Del ragede ud over den øvrige Glasplade

Digitized by L^ooQle

De njre Straaler

71

og da ogsaa over det Sted, hvor den anden lille Fordybning med Straalestoffet var. Efter 2 Døgns Forløb fremkaldtes Pladen, og det viste sig da, at den var sværtet stærkt paa det Sted, der havde lukket over Blyrøret, men kun meget svagt paa den øvrige Del. Det gøres herved sandsynligt, at de udskilte Partikler har bredt sig ud i Luften, ligesom et lugtende Stof breder sig, thi inde i Blyrøret er de holdt sammen af dette; der kan da ikke være Tale om en Udsendelse af Straaler i retlinede Baner. Ruther- ford kalder denne Stofafgivelse for Emanation. Ikke alene den tilstedeværende Luft, men ogsaa alle andre Stoffer, som kommer i Berøring med den udskilte Substans, bliver midlertidig radioaktive.

Spørgsmaalet om, hvorvidt den Substans, der emaneres af for- skellige radioaktive Stoffer, er ens eller retter sig efter disse Stoffers Natur, har ikke kunnet afgøres ved kemiske eller spektralanslytiske Undersøgelser.

Vi spørger nu : hvad er det for besynderlige, gaadefulde Fæno- mener, vi her har at gøre med? Hvor er den Energikilde, som kan vedligeholde Udstraaling m. m., uden at der tilsyneladende sker nogen Svækkelse. Det synes, som om man her har med Fæno- mener at gøre, der strider imod, hvad der ellers er gældende Na- turlov. Becquerel og Curie har beregnet, at 1 Gram af det stærkest virkende Radium udstraaler saa megen Energi i Løbet af 1 Aar, som er nødvendig til at gøre 6 S Vand 1 Grad varme. Den berømte engelske Fysiker Lord Kelvin (Sir William Thom- son) har jo endogsaa antydet, at det er Trolderi, skønt det na- turligvis kun er tilsyneladende, d. v. s. foreløbig, indtil man evner at trænge til Bunds i Sagen. At vi her er inde paa Fænomener, der kan føre til en Opklaring af Tingenes inderste Væsen og af den saakaldte Æter, synes naturligt.

Vi tænker os jo Verdensaltet opfyldt af et uendelig fint Stof, Æteren, uden Vægt og med særegne elastiske Egenskaber, og at denne Æter ikke alene fylder det tomme Verdensrum, men ogsaa gennemtrænger Stofferne, de materielle Legemer. Lyset er en Bølgebevægelse i denne Æter; et lysende Legeme er et, der for- maar at sætte Æteren i hurtige Svingninger, som en Klokke, der er anslaaet, ved sine Svingninger frembringer Lydbølger i Luften eller andre Stoffer. Et materielt Legeme tænkes opbygget af Molekyler, idet en Molekyle er den mindste Del af et Stof, der kan bestaa for sig: Jern er opført af Jernmolekyler, Vand af Vand- molekyler osv. Molekylerne danner den tænkte Grænse for Finde-

Digitized by UjOOQle

72

De nye Straaler

lingen af et Legeme, men de kan ikke ses under Mikroskop eller paa anden Maade sanses; dog man har jo saa smaa Bakterier, at de ikke engang kan opdages i Mikroskop. Alligevel kan man paa Grundlag af Forhold, vi ikke her kan komme ind paa, saa nogenlunde udregne Mængden af Molekyler i et vist Rumfang; saaledes indeholder 1 Kubikcentimer af enhver Luftart ved 0° C. og normalt Lufttryk et halvt Hundrede Trillioner Molekyler. — Teorien siger nu videre, at et Molekyle er sammensat af Atomer, der dog ikke kan tænkes skilte fra hverandre ad mekanisk Vej, men kun ad kemisk Vej. Et Svovlmolekyle bestaar af 2 Svovl- atomer; et Vandmolekyle af 3 Atomer, nemlig 2 Brint- og 1 Iltatom ; et Kogsaltmolekyle af 2 Atomer, nemlig 1 Klor- og 1 Na- triumatom; et Svovlsyremolekyle af 7 Atomer, nemlig 1 Svovl-, 4 Ilt- og 2 Brintatomer; Stivelsemolekyler har 21 Atomer, nem- lig 6 Kulstof-, 5 Ilt- og 10 Brintatomer. Naar f. Eks. Vand spaltes i sine to luftformige Bestanddele, Brint og Ilt, saa spaltes hvert af dets Molekyler i Atomer, og Atomer forener sig med Atomer til nye Molekyler, saaledes at den udviklede Ilts Molekyler hvert inde- holder 2 Iltatomer, den udviklede Brints Molekyler hvert 2 Brint- atomer.

Alle Stoffer er enten Grundstoffer, d. e. Stoffer, som man ikke har kunnet dele i forskelligartede Bestanddele, eller sammen- satte Stoffer, sammensatte af nogle Grundstoffer. Man kender omkring 80 Grundstoffer, men til alle Tider og fremdeles spøger den Tanke hos Kemikerne at naa ind til det Ur stof, hvoraf alle Grundstoffer skulde bestaa, og hvis Eksistens gøres sandsynlig ved flere Omstændigheder, som her maa forbigaaes. At man ved Stu- dierne over de Straalefænomener, som er omtalte i det foregaa- ende, er kommen et godt Stykke frem paa denne Vej, kan næppe benægtes.

Vi nævnte Æteren! Dette hypotetisk antagne Medium har altid vakt en vis Skepsis; man har betragtet det som et Nødanker, man greb til for at faa en Forestilling om det, man ikke paa an- den Maade kunde forklare, og fordret liaandgribelige Beviser for Æterens Eksistens. Samtidig har man dog ikke følt særlig Trang til at fordre Forklaring paa ganske simple dagligdags Fænomener. At saaledes Ting, man tager i Haanden og slipper, falder ned imod Jorden, betragter man som noget én Gang givet, og dog skulde man tro, at der her paatrængte sig det Spørgsmaal: hvor- for? At Jorden tiltrækker Tingen, er jo ingen Forklaring, men kun

Digitized by L^ooQle

De nye Straaler

73

et Udtryk for, hvad der faktisk gaar for sig. Man véd i Virkelig* beden ikke mere nu om A arsagen til Faldet, end man har vidst i umindelige Tider. I Virkeligheden frembyder de materielle Lege- mers Forhold nok saa store Gaader som Æteren, kun kan man ikke tage og føle paa Æteren, saaledes som man kan føle paa

Tingene. Der var ogsaa Tider, da man ikke an saa Luften for at

være en materiel Ting saaledes som Vædsker og faste Stoffer. Men saa lærte man at udpumpe en Beholder for Luft, ligesom man

kan tømme et Glas for Vædske. Spørgsmaalet er da blot, om den

lufttomme Beholder er tømt for alt. Lyset kan forplante sig igen- nem det lufttomme Rum, Lyden ganske vist ikke, men det kan jo ligge i, at Materiens Struktur er saadan, at Virkningen er forskellig over for Lyd og Lys. At Lyd og Lys er meget nøje beslægtede Fænomener, er godtgjort ved saa paalidelige Forsøg, at der ingen Tvivl kan være derom. Som vi kan flytte en Svamp igennem Vandet, kan vi maaske flytte Legemerne igennem Materiens fine Dele; vi kan da simpelthen ikke samle „Æteren" sammen i store Mængder og veje den eller paa anden Maade undersøge den, fordi den gaar glat igennem det, vi skulde samle den med. „Ethvert Kar er over for Æteren et Danaidernes Kar". Kun antydningsvis kan vi her komme ind paa, hvad de nye Straaler har lært os om disse Forhold.

Naar der i det foregaaende har været Tale om Luftens Led- ningsevne for Elektricitet, saa ligger det nær at spørge, om vi i V ædskens Ledingsevne har Forhold, der er analoge hermed.

Svante Arrhenius i Stockholm har især beskæftiget sig med de Forhold, der er til Stede ved Elektrolysen, d. e. sammen- satte Vædskers Dekomposition under Gennemgang af den elektriske Strøm, og han har samtidig med at Becquerel og Curie fik Nobelpræmien i Fysik faaet Nobelpræmien i Kemi for sine Arbej- der og Teorier paa dette Omraade, Teorier, der er accepterede af de fleste Fysikere og Kemikere. Han bygger paa følgende: naar et Salt eller en Syre opløses i Vand, vil en Del af eller alle dets Molekylær spaltes i to Dele, de saakaldte Ioner („Vandrerne"), og medens det udelte Molekyle er neutralt, saa har den ene Ion, hvori den er delt, en positiv, den anden en negativ Ladning af Elektricitet; har man saaledes en Opløsning af Klorbrinte (Saltsyre), hvis Molekyler bestaar af 1 Klor (C/)- og 1 Brintatom (H). saa er Cl ladet med H med + Elektricitet; naar Svovl- syre opløses i Vand, bliver den ene Ion 1 Svovl- (S) og de 4 Ilt-

Digitized by LjOOQle

74

De nye Straaler

atomer (Ch), den anden Ion de to Brintatomer (Hi), og deraf har SOt Hi + Elektricitet. Denne Spaltning af Molekylerne i Ioner kaldes Dissociation. Naar man nu leder en elektrisk Strøm igennem en saadan Opløsning, d. v. s. naar man nedsætter to Metalplader i Vædsken og fører + Elektricitet til den ene, Elektr. til den anden, saa foregaar der en Bevægelse af de i Væd- sken værende Ioner, idet de positive Ioner bortstødes fra den posi- tive Metalplade og tiltrækkes af den negative Metalplade, og om- vendt for de negative Ioners Vedkommende. Ved en positiv Ions Berøring med Metalpladen tager den noget af dennes negative Elektricitet og samtidig udskilles den af Opløsningen; paa lignende Maade gaar det ved den anden Metalplade, og hvad Metalpladerne saaledes taber i Elektricitet, faar de ved Tilstrømning fra Elektri- citetskilden, d. e. den elektriske Strøm er i Gang. Den Mængde Stof, f.'Eks. Brint, der udskilles, beror paa Strømstyrken og paa den Tid, i hvilken Ledningen er sluttet, d. v. s. den beror paa Elektricitetsmængden, hvilken maales i Coulomb og paa den alene, ikke paa af hvilket Stof Brintionen udskilles, ikke paa hvor tæt Me- talpladerne er ved hinanden osv. Forsøg viser saaledes, at en Elektricitetmængde paa 1 Coulomb udskiller 0,0104 Milligram Brint eller 0,0000104 Gram Brint, hvoraf følger, at alle Ioner, som fin- des i 1 Gram Brint har elektriske Ladninger, der tilsammen ud- gør 96500 Coulomb. Da nu 1 Gram Brint indeholder godt V* Kvatrillion Atomer, faar hvert af disse en elektrisk Ladning af

ca- 100000 OOOfibO 000 000 000 Gou^omb- - Et Kloratom, der vejer 3572 Gange saa meget som 1 Brintatom, har en lige saa stor ne- gativ Ladning af Elektricitet. — Metal-Ionerne i en Saltopløsning er positivt elektriske ligesom Brint-Ionerne i en Syre-Opløsning.

I Opløsninger af den nævte Art svømmer saa at sige positivt og negativt ladede Ioner om mellem hverandre, og de kan føres til den ene eller anden Side ved Hjælp af et elektrisk Felt. Den elektriske Strøm i Vædsken er knyttet til en Bevægelse af Stof- mængder.

Det Spørgsmaal, som nu ganske naturligt opstaar, naar vi i Ka- todestraalerne har med bevægede negativt elektriske Dele at gøre, og naar saadanne Bevægelser ogsaa viser sig at være knyttede til Bec- querel-Straalerne, som de vel bør kaldes efter deres første Op- dager, er dette: har vi ogsaa i Luften at gøre med saadanne Ioner som i Vædsker? J. J. Thomson paaviste eksperimentelt, at den

Digitized by L^ooQle

De nye Straaler

75

Ledingsevne for Elektricitet, som Røntgenstraaleme meddeler Luften, beror paa Tilstedeværelsen af smaa Partikler, og at disse Partikler bar elektriske Ladninger. Disse Partikler er tillige taagedannende. Naar Luften i en lukket Glasbeholder er mættet med Vanddamp, og man f. Eks. ved at fortynde Luften fremkalder en Afkøling, bliver Luften taaget, idet der om hver enkelt lille Støvpartikel danner en lille mikroskopisk Vandkugle med Støvpartiklen som Kerne, og disse Vandkugler falder langsomt ned; man har lige- frem talt Antallet af Støvpartikler ved at tælle Antallet af fine Vandkugler, som dannes paa denne Maade. Hvis man fortsætter dette, til Luften er bleven støvfri, eller hvis man har suget Luften ud først en Del Gange og atter ladet den strømme ind igen. passerende et Filter af Bomuld, som holder Støvpartikleme tilbage, er det umuligt paa den nævnte Maade at faa en Taage- dannelse i det indre frem uden videre. Her viser sig nu den Mær- kelighed, at naar man udsætter denne støvfrie Luft for Bestraaling med Røntgenstraaler, saa genvinder den sin Evne til at danne Taage, og dog er der ingen Støvpartikler kommen ind. Evnen til Taagedannelse hænger sammen med den Ledningsevne, som Be- straalingen giver Luften. Gentages Afkølingen et Par Gange, hol- der Taagedannelsen op, og samtidig taber Luften sin Ledningsevne. Hvad er det nu, som danner Taagekerner? Smaa elektrisk ladede Partikler ! Man siger, at Luften er bleven ioniseret, indeholder adskilte positivtog negativt elektriske Ioner, og J. J. Thomson har i Forening med Townsend endog bestemt Størrelsen af disse Ladninger og fundet dem saa lidet forskellige fra de Ladninger, som Ioner i Vædsker har, at vi, naar Hensyn tages til Forsøgenes Vanskelighed, kan slutte, at de er ganske ens. Ionerne i Luftarter er imidlertid ikke identiske med de kemiske Atomer, thi ogsaa de Luft- arter som er Grundstoffer (Brint, Ilt, Kvælstof osv.), kan indeholde positive og negative Ioner, der er ganske forskellige fra hinanden.

Hvad nu Katodestraaleme angaar, saa fandt J. J. Thomson, hvad der alt ovenfor (S. 65) en passant blev nævnt, at den elektriske Ladning, som indeholdes i 1 Gram af de Dele, som dér flytte sig, er 187 Millioner Coulomb; man udleder deraf, at hver saadan lille Stofdel ud- gør en saadan Brøkdel af el Brintatoms Masse, som 96500 (jfr. S. 74) udgør af 187 Millioner; det bliver ca. 1900; Elektronen eller Kor- p usk len i Katodestraaleme er altsaa omtrent Vmo af et Brintatom, og disse Bærere eller Transportører af Elektricitet har altid samme Størrelse, hvilke Luftarter det end drejer sig om. Det ligger da

Digitized by L^ooQle

76

De nye Straaler

nær at antage, at de ogsaa er af samme Art, d. v. s. at vi her er naaet til Urstofatomerne, og det er saa meget mindre unaturligt, som vi maa erindre, at vi jo kun kan beskæftige os med kemiske For- hold ved Temperaturer, der ligger under de ca. halvijerde Tusinde Grader, som kan naas i den elektriske Ovn, men intet véd om Forholdene ved højere Temperaturer. I Fjor blev Nobelpræmien tildelt Hollænderne Lorentz og Zeemann og det for Opdagelser, der ogsaa vedrører Elektronerne. Zeemann fandt nemlig, at de Spektrallinier, som lysende Luftarter frembringer, paavirk es af magnetiske Kræfter, hvilket efter den af Lorentz fremsatte Teori skulde hidrøre fra, at Spektrallinierne frembragtes ved en Bevægelse af Elektronerne, og det viste sig, at alle Grundstoffers Elektroner var ens og identiske med Elektronerne i Katodestraalerne. — Sikkert er det dog ingenlunde, at Elektronerne fører os til Urstoflfet, og det gøres ogsaa gældende, at Elektronerne kun er bevægede negative Elektricitetsmængder og ikke bevæget Stof. Ja, hvor er Grænsen? Fremtiden maa klare de Spørgsmaal, som her opstaar, men unægtelig synes det, som om Æteren i Kampen imellem Æteren og Materien som dens Modsætning gaar af med Sejren. Er til syvende og sidst Materien kun en Slags fortættet Elektricitet, og Æteren den ufortættede Elektricitet?

Her skal nu anføres, hvorledes J. J. Thomson tænker sig For- holdene. Et Atom bestaar af en stor Mængde Smaadele, Korpusk- ier eller Elektroner, som i det normale Atom udgør et i elektrisk Henseende neutralt System. Hvis nu en Korpuskel river sig løs fra Atomet, optræder den som en negativ Ion, og Resten bliver tilbage ladet med positiv Elektricitet, saa at altsaa et positivt ladet Atom er et Atom, der har mistet en Del af sin frie Masse. Naar saaledes ved Elektrolysen de positive og negative Ioner udskilles som Sønderdelingsprodukter, saa bliver den positive Ion neutrali- seret derved, at der gaar en Korpuskel fra den positive Metalplade (Elektrode) over til Ionen, og den negative Ion mister en Korpuskel til den negative Metalplade. Igennem Korpuskierne bliver Elektriciteten ført fra én Ion til en anden. Et Atoms Masse skulde altsaa ikke være uforanderlig. Lad os betragte Klorbrinte (Saltsyre) ; naar her i Molekylerne HCl, d. e. 1 Atom Brint (W) og et Atom Klor (C/), H har en + og Cl en Ladning, saa er //'s Masse, fordi den har mistet Korpuskel, mindre end Massen i det frie Brintatom eller Massen i det halve Brintmolekyle i/2, og det nævnte Kloratom Cl er større end det frie Kloratom eller det

Digitized by L^ooQle

De nye Straaler

77

halve Klor molekyle CU. Jo mere forskelligt et Atoms Masse er fra det Dormale, desto større er den elektriske Ladning, som det kan optage.

Altsaa: det, at der gaar negative Elektroner bort fra et Atom, forringer ikke dettes Størrelse nævneværdig; den tilbageblivende positive Ion har samme Størrelse, som hele Atomet før havde.

Naar nu Lutten ioniseres, saa bestaar dette ikke i, hvis det f. Eks. er Brint, at hvert Brintmolekyle spaltes i dets to Atomer, et med + og et med -h Elektricitet, eller hvis det er Klorbrinte* luft, ikke i at dets Molekyler spaltes i et Kloratom med -i- og et Brintatom irød + Elektricitet, thi da maatte en Luftart kunne dekomponeres paa lignende Maade som en Vædske, og da vilde heller ikke de enkelte Luftarter, som kun har 1 Atom i et Mole- kyle, kunne ioniseres, hvad de faktisk kan. Nej: Ioniseringen bestaar i Løsrivelsen af Elektroner fra Atomerne, og da Elektronerne har eller er negativ Elektricitet, bliver den store Atomrest tilbage med positiv Elektricitet som en positiv Ion.

En saadan Ionisering kan fremkaldes ved den Energi, der er i negative Elektroners Stød, og negative Elektroner har vi. jo i Katodestraaleme og i Becquerel-Straalerne. Den i det fore- gaaende omtalte Emanation, som Rutherford først har paavist, og som Curie efter en Del Tvivl har tiltraadt, bestaar maaske af de positive Ioner, der er bleven tilbage ved Elektronernes Flugt. Den ligeledes omtalte inducerede Aktivitet forklares ogsaa let ved Tilstedeværelsen af saadanne Dele.

Men nu da Kilden til den stadige Udsendelse af Energi? Ja, dette Spørgsmaal er endnu gaadefuldt; maaske har Curie’rne Ret, naar de mener, den fremkommer ved en udefra til de aktive Stoffers Atomer kommende Energi, f. Eks. ved Straaler, der er til Stede i Rummet og gennemtrænger alle andre Stoffer, medens de absorberes af de Stoffer, der nu viser sig som radioaktive, og hvorved deres Energi forvandles til Becquerelstraaler. Dog vil vi ikke her fordybe os i de Hypoteser, der er opstillet midt i det eksperimentelle Arbejde.

Et ganske naturligt Spørgsmaal er dette : gives der ingen posi- tive Elektroner? Har man ikke nogen Straaling med bevæget po- sitiv Elektricitet analog med Katodestraalingen med negativ Elek- tricitet? Her er det saa heldigt, at vi kan svare Jo! Vi har det i de af Goldstein opdagede Kanalstraaler. Han tog et Hittorfsk Glasrør (S. 62 o. fl.), hvor Katodepladen er anbragt som en Skillevæg i Midten paa tværs af Røret, og Anoden, hvortil den højtspændte positive Elektricitet føres, sidder i et lille Siderør til den ene Halvdel

Digitized by LjOOQle

78

De nye Straaler

af dette Rør. Hvis Katodepladen nu helt afspærrede det ene Rum ra det andet, vilde Katodestraaleme alene optræde i den Del af Røret, hvor Anoden sidder, men Katodepladen var gennemhullet med en Mængde smaa Huller, og det viste sig da, at der igennem disse Huller gaar noget af Udladningen, at der ogsaa i den anden Del af Røret var noget Lys, og at Glasvæggen her fluorescerede. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at disse „Kanalstraaler" ikke kan trænge igennem kompakte Stoffer; at de bliver afbøjede af en Magnet, men svagere end Katodestraaleme, og paa den modsatte Maade, altsaa som om der i dem var en Strøm af positiv Elektricitet; endvidere at de, modsat Katodestraaleme, blev tiltrukne af en negativ og frastødte af en positiv Plade; at et Legeme, de rammer, bliver positiv elektrisk; og at Straalernes Forhold er afhængigt af Beskaffenheden af den Luftart, som er i Glasset, hvad Katodestraaleme ikke er. Heraf følger da, at vi i Katodestraaleme har med positive Ioner at gøre, og at der her er en Bevægelse af Stof, hvad der jo, naar alt kommer til alt, rime- ligvis ikke er Tale om i Katodestraaleme, efter det i det foregaaende udviklede. Naar den Afbøjning, som Magnetismen fremkalder, viser sig at være forskellig, ligger dette i, at der jo ogsaa flyver negative Elektroner omkring i Rummet, og naar en saadan støder imod en positiv Ion i Kanalstraalen, afgiver den sin Ladning til denne, uden at den derved, paa Grund af den positive Ions store Masse, for- andrer dens Hastighed, men om en Afbøjning af Magneten bliver der da ikke mere Tale. Sker dette Sammenstød lidt efter, at den positive Ion er kommen ind i det magnetiske Felt, saa beholder Straalen den Retningsforandring, den fik i Begyndelsen, men andre Ioner kan da længere fremme i Feltet, altsaa efter en større Af- bøjning, støde sammen med negative Elektroner, hvorved en yder- ligere Afbøjning for deres Vedkommende ophører. I Virkeligheden faar man da Afbøjninger af meget forskellig Størrelse, ligefra Nul, og størst for den Ion, der slet ikke paa sin Vej i det magnetiske — eller elektriske — Felt har optaget nogen Elektron. For Brintlufts Vedkommende fandtes Kanalstraalernes Hastighed ved en Spænding af 10000 Volt at være kun Vsoo af Lysets Hastighed, og de elek- triske Ladningers Størrelse stemmer særdeles godt med, hvad vi kender fra Elektrolysen.

Vi er da naaet til, at der er en ret god Overensstemmelse imellem den Maade, paa hvilken en Syre- eller Saltopløsning (en Elektrolyt) leder Elektriciteten, og den Maade, paa hvilken Luften

Digitized by

Google

De nye Straaler

79

leder den. Kun bestaar som omtalt Luftens Ionisering ikke deri, at Molekyler spaltes i Atomer eller Komplekser af saadanne, men deri at Atomerne spaltes i en større positiv Hovedbestanddel og en negativ Elektron, hvilken optræder, som om den havde en Masse, der er lig Vimo af et Brintatoms Masse.

Ved de nyeste Forsøg af Rutherford viser det sig, at de radioaktive Stoffers a-Straaler i Natur og Egenskaber synes at svare tO de Goldstein’ske ,Kanalstraaler“ ; de afbøjes svagt af stærke magnetiske Kræfter, og Afbøjningen gaar i modsat Retning af jj-Straalernes langt stærkere Afbøjning, hvilket tyder paa, at der i •fStraaleme er en Bevægelse af positiv Elektricitet

At der her er et frugtbart Felt for videre Forskninger, er formentlig indlysende; der er ved de mange Straaleforsøg, der be- gyndte med de skønne, men ubegribelige Lysfænomener i de Geiss- lerske Rør, aabnet os Adgang til nye, hemmelighedsfulde Rum i Na- turens Verden. Straalefænomenerne fra de radioaktive Stoffer, der netop er de Grundstoffer, som har den største Atomvægt, hidrører fra en Atomspaltning! Den berømte engelske Kemiker Ramsay har nylig vist, at Uran forvandler sig gradvis til Radium, der ud- sender Partikler, som han opfangede i et Glasrør ved den lave Temperatur, som flydende Luft har, og efter at den saaledes kon- centrerede Masse havde været 3 Dage i det aflukkede Rør, viste den sig at være bleven til den for faa Aar siden opdagede over- ordentlig lette Luftart Helium, der foruden i Solatmosfæren findes i enkelte Mineralier. Hvilke Gaader! Et Foredrag, han holdt for et Par Maaneder siden, endte han med Sokrates’s Ord: Jeg véd, at jeg intet véd!

H. O. G. Elunger

Digitized by L^ooQle

AKADEMIKERNE OG FOLKET

er er som bekendt i den sidste Tid groet adskillig Misfornøjelse og Mistænksomhed op fra begge Sider mellem Demokratiet — baade Landeis og Arbejdernes — og Hovedstadens akademiske Venstre. Det „Schutz- und Trutz" forbund, som for over 20 Aar siden stiftedes ved Edv. Brandes* langelandske Folketings- mandat og Indtræden i „Morgenbladets" Redaktion, ved Dr. Pingels og Herman Triers Samvirken med de københavnske Arbejdere, ved „Studentersamfund" og „liberale Vælgerforening" — det har nu paa det sidste „givet sig* og løsnet sig ikke saa lidt Ved Valgene i Fjor rystede Bønder og Arbejdere saa temmelig Akademikerne af sig og besatte Pladserne med deres egne Standsfæller. Christensen- Stadil og Anders Nielsen staar ikke netop med samme Nimbus for „Intelligensen" herinde som i sin Tid Berg og Busk. Om- vendt synes Bønderne ikke længer saa henrykte for de rejsende Doktorer og de moderne Forfattere som i Pingels og Schandorphs Dage. Den lille Paladsrevolution i „den liberale Vælgerforening" og „Det nye Aarhundredes" Start og Modtagelse er andre Tidens Tegn, som peger i samme Retning.

At det maatte komme saaledes, lidt før eller senere, efter den politiske Kamps Tilendebringelse, var en Naturnødvendighed, som kloge Folk længe har forudset. Da „Systemskiftet" skete, søgte rørige københavnske radikale at kapre sig Plads med i Sejrens Solglans. I Iver for at være med i Legen hang de paa og fik Hørup med ind i Ministeriet og gik derefter med kneblet Mund og krum Hals med paa Demokratiets første, mindeværdige Bedrifter.

Digitized by L^ooQle

Akademikerne og Folket

81

Saa glad var man over at sige „vi* og være „Regering* og over den Smule Haandpenge, der i Begyndelsen faldt af, at man „af Politik* — som Slagordet lød i de Dage — firede paa alskens Principper og dansede for efter de nye Noder. De faa, der lige fra den ny Æra's Begyndelse holdt sig „en garde*, ikke vilde sige: „vi* eller føle det ny Ministerium som deres, de ansaas som Skumlere og Krakilere, og selv f. Eks. den stilfærdige Kritik, som af og til her i Tidsskriftet er øvet mod et og andet i det ny System, holdtes af de rigtig ortodokse Københavnerradikale for skammeligt Partiforræderi. Nu er det imidlertid pludselig dekreteret at være det rettroende at tage Afstand fra Regeringen og melde sig for- nærmet paa Demokratiet. Men lige saa rigtigt, omend lidt sent, det er at gøre det første, ligesaa uberettiget er egentlig det sidste.

Hvor meget Demokratiet skylder de radikale Akademikere i den politiske Kamp, kan jo ikke saa lige udregnes, men at det ikke er saa lidt, kan man rolig hævde. En Friskare af fint skaarne Joumalistpenne, alle den skarpsindige Kritiks, den vittige Spots Vaaben, en Sum af Sagkundskab paa Omraader, som Bøn- derne ikke kunde beherske, en Art juridisk Debatdygtighed, som var højst fornøden paa Tinge over for Højres Jurister — alt dette har „Politiken*, „den liberale Vælgerforening*, „Studentersamfun- det* i en lang Aarrække tilført Bønder og Arbejdere og stillet til deres Raadighed. Disse har adskilligt at takke dem for — baade en Hørups eller en Nansens Pen, saavel Edv. Brandes' som Philipsens Sagkundskab, saavel Hages skarpe og smidige Taledyg- tighed som Herman Triers taktfulde og repræsentative Personlighed. Og selve Slutningskuppet: Enhver, der kender lidt til de personlige og sociale Hensyn, som i sidste Instans bestemmer „Kronens** Valg, kan ikke være i Tvivl om, at var ikke efterhaanden den liberale Bacille trængt ind i Regeringskontorer, i Retterne, i Pen- genes og Fødselens Aristokrati, blandt Videnskabens og Kunstens Notabiliteter — havde ikke Hoffet efterhaanden følt den ny offent- lige Menings Atmosfære slaa sig i Møde fra Aviser og Litteratur, i Selskabslivet, gennem forsigtige Ord, forbeholdne Skuldertræk, skeptiske Smil fra pæne Rangspersoner og anerkendte Navne, saa havde det varet en Stund endnu, inden en Skolelærer eller en Gaardmand blev budsendt fra „de høje Sale*. Og der maatte da ogsaa en hoffåhig Professor til for socialt at gaa i Borgen for det usete Eksperiment. Der er noget smaat og ydmygende i, at For- holdet var dette, men saadan var det.

Ttkåncrvn 1904 G

Digitized by C.ooQle

82

Akademikerne og Folket

Alligevel — naar nu Demokratiet, efter at have sat sig til Ro i Højsædet, gererer sig, som det gør, har Københavnerne i Grunden ikke videre Ret til at beklage sig. For det første kunde de pas- sende granske deres Hjerter, om de selv har haft lutter rent Mel i Posen under deres demokratiske Kampagne. Var Demokratiet dem virkelig helt ud Maalet og ikke af og til blot Midlet?

Den idealeste Bestanddel i akademisk Liberalisme er til alle Tider en bred Livsvelvilje, der vil unde alle Spirer Udfoldelse, alle Med- mennesker Plads i Sollyset, Andel i Tilværelsens Goder — derfor en social Medlidenhed over for Samfundets Stedbørn, et socialt Retfærdighedskrav paa Lykkens lige Fordeling, — og i Sammen- hæng hermed en lys Tro paa Livet, der venter sig alt godt af dets friest mulige Udfoldelse paa alle Omraader. Et saadant Fri- sind kan kun blomstre frem af et højere Dannelsesliv. En vis godhjertet Hjælpsomhed, en vis kammeratlig Staaen Last og Brast trives maaske nok bedst hos Smaafolk, hvor Livets Nødven- dighed tvinger disse Dyder frem. Men normalt gælder det, at jo skarpere den logiske Tænkning udvikles, des mere tvingende bliver ogsaa Retssansen; jo finere Følelseslivet æstetisk gennemdannes, des lettere opskræmmes, des ømfindtligere lider det oftest ved al frem- med Nød og Elendighed om sig; jo flere Kundskaber, jo rigere og livligere Forestillingsløb, des vaagnere bliver normalt ogsaa Inter- essen for Mennesker og Kærligheden til Livet. Og der kan for- nuftigvis ikke være Spørgsmaal om, at et mægtigt Pust af denne den ægte Dannelses Idealisme har været med at bære den køben- havnske „Liberalisme" frem i dens bedste Tid baade i Foreninger, i Pressen og i det politiske Liv . . . Imidlertid — der var jo ogsaa adskillige andre Ingredienser med. Det akademiske Venstre var ofte mere en kritisk Opposition mod det bestaaende end nogen videre troende Demokratisme. Nogen begejstret Tro paa „Folket" havde de færreste. Men der var unge juridiske Kandidater, som ærgrede sig over Bureaukrati og Gerontokrati ; Udsigten til at gaa og slide deres unge Kræfter op med mindst tyve Aars Ventetid kastede dem uvilkaarlig over i Opposition. Og Doktorernes, Timelærernes, Kunstnernes „Aandsproletariat" har til alle Tider foragtet Rangklasserne og hadet Penge-Bourgeoi- siet af det ærligste Hjerte. Især var der dog tre Institutioner, de radikale vilde til Livs: Kirken, Militæret og, omend mere for- dulgt, Kongedømmet. Oplysningen og Selvtænkningen har jo til alle Tider ført til Brud med Kirken, og de moderne Læger og

Digitized by

Google

Akademikerne og Folket

83

Jarister, Ingeniører og Videnskabsmænd. Brandes’ Disciple og Høff- dings Elever maatte for største Parten staa fremmede eller fjendt- lige over for Kristendommen. Til alle Tider har endvidere Magi- strenes og Skrivernes Lav haft et ondt Øje til de uniformerede Krigskarle, og Afskyen for den pansrede Næve og Menneskeslagte- riet stikker nu til Dags alle civiliserede Mennesker i Blodet Hele Kongedømmets farlige Mystik og forargelige Komedie maatte ende- lig nødvendig irritere mange oplyste og fornuftige Mennesker. Og nu blev der i Løbet af 80erne gjort det Kunststykke fra de køben- havnske radikales Side, at de ved Hjælp af Provisoriebevægelsen fik mænget Antikristendom, Antimilitarisme, Antiroyalisme sammen med Demokratismen — lutter nydelige Sager alt sammen, men som ikke kom Demokratismen noget ved. Hørup fik dundret ind i Bevidsthederne, at Demokrati og Militær var de uforligeligste Mod- sætninger — uden smaaligt Hensyn til, at man i Norge den Dag i Dag, i Frankrig under den store Revolution, i Nederlandene paa Uafhængighedskrigenes Tid, i Oldtidens Republikker — hvor man vender sig i Historien, har fuldt op af Eksempler paa militaristiske Demokratier. Samtidig gjorde „PolitikenVden moderne Litteratur, Studentersamfundet, hvad de kunde, for at gøre Aandsfrihed til en Folkesag, Kirken til de riges og Højres Sag, Religionsløshed til De- mokratisme. Som om ikke Religionen hyppigst har været paa Folkets Side og blomstret mest i de folkeligste Tider og Samfund, og som om ikke Aandsfrihed — virkelig Aandsfrihed — var den sidste, skønne- ste Kulturens Blomst, der indtil videre end ikke i Dannelsens Driv- huse eller paa Oplysningens københavnske Asfalt trives i nogen mærkelig Grad. Og endelig gjordes der spredte Forsøg paa at smugle fordækt Republikanerne ind i det folkelige Venstre og bilde vore loyale Bønder ind, at Demokrati og Kongedømme ikke kunde forenes, — som om ikke saa mangen Gang i Historien just Folket og Kongedømmet har staaet sammen imod Overklassens og de privilegerede Stænders aristokratiske Tendenser, som om ikke altid selv det mest absolute Enevælde — fra de antikke Tyranners til Ludvig XIV’s og til Napoleonernes — just har virket til at udjævne Standsforskelle og grundfæstet sin Magt ved Demokratisering af Samfundet At komme Tronen, Hæren, Alteret til Livs — hvad der kan være meget lovligt og fortræffeligt — har været Hoved- sagen i den københavnske Radikalisme, og den har villet bruge Landets brede Demokrati i disse Øjemeds Tjeneste.

Nu, da Demokratiet er kommen til Magten, bevilger det

6*

Digitized by L^ooQle

84

Akademikerne og Folket

imidlertid gladelig Penge til Prinsesser og til Kristiansborg, til Kirker og Kirkesager, snart ogsaa til Kanoner og Befæstning. Det er Forræderi — skriger Københavnerne op. Men Demokratiet kan ikke være Forræder mod sig selv; hvad der nu gøres af Rigsdag og Regering i Forening, det maa tages som den mest autentiske Demokratisme, der kan præsteres. At det er det korrekte Udtryk for Folkets Flertals Mening, det vil være van- skeligt at nægte, og at Folkets Flertals Mening bliver Lov, det er Demokratisme, — men ikke hvad en lille Klat københavnske radi- kale ønsker, det skal mene. Folket vil et effektivt Forsvar, altsaa er det demokratisk, at det faar Soldater og Kanoner. Folket vil Kristendom — og kun i ringere Grad Kunst og Videnskab, altsaa er det demokratisk at Kirkelivet opmuntres og støttes, men at det bliver smaat med Forfatterunderstøttelser og Universitetsbevillinger. Folket er kongeligsindet — og vilde være det ti Gange mere, hvis det fik sig en ny Frederik Folkekær paa Tronen — ; derfor er det i sin Ordon, at der ofres rigelig baade med Kongerøgelse og Kongetiende.

De københavnske radikale høster kun Frugterne af, hvad de har været med om at udsaa. De har villet bruge Demokratiet, og det er bleven Demokratiet, der har brugt dem. Saaledes har de for- kyndt ikke blot „Alt for Folket", men ogsaa „Alt ved Folket". Og Folket har taget ved Lære og har pligtskyldig sendt de akademi- ske Valgkandidater hjem rundt fra Landets Kredse og konsekvent sat sine lokale Jensener og Hansener ind som sine Talsmænd i Frede- riciagade ; de københavnske Arbejdere har fulgt Eksemplet og kasse- ret Philipsen og Hage for deres egne Pianoforte- og Tobaktilvirkere. Det er et saa rent Demokrati, som nogen „liberal" kan have drømt sig det. — „Sagkundskabens Tid er forbi", har de radikale længe forkyndt det over for Militærernes Forsvarsplan, og endnu den Dag i Dag gaar uskyldige radikale Kandestøbere her inde i Byen og diskutterer deres uforgribelige Mening om Befæstningsplaner, som de ikke forstaar et Suk af. Og hele den demokratiske Presse har lagt alt ind under „den offentlige Menings" Domstol, dens Journa- lister har glat væk gjort sig til Overdommere i Professorkonkur- rencer og Lægeskøn, Retssager og Forretningsspørgsmaal og op- draget det avislæsende Folk til samme uimponerede Bedreviden over for de sølle Fagmænd. Paa selve den store Folkefest for Ministeriets Stiftelse erklærede jo dets Chef, en Universitetsprofessor, til Ære for Demokratiet, at Sagkundskabens Tid var forbi. Og

Digitized by CjOOQle

Akademikerne og Folket

85

det er heller ikke bleven Løgn. Vore Herrer paa Rigsdagen kan deres .Vi alene vide4* saa godt som nogen landsfaderlig Frederik VI. 1 Finansudvalg, i Forsvarskommission, i Lovudvalg om Forsikrings- væsen eller tekniske Jembanespørgsmaal, præsiderer Landets egne kaame Mænd, hvis .sunde* Bondefomuft ikke sløres eller hildes af Fagmændenes skimlede Viden; med deres sunde demokratiske Sans afgør de rolig paa egen Haand strafferetlige og processuelle, artilleristiske og ingeniørtekniske Spørgsmaal og bedømmer Viden- skab og Litteratur. Og naar Kriminalisterne gør sig vigtige og ogsaa vil snakke med om .Folkets4 Pryglelov og tilmed ikke ud- taler sig respektfuldt nok over for de Landets Fædre, der værdiges at besøge deres Møde, saa gennemgyses Demokratiet af Forargelse over den frække Fornærmelse mod Rigsdagens sakrosankte Majestæt

,Vous favez voulu* kan Højre •malitiøst berolige det akade- miske Venstre, naar det begynder at skrige op og beklage sig.

Men det er da netop dette samme, Akademikerne nu skulde sige til sig selv, hvis der er nogen Værdighed i dem, og tilføje: .Ja, og vi vil det trods alt endnu*. Det er det virkelige Frisinds, den ægte Demokratismes Prøvelsestid, der nu er oprunden for det „dannede* Venstre; nu skal det just til at vise sig, om Farven er vadskeægte. Er den dette, saa frembyder der sig haade en smuk Stilling og smukke Opgaver under det ny Regime.

Først og fremmest maa de radikale Akademikere altsaa se rigtig at forstaa — hvad de længe har trykket sig ved — at det ikke er dem, der har sejret, ikke er dem, der har Magten, og at de efter deres egne demokratiske Principper heller ikke bør have Magten, al den Stund de kun repræsenterer et lille Mindretals Meninger. Sagen er jo nemlig, at der har fundet en Synsforblindelse Sted, ifølge hvilken Venstre en Tid saa' meget rødere ud end det nogen Sinde var. Højre var ved sin haabløse og selvfordærvelige Forhaling af Krisen Skyld heri. Det var Forliget 1894 — det vil Historien efterhaanden indrømme — der knækkede Højre, og Ministeriet af 1901 sidder i Virkelig- heden paa det Grundlag, som de Bojesen-Neergaardske Forligs- mæglere den Gang lagde. Højre snød dem for det Ministerium, som havde været Handelens logiske Konsekvens, og som uden Tvivl vilde være bleven hilst af Folkets Flertal som dets sande folitiske Kontrafej. Ved Højres Illoyalitet fik Forliget saaledes fore- løbig Udseende af at have været en frugtesløs Ydmygelse for Ven- stre; en Storm af Uvilje fejede ved næste Valg Forligspartiet over Bord, og i de følgende Aar, under Højres desperate Klamren sig

Digitized by L^ooQle

86

Akademikerne og Folket

til Taburetterne, fik naturnødvendig de højest raabende og videst- gaaende i Oppositionen Førerskabet, hele Partiet blev trukket flere Streger længere til venstre end dets naturlige Leje var, og i den sidste afgørende Valgkampagne i Foraaret 1901 var den Hø- rupske Fløj næsten den toneangivende. Saaledes skete det. at det nye Ministerium følte sig opfordret, ja! forpligtet til at byde hans Fraktion en eller endog to Porteføljer i Kabinettet Og det skønt alle fornuftige Folk maatte forudse, at meget snart det vilde ske, som nu egentlig er sket, — at Demokratiets Flertal og Flertallet i Ministeriet, naar Kampens Ophidselse havde sat sig, vilde falde tilbage til det jævnt moderate, yderst lidet radikale Standpunkt, som nu engang er Folkets naturlige Stade, og den Hørupske Radikalisme derfor miste Overtaget i Partiet og sin Eksistensbe- rettigelse i Kabinettet. Den -hele Situation vilde allerede længst have klaret sig, hvis f. Eks. Hage var gaaet af paa Skattelovene eller Tiendeloven og „Politiken* havde kunnet slippe den kære Fiktion om at være Regeringsblad.

Naar vore „dannede* radikale saaledes har resigneret og, uden at opgive deres demokratiske Sindelag, tværtimod i Kraft af dette, er traadt tilbage i anden Række, tilfredse med [Bevidstheden om at have medvirket væsentlig til Folkets Selvstyre, saa kan de uden længer at trykkes af nogen falsk Position og med et længere Sigte end den øjeblikkelige praktiske Politik, frit begynde at bygge sig et eget Parti op og med alle Agitationens Midler søge at opdrage Vælgerfolket til deres antimilitære og antikirkelige Syns- maader — men uden at gøre sig komiske ved at ville diktere Demokratiet og Venstrereformpartiet , hvad der skal være ægte Venstre og ægte Demokratisme. Men inden de da paa ny lægger ud, kunde de maaske passende i Lys af de vundne Erfaringer underkaste nogle af deres hidtil forkyndte Meninger den Revision, som alle samvittighedsfulde Mennesker foretager nu og da og kun Journalister anser for vanærende. Sørgeligt vilde det vistnok være, om man opgav selve Troen paa Folkets Flertals Selvbestemmelses- ret i Landets Sager og hyllede sig i den bekvemme Nietzscheske Aandsaristokratisme, som Georg Brandes af og til har forkyndt. Men man kunde spørge — som der f. Eks. spurgtes her i „Til- skueren* straks ved det politiske Gennembrud — om det ikke først og fremmest kommer an paa i det ny, herskende Demokrati at opdrage lidt igen af den Autoritetssans, af den Respekt for Kultur, Intelligens, Sagkundskab, som de forrige to-tre Tiaar har

Digitized by L^ooQle

Akademikerne og Folket

87

virket til at nedbryde. Om det ikke, til Modvægt mod al Folke- ligheden og Flertalsherredømmet, først og fremmest gælder om at befæste Dannelseslivets Hovedkvarterer forsvarligt med Volde og Grave og holde Kulturens Højdemaal energisk oppe paa Trods af Nivelleringsforsøgene. Om det ikke overhovedet kunde være paa Tide lidt at modbalancere de overvældende politiske Interesser, som de radikale nu saa længe har sat i Højsædet, lidt at mod- virke Overtroen paa, at et Samfundslivs Centrum er Regering og Rigsdag, og oparbejde de Former for aandeligt Røre, hvori Magten ikke uigenkaldelig er lagt i Mængdens Haand, men hvori Kultur og Kundskab er og bliver de herskende. Naar den radikale »Intelligens* alligevel aldrig kan tælle videre til paa en Valgdag, hvorfor saa altid paa ny bejle til »Pnyx*s ustadige Gunst og ved allehaande Kompromiser købe sig et Øjebliks Triumf, for saa kort efter forsmædelig at stødes bort igen? — i Stedet for at forlægge Virksomheden til de Omraader, hvor Debatten ikke af- gøres af det højeste Brøl og det største Stemmetal. Bønder, Ar- bejdere. Handelens og Industriens Folk — det er i sin Orden, at de i sidste Instans raader over, hvad der skal være Lov og Ret i Landet og hvad Folkets Penge skal bruges til. Men at udsmelte nye aandelige Værdier, støbe og præge de Tidens Tanker, der senere som Mønter skal gaa fra Haand til Haand, at tumle med de store moralske, religiøse, sociale Spørgsmaal, saa Verdensbilledet efterhaanden omdannes og Livsværdierne om vurderes, at bygge nye Forestillinger op og omfarve Følelserne — det er en Art Virk- somhed, som er »Dannelsen* og »Intelligensen* forbeholdt, og den kan i Længden øve lige saa megen Indflydelse som selve de al- mægtige Anders Nielseners og Jeppesen Borgbjærgers Lovgiven inde i Fredericiagade. I al Fald mere end at lege politisk Selskabsspil i »den liberale* og endnu engere Klubber. Eller at oversvømme Landet med populære Agitationsforedrag og populære Agitations- skrifter, der i Øjeblikket kan fange »Folkets Øren*, men i Læng- den kun populariserer Agitatorerne selv deres Kultur fra. At præke Anlimilitarisme og Antiklerikalisme med de Argumenter og i det Tonelag, som maa til for at gøre Virkning paa Anders Niel- sens og Jeppesen Borgbjærgs Folk, virker jo nemt til sidst noget for- dummende og forraaende paa selve den kritiske Intelligens og det kultiverede Følelsesliv. Og mangen en af vore politiserende Dok- torer og Kandidater, hvis Ambitioner nu staar til Folkemødernes Hurra og Folkeskrifternes Popularitet og hvis Tanker stadig virrer

Digitized by e.ooQle

88

Akademikerne og Folket

om Rigsdagskasernens lukkede Land, vilde vistnok tjene baade sin egen personlige og Landets Aandsudvikling meget bedre ved at sidde stille hjemme i sit Studerekammer og skrive for „the upper ten* og lade mere praktiske og folkelige Mellemmænd besørge hans Idéers gradevise Indarbejdelse i Folket og langsomme Virkelig- gørelse paa Rigsdagen. Alle duer jo ikke til alt, og de sande Idealister har „Tid til at vente*.

Men endnu ét havde den radikale Københavnerintelligens at gøre for at kunne indtage en fornuftig og værdig Holdning over for Demokratiet. Det var at skille dem ud, der engang har gjort sig solidariske med det ny Regime. At det brede Demokrati bevilger Kanoner, gaar i Kongetog og bygger Kirker osv., det er der — som ovenfor sagt — ikke det mindste at sige til; Skatte- love og Tiendelov var heller ikke andet end hvad man maatte vente sig; naar man ser fordomsfrit til, er saamænd vort Bonde- regimente optraadt besindigere og retsindigere end venteligt var. Men de af de københavnske radikale, der har været med om alt dette, har agiteret for det i Aviser, i lange Tider sagt god for det og forkætret dem, der ikke gik med, de skulde ikke have Lov til pludselig nu at springe fra — ligesom visse Folk i sin Tid gjorde det ved Forliget. De, der har hængt paa, saa længe det kunde gaa an, bevaret .Skinnet saa længe nogen lod sig blænde, som har spundet sig uhjælpeligt ind i Selvmodsigelser og svunget Dag for Dag efter som Vinden blæste ... fra dem maa der kastes los, hvis man ret vil komme flot af Makkerskabet.

Men det er dette falske og demoraliserende Makkerskab, der maa opløses, hvis der skal komme det rette, gensidig befrugtende Forhold frem mellem de hver for sig fortræffelige Ingredienser £ i dansk Samfundsliv: vort Demokrati og vor akademiske Radikalisme.

Vald. Vedel

Digitized by L^ooQle

TEATRENE

EFTEFULAR 1903

an kan vist blive enig om, at det ikke har været nogen ualmindelig Fornøjelse at gaa i Teatret i København i dette Elteraar, og at de, der har foretrukket at blive hjemme, ikke netop behøver at misunde os andre vor Fornøjelse. Ærlig talt er der vel ikke et eneste Skuespil, der har sat en sindig Kritiker saadan i Bevægelse, at han efter nogen Tids Forløb endnu føler sine Fingre klø til at skrive om det. Hvad mig angaar, saa kunde jeg dy mig og endda haabe paa en glædelig Jul. Men for den, der har Sans for Teatrets Filosofi og betragter Skuepladsen som et Udtryk for Tidens Smag og Kimstens Retning, er i Grunden alle Aargange lige lærerige — er de det ikke ved hvad der er blevet spillet, kan de være det ved hvad man ikke har spillet. F. Eks. denne Efteraars-Aargang.

Derfor var Foraaret 1903 saa glædeligt, fordi det kgl. Teaters bedste Forestillinger, af n Jeppe paa Bjerget- og * Gengangere viste* at man i aJ Fald paa én københavnsk Scene kunde spille baade Komedie og Tra- gedie. Det havde været endnu glædeligere, om det var de samme Per- soner. der havde spillet i Komedien og Tragedien, om f. Eks. Jeppe paa bjerget og Osvald i „ Gengangere- havde været fremstillet af den samme Skuespiller !

Dette er ikke blot til at le af. En ret grundig Tragedie og en ret grundig Komedie er den samme Ting paa to Maader. Det vidste man

tidligere bedre end nu. Platon lader sin Sokrates sige, at det er den

samme Digters Sag at skrive Komedier og Tragedier. Shakespeare gjorde det. Garrick var lige stor som tragisk og komisk Skuespiller; Ryge spil- letle lige godt Hakon Jarl og Per Degn.

Nu. Skuespillerne maa man dog nok holde noget til gode. Man maa tilgive Olaf Poulsen, at han ikke ogsaa spillede Hakon Jarl. Skønt

— det var en almindelig Mening, at han nok i Grunden var den eneste,

der kunde det. indvendig i alt Fald. Men da han udvendig er skabt som • li Holla'fider og tilmed ikke kan lade viere at sinelde paa p’et naar

Digitized by CjOOQle

90

Teatrene

han bliver patetisk, maatte det jo blive ved Karker. I Fremstillingen be- ror saa meget paa Skabelonen, og „hvo til Sjællandsfar er skabt, biir aldrig Jyde". Det er en gammel Vise, hvormed Jeppe (jeg mener den sjællandske, ikke Hr. Aakjær, der bare hoverer derover) maa trøste sig.

Men derfor skal Jeppe ikke fraskrive sig enhver Forbindelse med det tragiske. Den, der skal spille Jeppe paa Bjerget ret, maa ikke blot kunne le af Jeppe, men græde med ham. Det er ikke gammeldags ro- mantisk Æstetik, det giver simpel sund Menneskesans. Det er ventelig ogsaa det, Hr. Poulsen i dette Efteraar har gaaet og summet sig paa for at glæde os dermed, naar han atter spiller Jeppe.

Og hvad der gælder Skuespilleren maa da i endnu højere Grad gælde Digteren. En stor Digter er et helt Menneske d. v. s. et udvokset, en, der har løbet Linen ud i begge Retninger. Derfor gaar han netop lige saa langt i den ene Retning, som han har været i den anden. Skriver han Tragedier, vil han vide, som J. P. Jakobsen siger, at „naar Mennesket ikke i passionerede Situationer er lige paa Nippet til at blive komisk, saa er der for langt til Shakespeare og Naturen", og handle derefter (som Jakobsen selv i Huslæreren Hr. Bigum i „Niels Lyhne"). Er han Komedie- skriver og forstaar sine Ting ret, vil han ikke glemme, at det Misforhold — for paa et Misforhold beror jo al menneskelig Komedie og Tragedie — der nu viser sig for ham som komisk, ved en Forandring af Lyset, en Drejning af hans Haand, meget vel kunde vise sig som tragisk. Det er inaaske dog ikke overalt, som Platon mener, den samme Digters Sag at skrive Tragedier og Komedier: Æskylos og Aristofanes er gode hver for sig; men det er sikkert nok den samme Digters Sag at begribe, hvor uhyre tragisk en Ting det er at være et Menneske, og fra en anden Side set hvor uhyre komisk, og handle derefter. Det er sikkert nok ikke nogen moralsk Livsanskuelse, man erhverver sig ved at mene saaledes, heller ikke nogen religiøs, skønt man vel ad den Vej kan komme til det reli- giøse. Men det er Kernen i enhver æstetisk Opfattelse af Livet, der duer noget, hvorom man kan læse videre hos Søren Kierkegaard.

Og dbt er uden al Tvivl et moderne Teaters Pligt, at det skal vise sine Tilskuere dette Billede af Livets Ironi. Det er derved, Nutidens Kunst har købt sig sin Ret til at røre sig frit og hensynsløst i enhver Retning, at den saa ogsaa skal løbe Linen ud i dem alle. Teatret er ikke nogen moralsk Institution i indskrænket Forstand, men en æstetisk, ved at drive den menneskelige Natur til det yderste og belyse dens Grænser. Ganske særlig har den nationale Skueplads den Opgave i en Nation, der sjælden gaar til Yderligheder, og hvori de store Modsætninger, der giver Livet dets Spænding, er tilbøjelige til at slappe af i en død Ligevægt. I Dan- mark er der endnu mange flere „daarlige Æstetikere " (d. v. s. overfladiske) end grundige eller radikale. Naar den nationale Tænkemaade erklærer sig for den Opfattelse, at Livet er hverken tragisk eller komisk, skal Kunsten ikke blive træt af at gentage, at det er baade tragisk og komisk.

Man burde i København aldrig blive træt af at spille Tragedier. Har vi dem ikke selv, maa vi indføre dem — ligesom Vinen. Men her er slet ikke blevet spillet Tragedie i København i dette Efteraar. Det lille Rædselsdrama „I Telefon " paa Dagmarteatret var meget kunstfærdigt ind-

Digitized by LjOOQle

Teatrene

91

rettet paa at faa det til at løbe Folk koldt ned ad Ryggen. Men eet er Tragedie, et andet at faa Gaasehud paa Kroppen. Det fik man ogsaa at føle ved Opførelsen af Oscar Wildes * Salome 4 (paa samme Teater). Det var mindre et Drama end „en Akt4, som det rigtigt betegnedes paa Pro- grammet — i samme Forstand hvori man taler om en Henrettelsesakt og lignende. Og hvad der henrettedes var desværre Stykkets Poesi, der vel er giftig, men ikke mere end Emnet fordrer. Det var da engang et Mønster paa slet Iscenesættelse. Et enkelt Træk kan vise det. En god Iagttager, der har set Stykket i Tyskland, fortæller mig, at naar den sorte Bøddel her har faaet Tetrarkens Ring til Tegn paa, at han skal dræbe Profeten, forsvinder han med den i Hulen som om han var sunken i Jorden. Det